55.000 flere end forventet fik op igennem nullerne førtidspension, og det kostede hvert år statskassen flere milliarder mere, end man havde regnet med.

Samtidig viste en undersøgelse, at hver femte førtidspensionist gerne ville i arbejde, så der var masser af opbakning til den reform af førtidspension og fleksjob, som regeringen sammen med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance vedtog i sommeren 2012.

Ikke mindst fordi et nyt multitool kaldet ressourceforløb blev lanceret til at hjælpe dem med arbejdsevne tættere på et job.

Men efter reformens første år har kun 2.107 borgere nydt godt af et ressourceforløb, og det ud af en målsætning om at oprette 14.600 forløb i 2013. Resultatet frustrerer politikerne på Christiansborg.

- Oprettelsen af ressourceforløb var et hovedargument for at gøre det stort set umuligt at få førtidspension. Og vi kan jo bare se, at tallene overhovedet ikke svarer til det, forligspartierne har lovet, siger socialordfører Finn Sørensen fra Enhedslisten.

De Konservative er som et af forligspartierne bag reformen også utilfredse.

- Kommunerne må stramme op. Der er lavet en politisk aftale, og den forventer jeg bliver overholdt. Det er utilfredsstillende, at borgerne ikke får den koordinerende indsats, der skal til for at hjælpe de svageste borgere videre – enten tilbage på arbejdsmarkedet eller til en førtidspensionering, siger socialordfører Mai Mercado.

Andre løsninger

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) blev gjort opmærksom på de lave tal allerede i efteråret, hvorefter hun skrev rundt til kommunerne for at få dem til at oprette flere forløb. Blandt andet Rebild Kommune modtog et brev om, at deres daværende fem forløb kun var en tiendedel af, hvad ministeren forventede.

Kommunen endte ifølge den seneste statistik med at oprette seks forløb i 2013, og det er der en ganske god grund til, forklarer borgmester Leon Sebbelin (R).

- Ideen om ressourceforløb er i og for sig en model, som vi brugte i forvejen. Vi har brugt tværgående sagsbehandling, allerede inden reformen blev sat i værk, men vi gør det indenfor beskæftigelsesindsatsen, og derfor bliver det ikke registreret som ressourceforløb, fortæller han.

Andre kommuner peger på, at de har satset mere på mikrofleksjob eller andre foranstaltninger.

- Der har allerede før reformen været en mangfoldighed af initiativer sat i værk. Derfor er den lovgivning, der er blevet lavet, en lille smule stiv, fordi den knæsætter, at der skal sidde nogle bestemte mennesker omkring et bord og træffe beslutninger, for at det kan hedde et ressourceforløb, siger formanden for KL’s arbejdsmarkedsudvalg, Jacob Bundsgaard (S).

Flere ressourceforløb

Præcis hvor de godt 7.000, der før ville være kommet på førtidspension, er endt, kan hverken Jacob Bundsgaard eller statistikkerne dog give noget konkret svar på. Og det er ikke godt, mener blandt andet Socialrådgiverforeningen.

- Det gør jo, at borgerne fortsat risikerer at cykle rundt mellem alle mulige indsatser, der ikke virker ordentligt, siger formand Majbrit Berlau.

Hun vil have tilkendelseskriteriet for ressourceforløbene lempet, så det bliver nemmere at tildele dem. Men det afviser KL.

- Det er ikke en målsætning for os, at der skal være mange ressourceforløb. Det vigtigste er, at de mennesker, det handler om, får de bedste betingelser for at få et godt liv, men også, at folk med arbejdsevne får lov til at bruge den, siger Jacob Bundsgaard.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen peger fortsat på, at kommunerne skal levere flere ressourceforløb. Og det skal de nok også gøre, når reformen er blevet bedre indfaset, mener Jacob Bundsgaard.

Men i mellemtiden må folk leve med en anden indsats end regeringens nye multitool.

I Mai Mercados kommune, Frederiksberg, hvor hun selv sidder i arbejdsmarkedsudvalget, har de for eksempel kun startet 17 ressourceforløb i 2013, mens de har tildelt 142 (40 procent) færre førtidspensioner.

- Det må vi tage op i arbejdsmarkedsudvalget, lyder hendes svar på den statistik.

Se, hvor din kommune ligger i statistikken her