Norges skæbnesvangre indtog på Wall Street
Norges skæbnesvangre indtog på Wall Street
”Sjokkregning på 100 millioner kroner” lød den første avisforside i 2007, der afslørede otte norske kommuners fatale investeringer i amerikanske boliglån gennem obligationer. Regningen skulle blive meget større end det. I Norge anslås tabet blandt flere til at have nået omkring en milliard kroner. Siden har retssagerne rullet med beskyldninger frem og tilbage, og det er ikke slut endnu. Skylden ligger nogenlunde midtimellem, mener norsk professor i finansiering.
”Terra-kommunernes tragiske investeringer var resultatet af mødet mellem grådige og kyniske sælgere (Terra Securities), og naive og uansvarlige kommunale politikere og tjenestemænd,” siger Thore Johnsen fra Norges Handelshøyskole.
Som i Danmark rådførte de norske kommuner sig alene med deres finansielle rådgivere i bankerne, og det viste sig skæbnesvangert.
”Ingen af parterne forstod fuldt ud risikoen ved investeringsprodukterne, men kommunerne stolede nok for meget på rådgivernes indsigt og moral,” siger Thore Johnsen.
Finansiel gearing
De norske kommuner fik i 2001 mulighed for at investere. I begyndelsen holdt de sig pænt til statsobligationer, forklarer Morten Hofstad, der som journalist på Finansavisen afslørede de risikable Terra-investeringer.
”Det startede ganske lovligt og helt ordinært, men det udviklede sig over tid og blev mere og mere risikabelt, fordi kommunerne lyttede til deres rådgivere, fortæller Morten Hofstad, der i dag er redaktør på Helgelands Blad.
Ikke kun norske kommuner investerer i højrisikable strukturerede produkter. Tre ud af 75 danske kommuner havde ved begyndelsen af 2010 ligeledes investeringer i strukturerede produkter, viser en forespørgsel fra Kommunen. Det drejer sig om Norddjurs, Gladsaxe og Vejle. Dog i et helt andet omfang og af en helt anden karakter end de amerikanske obligationer fra Terra-sagen. Strukturerede produkter er et bredt begreb, der traditionelt dækker over finansielle produkter sammensat af flere elementer. De er gerne kendetegnet ved at være temmelig uigennemsigtige.
Norddjurs købte i 2009 for to millioner kroner i valutaindekserede obligationer, hvor afkastet af obligationen afhænger af udviklingen i britiske pund, svenske og norske kroner over for euroen. Vejle og Gladsaxe har investeret i aktieindekserede obligationer. For Gladsaxes vedkommende afhænger afkastet af aktiekursen i udvalgte asiatiske lande. En investering, der blev foretaget for tre millioner kroner i 2007. Det overrasker byrådsmedlem og 2. viceborgmester i Gladsaxe, Ebbe Skovsgaard (V).
”Det er nyt for mig, at vi har penge stående i sådan noget her. Alt andet lige er det småpenge, men jeg har den klare holdning, at vi ikke skal ud i spekulation for borgernes penge,” siger Ebbe Skovsgaard.
Vejle har desuden investeret penge i et finansielt produkt, hvor de gearer deres penge. For hver 100 kroner egenkapital er der lån for 100 kroner, så den samlede investering er på 200 kroner.
Stram reglerne
De norske kommuner investerede for lånte penge, og det erklærede myndighederne for i strid med den norske kommunelov. Derfor blev de otte kommuner tvunget til at sælge deres investeringer på et meget kritisk tidspunkt, som medførte et tab på omkring 85 procent af deres investeringer, fortæller Morten Hofstad. Sagen har nu ført til stramninger i Norge.
”Der er blevet strammet op med præciseringer af, hvad kommunerne kan investere i og drive, men jeg mener ikke, at love kunne have reddet dem her, fordi de valgte netop at gøre det i hemmelighed, og det var i forvejen i strid med kommuneloven,” siger han.
En anden stramning er en styrkelse af kravet om kommunernes selvstændige risikoansvar og risikokontrol.
Sagen viser netop, at kommuner kan fristes til at falde for finansielle virksomheders tilbud, mener Finn Østrup, professor og ekspert i finansiering fra CBS. Han mener, at man bør stramme op på reglerne i Danmark, så kommunerne ikke begiver sig ud i at investere i eksempelvis strukturerede produkter.
”Jeg kan slet ikke forstå, at staten tillader kommunerne at gøre det. Det enkleste ville være, hvis kommunerne havde nogle konti i Nationalbanken, som de kunne trække på, og så kunne staten også få et vældig godt indblik i kommunernes indtægter og udgifter,” siger Finn Østrup.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.