Det, der for 12 år siden under finanskrisen tog to år, er siden starten af marts blevet en kendsgerning på blot to måneder. Antallet er ledige er steget støt, lige siden samfundet blev lukket ned, så der i skrivende stund er registreret over 50.000 nye ledige.

Det betyder selvsagt, at landets kommunale jobcentre får en del mere at se til. Ifølge én af landets førende arbejdsmarkedsforskere Henning Jørgensen, der er professor på Aalborg Universitet, kommer der også til at blive for meget at se til, hvis vilkårene for jobcentrene ikke bliver ændret.

Hjælpepakker til erhvervslivet og suspendering af beskæftigelsesindsatsen er nemlig slet ikke nok, hvis man skal tæmme det uhyre, som det fremtidige arbejdsmarked kommer til at være ifølge Henning Jørgensen.

- Der er ikke en indbygget fremtid i det, der bliver gjort lige nu. Lige nu og i den nærmeste fremtid handler det om at parere den eksisterende og kommende ledighed, for der kommer mere. Der kommer mange nye afskedigelsesrunder og konkurser, det er jeg ret sikker på. Vi kommer ikke hurtigt over den her krise, siger han.

Slut med fokus på aktivering

Henning Jørgensen, der også indgår i ledelsen af Aalborg Universitets Center for Arbejdsmarkedsforskning, peger på, at de regler og love, som kommunerne på nuværende tidspunkt er underlagt, hurtigt bliver forældede og irrelevante, jo længere tid krisen kradser.

- Vi skal ikke fortsætte med den arbejdsmarkedsindsats, der hidtil har været. Værktøjer som aktivering og løntilskud, som jobcentrene benytter sig af for at få folk ud på arbejdsmarkedet, vil ikke have nogen gang på jord som de eneste tilbud. Kvalificering bliver et nyt satsningsområde. Der arbejdes ihærdigt i jobcentrene, men vi kommer til at omprogrammere dele af deres indsats, for det bliver markant sværere at få folk i arbejde, end det har været tidligere. Den her situation kommer til at præge hele 20’ernes arbejdsmarked, siger han.

- Det med at tro, at den nuværende arbejdsmarkedspolitik, der i høj grad er bundet op på aktivering, kan fortsætte, den går ikke længere. Aktivering har jo ikke kunnet hindre, at folk melder sig ledige, og man kan jo ikke aktivere folk i job, der ikke eksisterer.

Han frygter, at den stigende ledighed vil ramme de kommuner hårdest, der i forvejen har det økonomisk vanskeligt. Derfor kalder han også på, at der fra landspolitisk side bliver kigget på budgetloven, der har til formål at sikre balance eller overskud i kommunerne, men som samtidig betyder, at kommunernes økonomiske manøvredygtighed er begrænset.

- Der er behov for, at kommunerne i den her situation får lov og plads til at gøre noget ukonventionelt, og det skal komme fra statslig side. Hvis kommunerne ikke får friere rammer, så tror jeg, vi kommer til at se den ene kommune efter den anden gå i et stort minus. Det bliver en fuldstændig håbløs situation for kommunerne, siger han.

De svageste kan blive tabt

Ude i landets jobcentre bliver der lige nu arbejdet på højtryk for at finde den rette strategi, når samfundet genåbner.

Her vil langt de fleste kommuner opprioritere de borgere, der er jobparate, for hurtigt at få så mange tilbage ud på arbejdsmarkedet som muligt.

- Det er jobcentrene, der sidder med hovedpinen i forhold til at parere den store stigning i ledige og forsøge at finde løsninger. Her er de svækket af det, der blev kaldt refusionstrappen, der betyder, at jo længere folk går ledige, jo mere skal kommunerne selv betale. Lige nu er strategien over en bred kam, at de jobparate blot skal ‘vendes i døren’ på jobcentret for at komme tilbage ud på arbejdsmarkedet. Men det er ikke et realistisk scenarie, mener professor Henning Jørgensen.

Den strategi vil dog ifølge professoren betyde, at mange af de borgere, der ikke er klar til arbejdsmarkedet, risikerer at blive glemt.

- Den strategi kommer til at prisgive nogen. Vi kommer til at få en ophobning af borgere, som vil komme endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, siger han.

Derfor mener han, man bør se på, om man kan skarpvinkle jobcentrenes opgaver i fremtiden.

- Vi bør kigge på, om jobcentrene skal varetage alle borgere, der står uden job. Der findes jo borgere, hvor det er udsigtsløst at blive ved med at lade dem køre rundt i ressourceforløb og afklaringsforløb, og hvor det ofte ender i en førtidspension. Hvorfor skal der bruges masser af ressourcer på dem i beskæftigelsessystemet? siger han.

- Selvfølgelig skal vi stadig tage os af dem, men jeg mener, det skal være uden for jobcentrene. I en fremtid hvor der bliver stillet større krav til jobcentrene, kan man ikke give den samme medicin til alle, hvis der i virkeligheden er tale om forskellige diagnoser. Derfor mener jeg ikke, at den gruppe af ledige, der har sociale, psykiske eller familiemæssige problemer bør tage ressourcer fra jobcentrene.