”Fagforeninger bruger millioner på lobbyister, mens de ansatte oplever nedskæringer.”

”81 procent af amerikanerne siger, de ikke vil melde sig ind i en fagforening.”

”Hundredvis af straffe-sager bliver kørt mod fagforeninger.”

Med slogans som disse fra kampagnen ’Freedom to Choose’ gør den amerikanske uniformsgigant Cintas en dyd ud af at fortælle sine ansatte, hvorfor de ikke bør melde sig ind i en fagforening. Samtidig har fagforeningerne offentliggjort massevis af historier om ansatte, der er blevet dårligt behandlet hos Cintas.

Selskabet er udelukket fra investeringsuniverset hos både Københavns Kommune og Danske Bank på grund af brud på arbejdstagerrettigheder. Men både FOA-medlemmernes pensionsselskab, Pensam, og de kommunalt ansattes pensionskasse, Sampension, investerer i Cintas Corporation.

- Det lyder ikke som et selskab, vi vil have penge i, siger FOA’s formand Dennis Kristensen, som også er næstformand i Pensams bestyrelse.

Han forsikrer, at fagforeningsfjendske selskaber ikke hører til i Pensams investeringsportefølje.

- De har hele det der ’union buster’-begreb i USA, hvor firmaer simpelthen sætter en ære i at holde fagforeninger ude. I den udstrækning, vi får meldinger fra vores screeningbureau eller selv opsnuser, at det er sådan én, vi har penge i, så undersøger vi det. I sidste ende kan de ryge på vores udelukkelsesliste, fortæller han.

Walmart i indkøbskurven

I Sampension bruger de ligesom i Pensam screeningbureauet Eiris, og de holder i øjeblikket skærpet opsyn med en række tvivlsomme investeringer.

- Helt konkret ser det ud til, at Cintas Corporation er ved at være derude, hvor vi ikke vil være med til at investere i dem længere, fortæller pressechef i Sampension Jens Nüchel.

Kommunen har undersøgt otte pensionsselskabers aktieporteføljer og investeringspolitik. Noget af det, der går igen som et hovedkrav, er, at arbejdstagere ikke bliver undertrykt i henhold til internationale konventioner. Men der er stor forskel på, hvordan kravet bliver fortolket i praksis.

Det omdiskuterede selskab Walmart, som er kendt for at udelukke fagforeninger, er for eksempel udelukket fra en lang række pensionsselskabers investeringsporteføljer.

Men hos Nordea Liv & Pension har de investeret godt 128 millioner kroner i den amerikanske detailgigant, da de via dialog og et virksomhedsbesøg har konkluderet, at arbejdsbetingelserne var i orden og virksomheden tilmed har et stærkt miljøfokus.

Anderledes lyder det fra formanden for bestyrelsen i Industriens Pension, Mads Andersen, der også er formand for 3F Industri. Han opfordrede i november måned folk til at protestere imod netop Walmart-kæden.

- Det amerikanske Walmart er blacklistet hos os, for det er jo den mest kendte virksomhed i verden, når det kommer til at opponere imod fagforeninger og det, vi er sat i verden for. De har sikkert heller ikke brug for vores investeringer for at tjene penge, siger han.

Til gengæld har både Industriens Pension og Lærernes Pension penge i den mexicanske afdeling Walmart de México.

- Som jeg har fået det forklaret, så er Walmart i Mexico ikke et egentligt datterselskab af det amerikanske Walmart. Moderselskabet ejer under 50 procent af Walmart de México, og derfor sælger vi det ikke fra på den baggrund. Men jeg ved, at vores screeningbureau i øjeblikket er opmærksomt på selskabet i Mexico. Så det kan ske, vi trækker os fra investeringen på et senere tidspunkt, forklarer administrerende direktør i Lærernes Pension, Paul Brüniche-Olsen.

Forskellig screening

Ifølge Walmart de Méxicos hjemmeside ejer Walmart Stores i USA 70 procent af aktierne i selskabet. Og de seneste to år har New York Times i en række artikler beskrevet, hvordan detailkæden har bestukket sig til at få åbnet massevis af indkøbscentre på det mexicanske og mellemamerikanske marked.

PKA og Pensam, som bruger screeningbureauet Eiris, har begge udelukket Walmart de México på samme grundlag som Walmart Stores i USA. Men Lærernes Pensions screeningbureau, Ethix, har altså ikke samme opfattelse endnu.

I det hele taget viser Kommunens undersøgelse, at der er markante forskelle på etiske kodeks og de forskellige screeningbureauers opfattelse af etikken. Virksomheden Babcock International Group er for eksempel både udelukket hos Nordea og Københavns Kommune på grund af atomvåbenproduktion, mens Pensam, som også har retningslinjer imod atomvåben, har aktier i selskabet.

Dennis Kristensen anser Pensams etiske investeringsarbejde for at være en løbende proces, hvor henvendelser fra medlemmer, pressen og NGO’er vil blive taget med i pensionskassens screeninger.

- Man skal kunne se sig selv i spejlet som FOA-medlem, når man får sine pensionspenge udbetalt af Pensam. Man skal have vished for, at pengene kom til veje på en måde, som man ikke skal skamme sig over, siger han.

Defekte bremser

Et andet område, hvor der er forskel på de etiske retningslinjer, er emnet ’aktivt medejerskab’. Den moderne tilgang til CSR-arbejde går i høj grad ud på at være i dialog med de uetiske selskaber for at forsøge at rykke dem i en positiv retning. Derfor er flere pensionskasser i Kommunens undersøgelse engageret i større investeringsnetværk, der henvender sig til forskellige problemvirksomheder og stemmer på deres generalforsamling.

- Hvis man vælger at ekskludere selskaber, så fravælger man også et ansvar for, at virksomheden bliver bedre. Det svarer til at eksportere problemet til andre som for eksempel at sælge en bil med defekte bremser. Det er klart, at vi på grund af vores størrelse ikke alene kan ændre på forholdene, men ved at indgå i et større samarbejde med investorer har vi adgang til virksomhedernes ledelse, forklarer Rasmus Juhl Pedersen, kommunikationskonsulent for ansvarlige investeringer i Pædagogernes Pensionskasse.

Men hvor meget pensionskasserne kan rykke med det aktive ejerskab, er til diskussion.

- Det er klart, at de fleste bestyrelser gerne ser, at ejerne stemmer for deres forslag. Og når grupper af investorer ikke stemmer for deres forslag, så vil det jo få dem til at reflektere over deres beslutninger. Det giver også mulighed for bedre dialog med virksomhederne, siger Jens-Christian Stougaard, som er direktør for forretningsudvikling og CSR i PensionDanmark.

PensionDanmarks rådgiver, Hermes, stemmer typisk imod bestyrelsernes anbefalinger i 20 procent af tilfældene. Men alene det at blive enige om, hvordan der skal stemmes, kan være svært.

- Arbejdstagerrettigheder er noget, der er helt centralt for os som pensionsselskab ejet af arbejdsmarkedets parter. Det sætter vi højt på dagsordenen, mens andre af Hermes' kunder vil prioritere andre ting. Der foregår selvfølgelig en prioritering ud fra, hvad der giver mest værdi for investorerne, siger Jens-Christian Stougaard.

Hos Lærernes Pension har de valgt at ekskludere relativt hurtigt, hvis de oplever problemer med et selskab.

- Det har vi valgt, fordi vi er så små, at hvis vi nu for eksempel ville have Walmart til at ændre på nogle procedurer, så ville det nok ikke vægte meget for dem at få et brev fra os, der måske ejede 0,00002 procent af virksomheden. Selvom vi investerer for 65 milliarder, så er vi alligevel små i den store sammenhæng, forklarer Paul Brüniche-Olsen.