Indførelsen af kvindekvoter i de norske bestyrelser gav ikke alene flere kvinder i bestyrelseslokalerne. Det var også mere velkvalificerede kvinder, der indtrådte.

Det viser en ny forskningsartikel fra fire udenlandske forskere på Institute for the Study of Labor i Bonn, der har undersøgt, hvorvidt argumenterne for den norske kvotelov har holdt vand eller ej.

- Trods virksomhedernes frygt for, at der ikke var nok kvalificerede kvinder til at udfylde bestyrelsesposterne, blev disse fyldt med kvinder, der er bedre kvalificeret end de kvinder, der blev valgt til bestyrelsesposterne før. Det tyder på, at tidligere uudnyttede netværk af kvinder fra toppen af erhvervslivet nu bliver udnyttet, skriver forskerne, der også har fundet frem til, at kvoterne har haft en positiv indvirkning på kvinders lyst til at nå til tops i norsk erhvervsliv.

Men når de ser på den generelle ligeløn og antallet af kvinder på erhvervslivets topposter, har kvoterne ikke haft nogen synlig indvirkning.

- Politikerne skal derfor være forsigtige med at tro, at politikken vil føre til mere kønslighed i toppen af erhvervslivet generelt, konkluderer forskerne i artiklen.

Kvoter droppet

Herhjemme var både Socialdemokraterne og SF varme fortalere for kvindekvoter op til valget i 2011, men i regeringsgrundlaget hed det sig kun, at regeringen ville ’vurdere forslag om kvoter på baggrund af køn’. Denne vurdering faldt allerede i 2012 ud til modstandernes fordel.

- Der skal jo noget til at få en regering til at droppe en sag, der står i dens regeringsgrundlag. Så vi må konstatere, at der er en meget stærk modstand mod kvindekvoter i Danmark. Det er nok det mest kontroversielle ligestillingsinstrument, vi overhovedet har, siger professor Anette Borchorst fra Aalborg Universitet.

Hun har igennem længere tid forsket i køn og ligestilling på arbejdsmarkedet.

- I Norge var der modsat i Danmark en bred politisk enighed om kvoterne, der tilmed blev indført under en borgerlig regering. De har en anden tilgang til det at regulere i forhold til kønnene. Det gælder ikke kun kvindekvoter, men også øremærket barsel til mænd for eksempel. Der er simpelthen en forskel i den politiske kultur, fortæller Anette Borchorst.

EU-forslag droppet

På EU-plan blev ideen om kvindekvoter i bestyrelser også fremført af den mangeårige luxembourgske EU-kommissær Viviane Reding i 2012. Men heller ikke her blev forslaget ført igennem.

- Viviane Reding mødte ikke bare modstand mod sit forslag blandt de nationale regeringsledere, men også blandt sine egne kolleger i EU-Kommissionen. Nu er det skudt til hjørne, for ingen ved, hvem der bliver ny kommissær, fortæller Anette Borchorst, der derfor heller ikke tror på, at EU vil gå videre med kvotelovgivning.

- I hele diskussionen om, hvad EU skal blande sig i eller ej, var det bemærkelsesværdigt, at lige præcis ligestilling blev nævnt som en af de ting, EU ikke bør blande sig i, uddyber hun.

En undersøgelse fra Dansk Industri viste i december, at antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de 24 største danske selskaber selv uden kvotelovgivningen er stigende, og at de 40 procent, som er målsætningen i Norge, derfor vil kunne nås inden for ti år.

- Optimismen i forhold til at tro på, at vi kan regulere os til mere ligestilling i Danmark – den er i det store og hele væk, fastslår Anette Borchorst.