Mistillid til politikere trives blandt nogle af de vælgere, som er allermest aktive og interesserede i politik. Det viser et nyt, stort dansk forskningsprojekt.

Projektet har spurgt vælgerne, om de generelt har tillid til, at politikerne lytter til borgernes synspunkter, at de træffer de rigtige beslutninger, og at de ikke er i politik for egen vindings skyld.

Desuden er vælgernes personlighed kortlagt via 60 spørgsmål: Hvor åbne, samvittighedsfulde, ekstroverte, venlige og emotionelt stabile er de? Analyse af svarene viser, at personligheden har meget stor betydning for tilliden til politikerne.

Især de åbne og de ekstroverte vælgere skiller sig ud, når det gælder tilliden til politikerne - på hver sin måde.

- De åbne er dem, som er interesseret i de store spørgsmål, som gerne vil lytte og blive klogere. De kan argumentere længe for deres holdning, men de er også parate til at lade sig overbevise af gode argumenter, fortæller professor i statskundskab Asbjørn Sonne Nørgaard, som har stået for forskningsprojektet.

- Alt det, der tænder dem ved politik, er i meget lille grad det, de ser, når politikerne diskuterer i medierne. De vil hellere se en diskussion, hvor man diskuterer sig frem til en fælles løsning. Men sådan bliver politik ikke formidlet, tilføjer han.

De ekstroverte er derimod energiske, risikovillige mennesker, som godt kan lide konkurrence. De har større tillid til politikerne end gennemsnittet.

- De synes, det er sjovt at se engagerede politikere kæmpe om at vinde en debat. Det tiltaler dem. Men det tiltaler ikke de åbne, som er intellektuelt søgende og ligeglade med smarte punchlines, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Han har data fra både 2010 og sidste år, og begge undersøgelser har vist samme resultat. For et år siden lavede han desuden en tilsvarende undersøgelse blandt kommunalpolitikere, hvor de blev spurgt til deres tillid til folketingspolitikerne. Også den viser samme resultat: Jo mere åben personlighed en kommunalpolitiker har, jo mindre er tilliden til landspolitikerne.

- Det er vildt. Vi taler om dybt engagerede mennesker, som bruger 18-20 timer af deres fritid hver uge uden nævneværdig løn. Alligevel finder vi samme mønster her, siger han.

Demokratisk problem?
Resultaterne kan ses som et demokratisk problem - afhængigt af, hvordan man opfatter demokrati.

- Vi har Hal Koch, som mente, at demokrati er samtale, og vi har Alf Ross, for hvem demokrati handlede om retsstat og konkurrence om magten, forklarer Asbjørn Sonne Nørgaard.

Hvis man abonnerer på Hal Kochs definition, er det et problem, at lige præcis de, som kan lide at lytte, samtale og finde fælles gode løsninger, er dem, som har mindst tillid til politikerne. Andre kan måske bedre leve med, hvis politik mest handler om at vinde magten.

- Det kan bekymre, at nogle af de mest engagerede samfundsborgere har den mindste tillid. Det er jo ikke, fordi de er trætte af politik, men de synes ikke, at det foregår på den rigtige måde, siger professoren.

Han opfordrer politikerne til at være opmærksomme på, hvordan de diskuterer og sætter sig selv i scene. De fleste politikere er selv ret ekstroverte, og de vil derfor typisk kunne lide en god politisk fight. Men de risikerer at miste tillid hos de mere åbne vælgere, som er de mest politisk interesserede og i øvrigt også typisk højtuddannede.

- Disse meget engagerede mennesker tændes ikke af en hurtig replik, som vinder en debat. De foretrækker politikere, som vil bidrage til en åben og fri diskussion, siger han.

Vælgere vælger ekstroverte
At den gennemsnitlige politiker er mere ekstrovert end gennemsnittet, har Asbjørn Sonne Nørgaard også påvist. Det gælder både kommunal- og folketingspolitikere.

Det skyldes ikke kun, at mange ekstroverte som energiske og udadvendte mennesker tiltrækkes af politik, men også, at vælgerne foretrækker dem. Det viser en analyse, hvor han har sammenlignet personligheden blandt de politikere, som blev valgt på partiliste og ved sideordnet opstilling ved forrige kommunalvalg.

Analysen viste en overvægt af ekstroverte politikere valgt på sideordnede lister, hvor vælgerne jo har størst indflydelse på, hvem der bliver valgt.

- Det er måske ikke så overraskende, at de, som er bedst til at stille sig op på en ølkasse, som har let ved at tage ordet og er hurtige i replikken også er dem, der har lettest ved blive valgt. De andre får vælgerne ikke så let øje på, siger han.

Til gengæld er det ikke ligegyldigt, hvem der bliver valgt. Personligheden påvirker nemlig også, hvad politikeren prioriterer. Det viste en tidligere undersøgelse af, hvordan folketingspolitikere bruger deres tid, fortæller Asbjørn Sonne Nørgaard.

- De venlige politikere bruger mere tid på kredsen derhjemme. De ekstroverte bruger mere tid på pressen. Og de åbne bruger mere tid på at sætte sig grundigt ind i stoffet. Så det har betydning, hvem man vælger, siger han.