“Velfærd under opbrud” og “Nye veje til velfærd” lød to af overskrifterne i årets program, og de hårde prioriteringer og den udfordrede økonomi blev det centrale emne i dagens debatter. 

På tværs af kommunerne havde Enhedslisten lokalt opfordret landets kommunalbestyrelser til at give KL “et stærkt mandat” til at forhandle med regeringen om kommunernes økonomi – og nok så vigtigt, at KL skulle være klar til at forlade forhandlingerne, hvis ikke regeringen var klar til levere den nødvendige økonomi til at kommunerne kan fastholde og udvikle velfærden. 

Det var dog kun i Bornholms Regionskommune, hvor det lykkedes Enhedslistens forslag at blive vedtaget. Borgmester Jacob Trøst (K) mener, at det er nødvendigt at komme med et opråb til Christiansborg: 

- Vi får at vide igen og igen, at statens økonomi er sund, og alligevel kæmper vi hver dag i kommunerne med at få budgettet til at hænge sammen. Udviklingen går i den forkerte vej, og vi føler, at det er nu, vi skal sætte foden ned, forklarer han. 

- Man står i regeringen og lover guld-modeller, men samtidig laver en økonomiaftale, som højest gør, at vi kan tilbyde bronze-modellen. Det er os ude i kommunerne, som får tæsk fra borgerne, når vi ikke kan få tingene til at hænge sammen og levere det, som regeringen lover. Det er os, der er ansigtet på velfærden. 

Sammen på skinner

Finansminister Nicolai Wammen sammenlignede i sin tale på vegne af regeringen velfærdssamfundet som en modeltogsæt, hvor man sammen holdt velfærdssamfundet på skinnerne. Pointen var, at man var sammen om at holde velfærdstoget på skinnerne og kørende. 

Men hvis velfærden er et fælles projekt, så bør regeringen se indad, mener Jacob Trøst. 

- Når Nicolai Wammen siger, at det er noget, vi er fælles om, så vil jeg holde et spejl op og sige, så skal I lade være med at love noget, som vi ikke kan love ude i kommunerne. 

Man har efterhånden nået grænsen for, hvad kommunerne kan stå model til, mener Jacob Trøst. 

- Lige så længe, som jeg kan huske, har vi skulle lave sparekataloger og skåret og skåret. Vi kan ikke skære mere nu, siger han. 

Opråbet og opfordringen til KL’s bestyrelse om, at man skal true med at forlade forhandlingerne, hvis ikke regeringen er klar til at gøre mere for at hjælpe kommuerne, skal derfor ses som et nødråb. 

- Det er et råb om hjælp. Vi har brug for hjælp for at få tingene til at hænge sammen, siger Jacob Trøst. 

Skal stå sammen om besparelser

Tidligere i år kom et andet opråb fra den kommunale verden, da Hans Stavsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyns Kommune meddelte, at han ikke ønskede at genopstille ved KV25 – navnligt på grund af de svære betingelser kommunerne stod med, når man skulle levere på Christiansborgs velfærdsløfter.

Hans Stavnsager savner konkrete løsninger fra hovedscenen, blandt andet når debatten falder på de stigende udgifter til det specialiserede socialområde. 

- Det handler ikke bare om prioriteringer, men det kræver, at der bliver tilført flere midler. Vi har allerede måtte foretage nogle meget skarpe prioriteringer for nogle af de allermest udsatte grupper i samfundet, og det har jeg svært ved fortsat at stå på mål for, siger Hans Stavnsager. 

Han mener dog ikke, at den rette måde er at true med at forlade økonomiforhandlingerne, selvom han er enig i, at det er nødvendigt at råbe politikerne op på Christiansborg. 

- Da jeg kom med min udmelding, var det et forsøg på at fortælle, at vi er voldsomt presset. I min verden er vi på et breaking point i forhold til vores almene velfærdssamfund. 

- Jeg bryder mig dog ikke om det der med at true om at forlade forhandlinger på forhånd. Det er ikke min forhandlingsstil. Men det er vigtigt, at vi, når der ligger et resultat, får talt sammen om, hvordan vi i fællesskab skal fortælle befolkningen, hvad de kan forvente. 

Den opgave skal regeringen også være en del af, mener Hans Stavnsager. 

- Jeg håber, at kommunerne i højere grad kan stå sammen om et fælles budskab, så det ikke er den enkelte kommune, som skal stå med det budskab. Men det skal også meget gerne være vores kollegaer på Christiansborg, som er klar til at stille sig op sammen med os og forklare, hvorfor vi kommer til at skære ned på folkeskole, ældreområdet og så videre. 

Ansatte i administration som syndebuk

Syddjurs Kommune er en af de otte kommuner, som kom med medlemforslag til KL’s delegeretmøde. Modsat Bornholm Regionskommune, opfordrer Syddjurs ikke ligefrem til, at man skal være klar til at trække sig fra økonomiforhandlingerne, men man ønsker stadig at give et signal til regeringen om, at kommunerne er hårdt spændt for. 

- Vi vil gerne sende et signal til regeringen om, at vi er pressede i kommunerne, men også at vi støtter op om KL’s mandat. Det ændrer ikke, at vi selvfølgelig skal indgå en aftale, siger borgmester Michael Stegger Jensen (S). 

Michael Stegger Jensen kan dog nikke genkende til de andre borgmestres frustrationer og bekymringer over, at man er nødsaget til at skære i den borgernære velfærd. 

Han er desuden frustreret over, at løsningen til kommunernens økonomiske problemer ofte bliver forsimplet til, at man bare kan spare på bureaukrati og ansatte i administrationen. 

- Det bliver hurtigt en kamp om at finde et nyt offer, som man kan udskamme. Vi har ikke ansatte i kommunen, som ikke laver et vigtigt stykke arbejde. Det ender tit med udskamning af en type af medarbejdere, siger Michael Stegger Jensen. 

Han understreger dog, at der er store dele af velfærden, som fungerer, og at der også er tendenser, der peger i den rigtige retning. 

- Det glemmer man ofte på de her møder, hvor alt det, der ikke fungerer, ender med at fylde. For mig handler det om at lave en aftale, der løfter økonomien i kommunerne og ikke bare følger det demografiske træk, behovet er større. Og det ser jeg heldigvis gode tegn på, at vi kan lykkedes med, siger Michael Stegger Jensen. 

Skal true med at blive

For snart to uger siden annoncerede Birgit Hansen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune, at hun heller ikke genopstiller til KV25. Det er derfor på en lidt ambivalent baggrund, at hun er på topmødet og kan deltage i debatterne om velfærdssamfundets fremtid. 

- På den ene side er beslutningen en lettelse, for der er mange ting, der presser, men samtidig kommer jeg også til at savne den energi, der er på topmødet som her, siger hun. 

I forbindelse med sin udmelding, har Birgit Hansen i mange medier, heriblandt Kommunen.dk, fortalt om den pressede velfærd, og hvordan hun ikke længere kunne stå på mål på de evige besparelser. Hun vil ikke længere stille sig op på ølkassen og forsvare besparelser. 

- Jeg har i ti år stået og forsvaret besparelser, hvor vi er endt med at skære i marven, og jeg skal nok også forsvare besparelser perioden ud, men det slider, siger Birgit Hansen. 

Der skal derfor nye kræfter til – både til at forsvare besparelser og til at kæmpe imod dem. 

- Jeg står ikke og hælder vand ud af ørene og siger “send flere penge” eller at vi skal hæve skatten. Staten lægger skinnerne for velfærden i kommunerne. Det eneste jeg beder om, er at vi kan få friere rammer og at afbureaukratisering ikke bare er skåltaler, men praktik. 

Birgit Hansen fortæller, at hun til tider forsøger at berolige borgerne med, at regeringen nok skal komme til at kigge på et løft af velfærdsområdet, når der er råd til det mellem de mange kriser, der har præget samfundet de senere år. 

- Nogle gange kan jeg være i tvivl om, hvorvidt det kommer til at ske. Jeg kan derfor godt forstå, at der er nogle kommuner, som er nået dertil, at de føler, at man nu må true med at gå, hvis ikke der bliver lyttet.

Birgit Hansen advarer om, at man ikke nødvendigvis får det, man ønsker, ved at true med bål og brand. 

- Nej, man skal ikke true om at gå fra forhandlingerne. Man skal true om at blive. 

På eftermiddagens delegeretmøde præsenterede KL-bestyrelsens et ændringsforslag, som blev vedtaget enstemmigt blandt de delegerede. Dermed kom Bornholms forslag ikke til afstemning.