Ungdomsarbejdsløsheden er et af de mest presserende problemer, vi står overfor. I 57 af landets 98 kommuner er arbejdsløsheden blandt de 25-29-årige over 10 procent.

 Et af de redskaber, der har været flittigt brugt til at få flere unge på arbejdsmarkedet, er løntilskudsordningen. Men størstedelen af de politikere, der skriver på Agora, mener, at løntilskud er en helt forkert strategi.

Underliggende problemer

Arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen (LA) forklarer, hvorfor løntilskud i hans øjne er problematisk: 

”Det er symptombehandling på nogle underliggende problemer i vores samfund: At arbejdskraften er for dyr, og at man derfor er nødt til at ty til løntilskud for at kunne ansætte folk.” 

Morten Dahlin, formand for Venstres Ungdom, er heller ikke begejstret for løntilskudsordningen. Han mener, at der kunne skaffes flere reelle arbejdspladser, hvis erhvervslivet fik bedre vilkår:

”Hvert eneste år pålægger det offentlige virksomhederne administrationsomkostninger for 60 milliarder kroner, det er over 20.000 arbejdspladser, der går til spilde. Hvis de havde 60 milliarder mere i budgettet, havde virksomhederne også råd til at ansatte flere folk – både akademikere og faglærte,” skriver han på Agora.

Ok for akademikere
Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, tager også afstand fra LO's forslag, men mener, at ordningen giver mening, når det kommer til akademikere: 

”Der var et formål med videnspilotordningen til akademikere. For der var mange arbejdsgivere, der ikke rigtig havde forståelse for, hvad de skulle bruge en akademiker til. Men når det gælder en almindelig faglært, der skulle virksomhederne gerne vide på forhånd, hvad de kan bruge en faglært til. Jeg ser den fare, at der ikke er nogen virksomheder, der vil ansætte nogen, uden at de får et løntilskud med.”