En søndag morgen ved femtiden i december 2014 blev en afghansk familie vækket af omkring ti politibetjente. De havde fået afslag på deres asylansøgning og skulle sendes hjem.

- Jeg kan ikke sige med ord, hvordan jeg følte, da jeg hørte det. Mine ben rystede, og jeg faldt ned på gulvet, husker det næstældste af familiens fem børn, 16-årige Omreh Shamsi.

Hendes lillebror, Amir Hussein, på syv år råbte og skubbede til alt og sagde ‘I dræber os. Jeg vil ikke til Afghanistan. Jeg vil hellere dø’.

Familien havde boet i Center Auderød, siden de kom til Danmark i 2010, og alle fem børn var velfungerende nok til at gå på den lokale folkeskole. Omreh Shamsi, der gik i 8. klasse, havde brugt lørdagen på at lave lektier og gøre børnenes fælles værelse klar til jul, men julen kom de aldrig til at fejre. I stedet blev familien sendt til Afghanistan, hvor tre af børnene aldrig før havde været.

Når det har kunnet lade sig gøre, har Omreh Shamsi holdt kontakten til sin danske skolelærer Eva Lausen via e-mails, der vidner om et liv med sygdom, frygt og fortvivlelse. I Afghanistan lever familien under jorden i frygt for de fjender, der fik dem til at flygte fra landet. To af døtrene har fået depressioner, og den ældste, der tidligere har forsøgt at begå selvmord, går slet ikke udenfor hjemmet.

- Vi skal altid være bange. For hvornår kommer vores fjender? Vi venter på tiden for at dø! Vi er i vores hjemland, men ikke i ro! Vi er allesammen meget syge på grund af vejret og kan ikke komme på hospital. Vi har ikke varmt vand, og det er beskidt vand. Den mad, vi spiser, er bare brød, fortæller Omreh Shamsi i en mail fra Afghanistan.

Svigtende sikkerhed

Familiens situation er bestemt ikke enestående. Sikkerheden i landet er så ringe og fremtidsudsigterne så dystre, at de afghanske myndigheder har bedt en række lande om at standse tvangshjemsendelser af afviste asylansøgere.

- Da frygtelige sikkerhedsforhold, økonomiske forhold og arbejdsløshed, manglende tag over hovedet og manglende mulighed for uddannelse og et uhensigtsmæssig miljø for børns opvækst er et ubestrideligt faktum i Afghanistan, vil deportering af afghanske familier under disse omstændigheder muligvis føre til, at disse påføres forskellige skader, lød det i det brev, som de norske myndigheder modtog allerede 2. november sidste år. I starten af marts har også Justitsministeriet i Danmark bekræftet, at man har modtaget en henvendelse fra de afghanske myndigheder, men justitsminister Mette Frederiksen tøver med at kommentere sagen.

- Justitsministeriet vil tage nærmere stilling til henvendelserne fra de afghanske myndigheder og tilrettelæggelsen af det videre samarbejde, lyder det i en mailbesvarelse, som er justitsminister Mette Frederiksens eneste kommentar til sagen.

Justitsministeriet oplyser desuden, at der ved udgangen af 2014 var 190 afviste afghanere i såkaldt udsendelsesposition, men vil ikke oplyse, hvor mange af dem der er sendt hjem, samt hvilke konsekvenser de afghanske henvendelser får for dem, der stadig venter. Ifølge den frivillige organisation Asylret risikerer omkring 100 mennesker udvisning til Afghanistan.

Ministeren undviger

Brevet til de norske myndigheder blev offentliggjort af avisen Bergens Tidende 29. januar og foranledigede sammen med en stribe af artikler i andre norske aviser Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, til at spørge justitsministeren, om henvendelsen ville ‘afholde danske myndigheder fra at tvangsudsende børnefamilier til Afghanistan’. I sit svar den 24. februar svarede Mette Frederiksen yderst kortfattet:

- Jeg har ikke kendskab til det nærmere indhold af den afghanske henvendelse til de norske myndigheder, og jeg finder det blandt andet af den grund rigtigst ikke at udtale mig yderligere om denne, lød det i svaret, skønt brevet til de norske myndigheder ligger frit tilgængeligt på nettet. Svaret undrer Alternativets asylordfører Ulla Sandbæk.

- Det forekommer mig, at der må være rod i ministeriet, hvis de ikke har været klar over henvendelsen til de norske myndigheder, siger hun. Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Mette Frederiksen for at få en kommentar til, hvorfor hun ikke kendte til indholdet af et offentligt tilgængeligt dokument.

I Norge raser debatten nu, efter at en familie med et niårigt barn - på trods af anmodningen og advarslerne fra de afghanske myndigheder - alligevel er blevet sendt hjem. På grund af sikkerhedssituationen har de nemlig ikke kunnet bosætte sig i deres hjemby, men er i stedet blevet interne flygtninge i det krigshærgede land, lyder det fra de afghanske myndigheder, der i februar gentog anmodningen om at stoppe tvangshjemsendelserne fra Norge.

Afghanske advarsler

Også Danmark har sendt børnefamilier hjem med tvang, efter sikkerhedssituationen i Afghanistan blev så slem, at man anmodede Norge om at standse alle tvangshjemsendelser. Kommunen har kendskab til, at mindst fire familier med 12 børn, heraf to født i Danmark, er blevet sendt til Afghanistan. Blandt dem er familien Shamsi med deres fem børn, og hjemsendelserne frustrerer Ulla Sandbæk.

- Jeg synes, det er fuldstændig rystende, at man sender folk hjem under de omstændigheder, og jeg håber virkelig på, at Afghanistan vil returnere de tvangshjemsendte i lufthavnen og sende dem tilbage til Danmark, siger hun.

Hun bakkes op af Enhedslistens integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen, der kalder hjemsendelserne af børnefamilier for ‘stærkt bekymrende’. Den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan får Johanne Schmidt-Nielsen til at opfordre regeringen til at følge den afghanske anmodning om at stoppe tvangshjemsendelserne.

- Danmark bør stoppe tvangsudsendelserne, indtil vi har fundet ud af, hvad der er op og ned i denne sag. Afghanistan er ikke ligefrem et land, der er kendt for sin høje grad af sikkerhed, så når de afghanske myndigheder selv siger, at de ikke er i stand til at tage vare på børnefamiliers sikkerhed, er vi nødt til at tage meldingen alvorligt, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun mener, at der er behov for at genforhandle hjemsendelsesaftalen mellem Danmark og Afghanistan, og at man i den forbindelse bør undtage børnefamilier fra tvangsudsendelser, fordi man ikke kan garantere deres sikkerhed.

- Hvis man har fået afslag på asyl, skal man hjemsendes - om nødvendigt med tvang. Men forudsætningen er naturligvis, at de mennesker, der udsendes, ikke er i fare. Udtalelserne fra de afghanske myndigheder sætter spørgsmålstegn ved, om udsendelserne i øjeblikket kan ske i sikkerhed og værdighed. Og jeg er særlig bekymret for børnefamilierne blandt de udsendte, siger hun.

Johanne Schmidt-Nielsen har nu med et spørgsmål i Integrationsudvalget forsøgt at få justitsministeren til at svare på, om de afghanske henvendelser får konsekvenser for det videre samarbejde mellem Danmark og Afghanistan. Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Mette Frederiksen for at få en kommentar til dette spørgsmål.

Håbet svinder

Omreh Shamsi beskriver i de dagbogsnotitser, som hun har sendt hjem til sin tidligere skolelærer, hvordan hun på få måneder er blevet et helt andet menneske.

- Jeg havde altid et håb, og det handler om at gå i skole og blive færdig med min uddannelse og blive et godt menneske for verden, hvor mine forældre kunne være stolte af mig og være sammen med mine venner og hygge, skriver hun. I Afghanistan har hun svært ved at vænne sig til kulturen og til at gå rundt med tørklæde, og hendes drøm om at få en uddannelse og blive et godt menneske for verden er blevet afløst af en drøm om at overleve.

- I har ødelagt fremtiden for en stor familie med fem børn. Mine yngste søskende er kun syv år, og de skulle gå i skole sammen med deres venner og være glade, men de sidder her og ryster ihjel, fortæller Omreh Shamsi, der er frustreret over at have set andre asylansøgere få humanitær opholdstilladelse, mens hun selv forsøger at affinde sig med at skulle starte en helt ny tilværelse i det krigshærgede land.

- Jeg vil gøre alt for mit hjemland ligesom jer, men hvordan skal jeg gøre det, når mit eget liv er i fare? spørger hun sin tidligere skolelærer i det sidste livstegn, der er kommet fra familien.

- I var også i nød engang i Danmark. Jeres børn havde også brug for hjælp. Og en sådan dag kan stadig nå at komme. Den dag vil I forstå min families smerte. Men jeg håber, at I aldrig føler, hvad jeg føler, lige meget hvad I synes om os. Det er en smerte, jeg ikke vil ønske for selv min vær-ste fjende, skriver Omreh Shamsi afsluttende i sin mail til sin tidligere skolelærer.

Tab for samfundet

De fem børns tidligere skolelærer Eva Lausen er stadig mærket af hjemsendelsen i december. I de mails, hun har fået, beder Omreh Shamsi om hjælp, og Eva Lausen kalder situationen for ‘ganske forfærdelig’. Hun mener, at børnene havde alle muligheder for at få en god tilværelse i Danmark.

- De var åbne og interesserede i faglig læring og social aktivitet. De udviste stor tillid, og det er ellers svært for børn i deres situation, siger Eva Lausen.

Hun beskriver, at alle fem børn trivedes godt, havde venner og klarede sig fint både socialt og fagligt.

- De var sindssygt energiske i deres arbejde for at blive dygtige, for de vidste godt, at det var vigtigt. Det er nogle meget flittige børn, og selvom de måske hverken var blevet læger eller arkitekter, er jeg sikker på, at de ville være blevet gode pædagoger, lærere eller noget i den stil, siger Eva Lausen.

Derfor er hun også på samfundets vegne ked af, at de penge, det har kostet at give  dem skolegang, nu er spildt.

- De har boet her så længe og arbejdet hårdt for at tage imod det, samfundet ville give. De har virkelig taget det på sig, at de har fået den chance. En ting er den menneskelige side, men i samfundsperspektiv virker det som økonomisk spild, når man sender dem hjem. Det er helt uforståeligt, når man ved, hvad de bliver sendt ud til, siger Eva Lausen.