For både regionspolitikere, forvaltningseksperter og samarbejdspartnere er problemet åbenlyst. Politiske holdninger er der nok af, men når det kommer til at føre idéerne ud i livet, bliver regionspolitikerne igen og igen slået hjem i ludo. Staten har det sidste ord, og regionerne er endt som en light-udgave af amterne, hvor den reelle beslutningskompetence er så ringe, at en del medlemmer nu siger farvel og tak. 

”Da vores grundigt forberedte sygehusplan blev forkastet, satte det en tyk streg under, at vi i realiteten ikke har beføjelserne til at beslutte noget som helst. Det er virkelig et demokratisk problem, og det irriterer mig forfærdeligt,” siger Vibeke Greve Christensen (SF), der nu forlader Region Sjælland.

En velbegrundet frustration, mener Kurt Klaudi Klausen, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet. Med langt færre opgaver, ingen skatteudskrivning, ingen faste udvalg og kun vejledende kompetence er regionspolitikernes arbejdsbetingelser utilfredsstillende. ”Derfor betragter jeg regionernes fremtid som op ad bakke. Man kan blive nødt til at foretage ændringer og tilføre opgaver,” siger han.

Ikke som i amternes tid

For en del tidligere amtsrådsmedlemmer er pladsen i regionsrådet blevet en slem skuffelse. Efter 16 år i Vejle Amt blev Per Laursen (SF) valgt til Region Syddanmark, men nu forlader han posten. 

”Alle mine værste forudanelser er gået i opfyldelse. Man kan i regionerne sidde som folkevalgt og forhandle og indgå forlig for derefter at opleve, at staten kommer og omgør beslutningen med et pennestrøg,” siger han.  

Samme erfaring kom Georg Miksa (S) med til Region Hovedstaden. Nu kan han ikke få øje på det politiske grundlag for at sidde der længere: ”Folketinget bestemmer økonomien, Sundhedsstyrelsen udstikker rammerne, og sygehusene er selvstyrende. Det er der ikke meget politik i,” siger Georg Miksa. 

Sidstnævnte betragtning undrer ikke sygehusdirektøren i Aalborg, Jens Ole Skov. Som forhandlingspart ser han tydeligt problemet ved flotte landspolitiske udmeldinger om for eksempel kræftplaner og ventetidsgarantier: ”Regionens politikere må hverken afsætte midler eller prioritere, så jeg forstår godt, hvis de er frustrerede,” siger han. 

Uenighed om fremtiden

På Christiansborg er uenigheden total. S, R, SF og Enhedslisten vil give regionerne flere beføjelser. DF, LA og Konservative vil nedlægge dem. Og Venstre mener slet ikke, at debatten om regionernes fremtid er aktuel. ”Regionerne skal have deres chance og spiller en vigtig rolle for sygehusstrukturen,” siger kommunalordfører Erling Bonnesen, som synes, det går godt. 

Det synes Struers borgmester Martin Merrild (V) dog absolut ikke efter 4 år i Region Midtjylland: ”Hvis han kom fra Vestjylland og sad på de menige rækker i regionsrådet, så ville han have en anden holdning. I den nuværende form bør regionerne nedlægges. Det føles som en skueproces at sidde som medlem,” siger han. 

Men på den anden fløj har sygehusdirektøren ikke lyst til at blive styret af staten, så han ser nødigt regionerne nedlagt: ”Der er brug for et led til at afbalancere hensynet til økonomi og hensynet til de nærdemokratiske ønsker. Men man er nødt til at gøre det mere attraktivt at sidde med ved bordet,” siger Jens Ole Skov.