Politik har altid fyldt de rum, hvor Simon Kollerup befandt sig. Lige fra barndomshjemmet til klasseværelset og videre i studieboligen. De første 16 år af hans liv sad hans far i kommunalbestyrelsen i Hanstholm for Socialdemokraterne og var i en periode 1. viceborgmester.

”Det har selvfølgelig præget mit liv rigtig meget. Dels fordi det var spændende at høre ham fortælle, når han meget begejstret kom hjem og fortalte om politik, men jeg tror også, at det har gjort, at der var og er en helt særlig politisk bevidsthed i vores hjem,” fortæller Socialdemokraternes nye kommunalordfører.

Som eksempel nævner Simon Kollerup når han kom hjem fra skole og ømmede sig over, at nu var der det og det galt, eller han fortalte forældrene, at kammeraterne kom til ham og brokkede sig over, at nu var der ikke nok musik på skoleskemaet.

”Du ved, småting, men det fyldte stadigvæk meget på det tidspunkt, og så var meldingen altid, at så må du gøre noget ved det, Simon. Så er det dig, der skal gøre noget.”

I sjette klasse etablerede Simon Kollerup det første elevråd på sin skole. Han fik samlet repræsentanter fra hver klasse og stod selv i spidsen for sin.

Med i bevægelsen

Som 14-årig meldte han sig ind i DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. I en gymnastiktime havde han sagt noget, muligvis brok, hvorefter skoleinspektøren spurgte, om han overhovedet var medlem af DSU. Simon Kollerup anede ikke, hvad DSU var for noget, men kort tid efter var han meldt ind og tog til sit første møde i Fjerritslev med i alt tre mennesker.

”Så gik det ellers slag i slag derfra. Jeg startede selv en afdeling op igen i Thy-Mors, derefter gik jeg videre ind i studenterpolitik og blev ligesom Mogens Lykketoft formand for Frit Forum København,” fortæller han. 

I dag sidder han på sit nye kontor på Christiansborg, 25 år, føl hos Mogens Lykketoft og lidt af en overraskelse for de fleste. Ser man bare godt et år tilbage, så var det nemlig slet ikke ham, der skulle være Socialdemokraternes kandidat i Thy-Mors. Det blev han først, da tidligere borgmester i Morsø, Egon Pleidrup, druknede efter at være taget på fisketur.

Med ikke færre end 9.634 personlige stemmer i bagagen er Simon Kollerup nu klar til at kæmpe yderområdernes sag. Foruden den politiske bevidsthed er han nemlig politisk præget af hans opvækst i det nordvestlige Jylland.

”Jeg tror, at det er meget sundt, at der sidder nogle i København som kender til, hvad det vil sige at bo i et udkantsområde. Som kender til hvad det vil sige, når der ikke flytter nogen til kommunen, der bliver flere arbejdsløse, og når de store arbejdspladser, der fylder meget i kommunen, lukker.”

Foruden at være kommunalordfører er Simon Kollerup næstformand i land­distriktsudvalget. I det hele taget håber han at kunne være med til at præge politikken til gavn for yderområderne.

”Jeg har sådan lidt en vision om, at jeg gerne vil være yderområdernes tillidsmand herinde,” siger Simon Kollerup.

Han ser det nye regeringsgrundlag som et solidt grundlag for at gøre en forskel for Udkantsdanmark, men indrømmer dog også, at en slunken pengekasse har sat sit præg på omfanget af goder til yderkommunerne. Blandt andet er det ikke umiddelbart muligt at få øje på de årlige 500 millioner kroner, som S og SF argumenterede for i deres udspil ’Aktiv hjælp til yderområderne’, der skulle hjælpe til en fortsat udvikling af hele Danmark.

Tvinger helst ikke nogen

Til gengæld fremhæver Simon Kollerup forslaget om at lave en taxameterreform, der fordeler ressourcerne til ungdomsuddannelserne mere retfærdigt. Heri ligger, at der skal tages hensyn til forskellige geografiske og sociale udfordringer. Dette skal være med til at forbedre uddannelsesdækningen i yderområderne.

”Jeg synes, at ’udkantstaxameteret’ er den rigtige tankegang inden for eksempelvis uddannelsesområdet, og min personlige holdning er, at vi også kan overveje den model på andre områder. For eksempel med erhvervsstøtteordninger.”

Tidligere har der været livlig debat om at flytte statslige arbejdspladser ud i yderkommunerne. Selv om Simon Kollerup meget gerne ser en udflytning, så vil han som udgangspunkt ikke være med til at tvinge statslige afdelinger til at flytte ud.

”Min stil som politiker og person er den mere samarbejdsorienterede, og jeg bryder mig ikke om tvangsmodellen, men selvfølgelig kan det godt være, at vi er nødt til at overveje det, hvis nu det hele centraliserer sig et sted.”

På et andet område er Simon Kollerup dog ikke så afvisende, når det kommer til tvang. Det gælder en reform af de nuværende styreformer i landets største kommuner. 

”De store byer har jo dybest set altid kunnet lave det om, og jeg tror, at det er vigtigt at lave det om. Derfor mener jeg også, at vi Christiansborg-­politikere skal være klar til at lave en model, der gælder for alle de store byer,” siger Simon Kollerup.

Hjem til Thy

Han mener, at der går for mange spildkroner med de nuværende styreformer og nævner som eksempel, at det bare i København er blevet anslået, at der kan spares op til 170 millioner kroner ved at samkøre nogle administrative områder. Foruden effektivisering peger han på et hensyn til gennemskueligheden for borgerne, men også oppositionens mulighed for at spille en stærkere rolle, når de ikke er fedtet ind i styret på samme måde.

Simon Kollerup har selv erfaring med styreformen. Fra april 2009 arbejdede han i et par år som konsulent for Frank Jensen i overborgmesterens sekretariat i København. Her var han blandt andet med til at skrive taler, håndtere presse og sparre med overborgmesteren. Derfor føler Simon Kollerup sig også godt rustet til opgaven som kommunalordfører.

”Jeg tænker i hvert fald, at jeg kender den kommunale spændvidde, hvis man kan sige det sådan. Fraflytning er en kæmpe udfordring i området omkring Thy og Mors, hvor jeg kommer fra, mens man i København har nogle andre udfordringer. Der bliver der 1.000 flere københavnere om måneden.”

Det er særligt fraflytningen, der optager ham. Simon Kollerup vil arbejde målrettet for, at lovgivning i den kommende valgperiode også bliver set i et yderområdeperspektiv. For han mener, at der skal kæmpes for, at yderområderne i Danmark forbliver et attraktivt sted at bo.

”Thy har for eksempel alt muligt andet, og det er der jo mange yderområder, der har. Vi har en fantastisk natur, vi har roen, vi har et helt andet miljø, end der er omkring for eksempel storbyerne, som også kan være flot, og som jeg også nyder at have her i dagligdagen i København. Men hold op, hvor glæder jeg mig også over at komme hjem til Thy i weekenderne. Det har noget helt andet over sig. Så den del er der, men det, der mangler, er arbejdspladserne, og det mener jeg, at vi fra landsplan også har en forpligtelse til at hjælpe til med.”