Det er ikke nok at gøre den kommunale service tilgængelig på nettet. Hvis kommunerne skal spare de mange milliarder, der lægges op til, skal borgerne også droppe den gammeldags service via telefon og fremmøde.

”Hovedbudskabet er, at kommunerne skal digitalisere det, de kan. Man skal tage hensyn til dem, der ikke kan. Men udgangspunktet er, at de, der kan, de skal,” siger Erik Nielsen (S), der er formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og borgmester i Rødovre. 

Han er sikker på, at man i 2012 vil have al borgerbetjening digitaliseret. En af måderne til at flytte borgere over på de nye kanaler kan ifølge Erik Nielsen være at give økonomiske gevinster ved for eksempel bestilling af kørekort.

”Vi overvejer at gøre ligesom charterbranchen. Hvis man bestiller på nettet, får man rabat,” fortæller Erik Nielsen og henviser til undersøgelser, der viser, at en digital henvendelse til kommunen i gennemsnit koster fem kroner mod 100 kroner ved personligt fremmøde.

”Det vil blive kaldt forskelsbehandling, men det er vigtigt at pointere, at det ikke er en straf for de ikke-digitale. Man skal betale det samme, som man plejer,” siger Erik Nielsen.

Ligesom bankerne

De største partier er enige om, at man skal rykke på digitaliseringen, så længe man stadig sørger for tilbud til dem, der ikke kan håndtere en computer. Men når det kommer til digitale rabatter, slutter enigheden.

”Man kan gøre, ligesom bankerne gjorde med netbank. De indførte ekstra gebyrer ved personligt fremmøde. Vi vil lave det omvendt, sådan at man får rabat ved digital henvendelse,” siger Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen.

It-ordførerne hos Socialdemokraterne og SF er ikke afvisende over for belønninger i form af økonomisk kompensation eller hurtigere sagsbehandlingstid ved digitale henvendelser til kommunen. Men de vil hellere prøve andre løsninger.

”Det vigtigste er at hjælpe med it-uddannelse til de mange danskere, der ikke kan finde ud af det. Her har regeringen virkelig svigtet,” siger it-ordfører for Socialdemokraterne Yildiz Akdogan.

SF’s it-ordfører, Hanne Agersnap, påpeger, at belønning ikke må bruges som et styringsværktøj til at forskelsbehandle folk. En belønning skal kun afspejle den faktiske besparelse ved en digital henvendelse.

”Der er mange andre brugervenlige tiltag, man kan tage først,” siger Hanne Agersnap.

Diskrimination

I den anden ende af det politiske spektrum er afvisningen af økonomiske belønninger mere kontant. Jørgen Lundsgaard fra Konservative er imod at indføre nogen form for belønning, og han får større af DF’s it-ordfører:

”Jeg synes ikke, man skal diskriminere borgere økonomisk, fordi de ikke magter en digital kommunikationsform. I stedet bør man satse på ordentlig markedsføring,” siger Mikkel Dencker.

Undersøgelsen IT i Praksis fra Dansk IT viser, at kun 15 procent af offentlige virksomheder markedsfører konsekvent deres nye digitale løsninger. Omvendt peger undersøgelsen også på, at danskerne er åbne for belønning.

Kun en tredjedel af de adspurgte er forbeholdne overfor en kortere sagsbehandlingstid ved digital henvendelse, og 84 procent af kommunerne finder det ok at belønne danskerne for at bruge digitale kanaler.