Undren. Antydningen af et grin. Ophobende spørgsmål, der ofte starter med: “Hvorfor?”

Det er den typiske reaktion fra folk, der hører om projekt DJURS - en komplementær valuta på Djursland. For det lyder umiddelbart som noget fra et fiktivt samfund på en folkeskole. Men efter den første undren kommer det reelle spørgsmål: “Hvad er ideen med det?”

Det er tirsdag aften lige midt i spisetid, og ideen skal for første gang præsenteres for borgerne på Djursland. Om det er tidspunktet eller ideens indhold, der betyder, at fremmødet ikke er overvældende kort før start, er svært at sige. De bange anelser ligger tungt i luften, og arrangørernes blikke mødes rundt i lokalet; er det en fiasko, før vi overhovedet er i gang?

Men ti minutter senere bliver der kollektivt åndet lettet op. Alle sæder er besat, da første taler går i gang. Doris Elisabeth Fischer, en socialpædagog, forfatter og ikke mindst djurslænding, er projektets lokale stemme. Hun agerer indpiskeren, der skal vække lokalpatriotismen hos medborgerne. Lige siden økonomen Axel Haufe, der nu også er med i initiativgruppen, forklarede konceptet for hende, har hun arbejdet på at gøre Djursland til den første landsdel med sin egen valuta.

Doris Elisabeth Fischer har tydeligvis sat sig grundigt ind i stoffet, og hver gang hun skæver over til Axel Haufe som for at blive bekræftet i nogle af de mere tekniske fakta, bliver hun mødt af et anerkendende nik. Hun fortæller de 40-45 fremmødte, hvordan DJURS kan modarbejde renters rente, hvor almindelige borgere betaler til de rige spekulanter, ruste de lokale virksomheder og genskabe en lokal identitet.

- Vi skal have noget, der skaber balance i udviklingen. Vi skal have et miljø, der blomstrer igen,  og hvor vi kommer hinanden ved. Vi kan være de første, siger hun som hentydning til, at Djursland ikke er det eneste område i landet, der oplever faldende huspriser, affolkning og anden tilbagegang.

Stor interesse

Interessen er tidligt stor blandt publikum. Selvom det er blevet understreget, der vil være mulighed for spørgsmål til sidst, flyver hænderne i vejret, og hun kan ikke lade være med at besvare dem. Spørgsmålene er kritiske, undrende, oplysende, men ikke mindst engagerede. Ideen bliver taget seriøst, og nogle har allerede taget stilling, inden de mødte op.

- Det kan være med til at skabe konkrete resultater, der giver midler til forskellige tiltag - som dette - men også synlige bløde værdier. Og så kunne det blive noget, turisterne mærker, siger djurslændingen Ikki Knudsen til Kommunen i første pause. Hun har allerede besluttet sig for at deltage i det strategiske arbejde for at få det gennemført, for hun mener - ligesom Doris Elisabeth Fischer -  at det kan være med til at genskabe visioner og en fælles identitet i den østjyske region.

Ideen er mangfoldig, og det lægger alle initiativtagerne vægt på. Men lige nu, hvor befolkningen skal overbevises om, at en egen valuta er mere end en sjov idé, fortæller de først og fremmest historien om, at det kan være en vej væk fra det forkætrede Udkantsdanmark. Og inden mødet går i gang, understreger Axel Haufe overfor Kommunen, at det er den lokale ånd, der skal spilles på.

- Især i yderområderne er de ramt af, at man ikke kan få kredit til huskøb. Du vil ikke kunne købe et hus med lokalvalutaen - i hvert fald ikke i startfasen - men alle kan forholde sig til, at der er nogle problematikker i vores nuværende pengesystem, og hvis vi kan rette en lille smule på det, så vil folk måske også se en værdi i at betale med det, siger Axel Haufe, som blandt andet har en bachelor i Erhvervsøkonomi og Bæredygtighed.

Supplement til kronen

Men hvad er det så? Ud over at være et initiativ, der taler til en lokalpatriotisme i et område, der på mange måder mere er præget af afvikling end udvikling.

DJURS - som initiativtagerne kalder valutaen - skal fungere som et betalingsmiddel, der supplerer den danske krone. Den skal altså kunne bruges i butikker på Djursland, der vælger at gå med på ideen, og kursen vil altid være én til én med kronen.

Men hvad er så pointen, hvis butikker stadig skal tage imod kronen, og DJURS får samme værdi? Ifølge Axel Haufe er en af fordelene, at pengene vil cirkulere hurtigere.

- Som borger har man ikke fordel af at holde på den. Den lokale valuta fungerer kun her på Djursland, så derfor vil man forsøge at komme af med den før kronen, siger han og tilføjer, at der er eksempler på lokale valutaer i Europa, der cirkulerer to-fire gange hurtigere end den nationale.

Axel Haufe går på efter Doris Elisabeth Fischer. Han er økonomen, der skal supplere hendes første udredning og udfolde ideen på et mere overordnet plan: Hvordan det hænger sammen, hvilke økonomiske teorier der underbygger ideen, og hvor det er lykkedes. Mellem redegørelse og komplicerede grafer får han dog også indskudt appeller til lokalpatriotismen. Han nævner de virksomheder, der allerede er med på vognen, og forklarer, at det ligeledes kan involvere de helt små sidegesjæfter. Også ham manden, der supplerer indkomsten med salg af hjemmedyrkede kartofler.

Summer i området

Axel Haufe ved godt, at ideen kan virke skør. Han nævner selv, at BT tidligere på dagen havde skrevet en artikel om konceptet, hvor han ikke så megen seriøsitet i tekstens tone.

- Nu må vi finde ud af, om det her er galt eller genialt. Men det er selvfølgelig genialt, griner han en smule nervøst.

Og måske har han grund til at tro på sidstnævnte. Skal man tro Ikki Knudsen, så har ideen allerede spredt sig - i hvert fald i Grenaa ude på regionens østspids. Efter aftenens arrangement er hun kun blevet bekræftet i det, hun allerede havde hørt lidt om den seneste tid og snakket med flere om.

- Det summer rundt i byen, smiler hun.