Udligningsordningerne mellem kommunerne og ændringer i samme fylder meget i bevidstheden både hos de kommuner, der bidrager, og hos dem, der modtager. I Lolland Kommune har en ændring, der fik virkning i 2013, fyldt så meget, at kommunen har bedt KORA om at dykke nærmere ned i tallene.

Resultatet er blevet en rapport, der belyser muligheden for at genberegne de justeringer, der blev gennemført i udligningssystemet i 2013, herunder især om de nødvendige data overhovedet er til stede. Rapporten er skrevet af projektchef, cand.oecon. Niels Jørgen Mau Pedersen fra KORA, og hans konklusion er, at man godt kan udføre nogle del-beregninger, men kun med stor vanskelighed regne det hele komplet igennem.

Man kan spørge, hvad det overhovedet skal gøre godt for, eftersom Lolland Kommune hverken med eller uden genberegning har nogen chance for at gennemtrumfe en tilbagerulning til tilstanden før 2013, og kommunen vil da heller ikke gå videre med sagen end den rapport, der nu foreligger, oplyser økonomichef Brian Johansen fra Lolland Kommune til dknyt.

Fakta skal give lydhørhed

Hans svar på spørgsmålet om, hvad det så skal gøre godt for:

- Vi har et ønske om at underbygge vores argumentation med fakta og ikke bare synspunkter. Vi forventer, at de penge, vi har brugt på rapporten, vil bære frugt i form af lydhørhed, begrunder Brian Johansen.Rapporten har kostet 45.000 kroner at få udarbejdet, og foruden fakta til fremtidig brug i Lollands argumentation overfor de bevilgende myndigheder har kommunen fået fornemmelser bekræftet og mekanismer afdækket. For selv om det er en flere gange gentagen sætning i rapporten, at det 'ikke umiddelbart (er) muligt at forudsige, om estimatet heraf ville være anderledes i dag', så står det klart, at grunden til, at Lolland Kommune med økonomichefens ord 'ikke fik noget ud af tilskudsreformen', er, at forholdene i andre kommuner ændrede sig.

Oversat:

- Vores økonomi er meget sårbar. Vi kan opleve udsving på 30-40 millioner kroner på grund af noget, der sker i andre kommuner, opsummerer Brian Johansen.

Et meget tydeligt eksempel på dette er udviklingen i befolkningstallet, og hvad det har betydet for tilskudsberegningen.

Afhænger af andre

I 2013 betød den ændrede udligning et plus for Lolland på 41,9 millioner kroner, i 2014 var det halveret til 21 millioner kroner, og i 2015 faldt det yderligere til 14,4 millioner kroner I år er der en lille stigning til 17,2 millioner kroner, som i 2017 ventes fordoblet til 34 millioner kroner.

Altså meget store udsving, der hovedsagelig skyldes at den pulje, der er afsat til kommuner med befolkningstilbagegang, skal deles mellem dem, der byder ind på den. Altså: Jo flere kommuner med befolkningstilbagegang, jo færre penge til hver af dem.

For en kommune som Lolland, hvor befolkningstilbage-gangen tegner sig for en stor andel af udligningen, er det noget, der kan mærkes. Men  det er ikke noget, kommunen selv har kontrol over.

Eksempelvis kan den aktuelle flygtningesituation vise sig at være en fordel for Lolland, fordi andre kommuner på grund af deres andel af flygtninge vil opleve mindre eller ingen befolkningstilbagegang, så Lolland skal dele puljepengene med færre – måske. Men under alle omstændigheder er det noget, som Lolland Kommune ikke selv kan påvirke. :