Kommunen.dk
MENU

Pædagogers pensioner investeres i våbenindustrien

Selskabet Alliant Techsystems, som Pædagogernes Pensionskasse (PBU) selv har udelukket på grund af produktion af klyngebomber, figurerer alligevel på deres aktieportefølje. En del af livsvilkårene for en pensionskasse, forklarer PBU.

Pædagogers pensioner investeres i våbenindustrien

Selskabet Alliant Techsystems, som Pædagogernes Pensionskasse (PBU) selv har udelukket på grund af produktion af klyngebomber, figurerer alligevel på deres aktieportefølje. En del af livsvilkårene for en pensionskasse, forklarer PBU.
Billede

”Vi er sat i verden for at skabe de størst mulige pensioner for vores medlemmer – men det skal ske på en ansvarlig måde.”

Sådan skriver Pædagogernes Pensionskasse (PBU) på deres hjemmeside, hvor de også henviser til, at de følger dansk lovgivning og internationale konventioner i deres investeringspolitik. Selskaber, der producerer klyngebomber, kemiske våben og landminer bliver med andre ord fravalgt af PBU.

Men en gennemgang af deres aktieportefølje viser, at selskabet fortsat har penge i selskabet Alliant Techsystems, som er fravalgt af både PensionDanmark, PKA og Danske Bank for netop at producere klyngebomber.

PBU oplyser, at de også selv har valgt at ekskludere Alliant Techsystems, men at de fortsat har penge i selskabet, da det er en del af et såkaldt passivt investeringsindeks.

- Hvis vi skal udelukke en virksomhed i et passivt investeringsindeks, så skal vi være enige med alle de andre investorer i indekset om det. Og der kan være rigtig mange. Så enten er vi med i den passive investeringsfond, eller også er vi ikke, forklarer Rasmus Juhl Pedersen, kommunikationskonsulent for ansvarlige investeringer i PBU.

Uenighed om atomvåben

PBU kalder problemet med passive indeks et livsvilkår i investeringsverdenen og oplyser samtidig, at bestyrelsen godt kender til problemstillingen. Kasserer i BUPL og medlem af PBU’s bestyrelse, Lasse Bjerg Jørgensen, kan dog ikke forstå det, hvis pensionskassen har penge i en sortlistet virksomhed.

- I BUPL har vi en klar forventning om, at de retningslinjer, vi har vedtaget i bestyrelsen, også bliver fulgt af PBU, siger han.

Ledelsen i PBU oplyser, at de nu vil se nærmere på investeringen. Og CEO i rådgivningsvirksomheden Global CSR, Sune Skadegaard Thorsen, mener ikke, man som investor kan dække sig ind under forklaringen om investeringsindeks.

- Hvis man følger de retningslinjer, som FN i 2011 satte for menneskerettigheder og erhverv, så har man som pensionsselskab ansvaret, også selvom man investerer igennem en passiv investeringsforening, siger han.

Men i dag er der stort set ingen pensionsselskaber, der benytter sig af de omtalte retningslinjer. Samtidig er der stor uenighed om, hvorvidt det er etisk forsvarligt eller ej at investere i producenter af atomvåben.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR