Det kan med god grund få det til at løbe koldt ned ad nakken hos lokale politikere og embedsmænd, når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) lægger op til at skrue på nogle af de helt store knapper i beskæftigelsesindsatsen med regeringens kommende reform af refusionssystemet.

Mange vil nok erklære sig enige i hensigten, men bekymrede over de mulige konsekvenser ved en så omfattende omlægning, som ministeren nu er begyndt at tale om. Inspireret af anbefalinger fra den tidligere regerings Arbejdsmarkedskommission taler hun nu om, at refusionen skal aftrappes jo længere tid en person har været ledig og at refusionen skal være mere ensartet på tværs af ydelser og indsatser.

- På tegnebrættet er det godt tænkt. Der er det en rigtig fornuftig model, netop fordi den kan få kommunerne til at fokusere på resultaterne frem for processerne. Man vil fokusere på at lave en indsats over for dem, hvor det virker, og hvor det kan betale sig for kommunen. Siger Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Paradigmeskift
Han kalder det et ’paradigmeskift’ i beskæftigelsesindsatsen, hvis reformen gennemføres bare nogenlunde lige så konsekvent, som Arbejdsmarkedskommissionen foreslår.

Men han slår samtidig fast, at man skal være utrolig opmærksom på de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for den enkelte kommune. Når så store beløb gøres afhængige af kommunens resultater med at få ledige tilbage i arbejde, risikerer man at trække gulvtæppet væk under en kommunes økonomi.

- Meget kommer til at afhænge af, hvor gode jobcentrene er til at få folk i arbejde. Men jobcentrernes resultater afhænger ikke kun af indsatsens kvalitet, men i høj grad også af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Så der er nogle udefrakommende faktorer, som er afgørende for om den enkelte kommune er en succes eller ej. Og det kan godt forekomme uretfærdigt, siger Thomas Bredgaard.

Hul i hovedet
Han henviser blandt andet til erfaringerne fra beskæftigelsestilskuddet, der blev indført med beslutningen om at kommunalisere af dagpengeindsatsen i 2008. Et tilskud der frem til forårets justering af udligningsordningen blev fordelt uden hensynstagen til skævhederne i ledighedsudviklingen på tværs af landet. Med større økonomiske konsekvenser til følge.

Den samme erfaring peger 3F på, når de skal forholde sig til, hvordan beskæftigelsespolitikken kan udvikle sig med en ny refusionsmodel. Cheføkonom i 3F Anita Vium kalder historien om beskæftigelsestilskuddet for ’helt hul i hovedet’.

- Man skal være meget opmærksom på, hvordan det her rammer de forskellige kommuner. Vi kan se, at nogle kommuner er mere udsatte over for konjunkturerne og har flere udsatte grupper end andre. Og de strukturelle ting skal der jo tages højde for, så de kommuner, der i forvejen har det svært ikke får det endnu sværere, siger Anita Vium.

Hun synes i udgangspunkt, at intentionerne i regeringens kommende reform, lyder som de helt rigtige.

Minimumsstandarder
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) erkender, at der er visse problemer med Arbejdsmarkedskommissionens model, som skal løses, før regeringen kan præsentere sit bud på en ny refusionsreform. Blandt andet risikoen for, at kommunerne får et incitament til kun at fokusere indsatsen på de stærkeste ledige, fordi de er billigst og lettest at få i job.

Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet er enig i, at det er et væsentligt problem. Samtidig peger han på risikoen for, at borgernes retssikkerhed kommer under pres, fordi kommunerne kan komme til at prioritere indsatsen vidt forskelligt.

- Det kan blive nødvendigt med en form for minimumsstandarder for indsatsen. Eller kan man forestille sig kommuner, der investerer massivt i at få langvarige sygedagpengemodtagere ind på arbejdsmarkedet, hvor nabokommunen investerer massivt i indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere og en tredje kommune som slet ikke investerer i området, siger Thomas Bredgaard.

Djævlen i detaljen
Arbejdsmarkedskommissionen tilføjer selv en anden risiko, nemlig at kommunerne får incitament til at ’eksportere’ deres ledige til andre kommuner for at slippe for den tungere udgiftsbyrde, når refusionen aftrappes.

Samlet set vurderer Thomas Bredgaard, at der endnu er så mange ubekendte, at det er svært at sige, om der reelt kommer den store omkalfatring af finansieringen, som Mette Frederiksen lægger op til nu.

- Det lyder på mange måder som et stort eksperiment. En ting er de politiske udmeldinger, den reelle lovgivning kan være noget andet. Djævlen kommer til at ligge i detaljerne, og dem har vi fortsat til gode at se, siger Thomas Bredgaard.