Hvad gik igennem dit hoved, da du fik opkaldet fra Annette Vilhelmsen?

”Jeg havde jo også læst aviser. Så derfor kom det ikke helt bag på mig, at det var det, der var beskeden. På den anden side vil jeg også sige det, som det er: jeg blev da ærgerlig. Jeg ville gerne være fortsat som skatteminister. Men jeg havde også gjort klart med mig selv, at nu er Annette formand, og hun bestemmer sit eget hold. Det respekterer jeg.”

Der er kommet nogle hårde kommentarer på din Facebook-opdatering om, at det var på tide, du kom ud af Folketinget, at du kun var der på en vennetjeneste osv. Hvad får de dig til at føle?

“Der har både været gode og dårlige kommentarer. Sådan er det vel, når en toppolitiker ikke skal være minister længere. Jeg tror, man skal kunne tåle begge ting. Uanset hvem man er i toppolitik, skal man kunne tåle nogle øretæver, og det kan jeg også godt.”

Hvorfor valgte du at melde ud på Facebook?

”Der var så mange rygter på det tidspunkt, og også bekræftede historier, så jeg syntes, det var det mest rigtige. Jeg havde et stort behov for at understrege, at jeg bakker Annette fuldt op, selvom jeg er ærgerlig over ikke længere at være minister. Så jeg valgte at skrive det med mine egne ord, for udmeldingen skulle ske på mine egne præmisser.”

På trods af den kritik, du har været udsat for, er du også blevet hyldet som et stort politisk talent. Føler du, det er berettiget, at du ikke fik længere tid på posten?

”Det var jo slet ikke mit valg. Det er Annette, der sætter ministerholdet, og jeg blev bedt om at varetage nogle opgaver af Villy Søvndal. Men det har været et privilegium at være med til at lede landet. Og nu synes jeg, det er vigtigt, at vi samler os om vores nye formand.”

Hvad bliver anderledes for dig, når nu du ikke skal være minister længere?

”Det er da en helt ny tilværelse, fordi min hverdag som minister er slut. Det var en meget intensiv hverdag med stort arbejdspres og et meget stort ansvar, og det har jeg jo ikke længere. Det er et helt nyt kapitel i mit liv. Jeg har lovet mig selv at give mig tid til at tænke godt og grundigt over, hvad jeg nu skal. Og så skal jeg nyde, at jeg for første gang i rigtig mange år ikke har nogen tillidsposter. Kun over for min lille datter på to år, som jeg vil nyde at være mere sammen med. Min dejlige familie er der ikke nogen, der kan tage fra mig.”