Ralph Stacey flyver nærmest i pendulfart mellem sit hjem i Hatfield nord for London og Danmark.

Når han den 22. oktober deltager på konferencen New Nordic Welfare i Odense, er det tredje gang på to måneder, at han taler for ledere fra det kommunale.

Ralph Stacey er professor i management ved universitetet i Hertfordshire, og hans popularitet i Danmark skyldes først og fremmest hans opgør med den rolle, som den resultatbaserede tilgang har givet lederne i den offentlige sektor.

Verdens stigende kompleksitet og foranderlighed har skabt en voksende usikkerhed og angst, mener han, og for at reducere den usikkerhed er vi begyndt at forme et mere og mere idealiseret billede af lederen som en helt, der kan tegne en vision af frem-tiden og gøre verden mere sikker og forudsigelig igen.

- Ideen i New Public Management er, at hvis lederen udstikker korrekte mål og rammer, har de rette værdier og administrerer stærkt og konsekvent, så vil han eller hun kunne nå i mål. Den fortælling er jeg meget uenig i, siger Ralph Stacey.

Tag erfaringer alvorligt

Politikerne har sat alt for mange mål, der ikke nødvendigvis skaber mere kvalitet, når de nås.

I Storbritannien har man eksempelvis et krav om, at 95 procent af alle patienter på skadestuerne skal tilses indenfor fire timer. Det resulterer blandt andet i, at ambulancerne bliver bedt om at returnere langsom-mere, når der er størst pres på akutmodtagelsen, samt at nogle hospitaler tilser patienterne overfladisk for derefter at placere dem i et nyt venteværelse, hvor deres ventetid ikke længere bliver registreret. Man opfylder målet uden at forbedre kvalitet eller effektivitet, fordi beslutningerne ikke altid er rationelle.

- Der er en væsentlig forskel på retorikken om forbedring og rationel beslutningstagning styret af evidensbaseret ledelse, mål og angivelig ‘videnskabelige’ teknikker, og hvad der rent faktisk sker i virkeligheden, siger Ralph Stacey.

Og selvom man sagtens kan bebrejde politikerne for at sætte forkerte mål, er der også brug for en ny ledelsesdagsorden i det offentlige, mener Ralph Stacey. Embedsmændene har et ansvar for at kigge indad og reflektere over, hvordan de løser opgaverne.

- I stedet for at foreskrive, hvad andre ‘bør’ gøre, opfordrer jeg lederne til at være opmærksomme på, hvad de allerede gør. Det handler om at tage sine erfaringer med ledelse og strategi alvorligt, siger han, for erfaringerne kan sætte lederne i stand til at navigere bedre i en verden, der ikke er præget af de antagelser om forudsigelighed, logik og rationalitet, som de målbare rammer for resultater og vækst bygger på.

- I al ledelse og strategisk arbejde indgår politik, magt, konflikt og forhandling som centrale elementer. Derfor bliver evnen til at udøve praktisk dømmekraft, holde fokus på sammenhængen mellem lokale og globale mønstre samt forstå samspillet mellem organisationers medlemmer vigtigere.

Refleksion er ingen luksus

Det er snart mange år siden, Ralph Stacey i midten af 1990'erne slog sit navn fast med teorien om Complex Responsive Processes. Men opgøret med systemtænkningen indenfor ledelse og antagelsen om, at organisationer kan betragtes som faste systemer og ledere som nogle, der kan kontrollere og styre dem, er der stadig brug for. Og refleksionen underprioriteres stadig, mener han.

- Vi forstærker bare den indsats, som har skabt problemet, fordi vi ikke stopper op og tænker over, hvad vi gør og hvorfor vi gør det på den måde, siger Ralph Stacey.

Hvis lederne i den offentlige sektor bliver bedre til at reflektere i en søgende diskussion med kolleger og medarbejdere fra deres organisationer, mener Ralph Stacey, at det kan lykkes at finde bedre løsninger. Det handler bare om at træde ud af det resultatforhippede hamsterhjul.

- Man er nødt til at skabe muligheder for, at der er tid og plads til, at folk kan reflektere over, hvordan de arbejder. Så vil man helt uundgåeligt opleve, at man gør nogle ting anderledes, og at der er nogle ting, man helt holder op med at gøre, siger Ralph Stacey.

Han anerkender, at pressede budgetter og øgede mål gør det sværere at afsætte tid til eftertanke og dialog, men det er afgørende for at finde bedre løsninger, mener han.

- Det er et problem, hvis man ser det som en luksus. Det er ikke en luksus; det er en absolut livsvigtig nødvendighed, for ellers bliver man bare ved med at gentage de samme handlinger, som har skabt problemerne.