Fra 2019 til 2020 faldt værdien af samarbejdet mellem kommunerne og det private med knap 700 mio. kr., viser nye tal fra Dansk Industri (DI). Hertil kommer et fald fra 2018 til 2019 på cirka 600 mio. kr. Flere kommuner – særligt dem med et rødt flertal – hjemtager flere opgaver end tidligere.

- Vi ser desværre en tendens til, at en række kommuner hjemtager flere opgaver, uden at man inviterer private med. 700 mio. kr. i tilbagegang fra 2019 til 2020, det er immervæk noget af en slat, og det er desværre ikke enestående. Det er tredje år, vi ser den udvikling, og det skal vi have vendt, siger Jacob Scharff, branchedirektør i DI.

Det har fået DI til at skrive til samtlige byrådsmedlemmer og borgmestre i et forsøg på at vende udviklingen med inspiration og en række best-case eksempler.

- Uanset om man er borgmester fra Socialdemokratiet, Venstre eller De Konservative, så har man luret, at borgerne bare ønsker en god service, og så er det ligemeget, hvem der leverer den, siger Jacob Scharff.

En gennemgang af PLI-indekset viser dog, at det tilsyneladende er et politisk spørgsmål. Mens det i en tilsvarende opgørelse fra 2013 var S-kommuner, som stod for en stor del af fremgangen i udliciteringen af opgaver, er det nu omvendt. 30 socialdemokratiske kommuner er gået tilbage i indekset, ni er gået frem, og syv er i stilstand. Det er dermed godt to ud af tre S-kommuner, som har hjemtaget flere opgaver det seneste år.

Blandt V-kommunerne er 17 kommuner, der henholdsvis går frem og tilbage i forhold til 2019, mens to er i stilstand. Det er de Konservative borgmestre, som trækker det samlede indeks i en mere erhvervsvenlig retning, hvor fem kommuner går frem, to går tilbage og en enkelt kommune er i stilstand.

- Det er svært at se bort fra, at politiske holdninger og ideologi spiller en rolle, og det er svært at komme udenom, at der er en overvægt at socialdemokratiske kommuner, som går tilbage, siger Jacob Scharff.

Et ikke-vægtet gennemsnit af kommunerne viser da også, at de borgerlige kommuner generelt har en højere grad af samarbejde med private aktører. S-kommunerne udliciterer i snit 25,3 pct. af de udbudsegnede opgaver, mens V-kommuner udliciterer 27,5 pct., og K-kommuner udliciterer 28,3 pct. af opgaverne. Den samlede udliciteringsgrad for udbudsegnede opgaver er for 2020 på 26,2 pct. til en værdi af omkring 64 mia. kr. i dag.

En anden virkelighed i kommunerne

Selvom Thisted Kommune er en af de kommuner, der er gået længst tilbage på Privat Leverandør Indikatoren (PLI), der måler andelen af udbudsegnede driftsopgaver, som udsættes for konkurrence fra private virksomheder, med 4,1 pct. i forhold til 2019, mener borgmester Ulla Vestergaard (S), at der er en god dialog mellem kommunen, de private aktører og interesseorganisationen.

- Det er ikke noget, vi tænker over til daglig. Vi har en overordnet tilgang, som hedder, at vi ikke skal udlicitere for enhver pris. Vi skal have mest for pengene, og så ser vi, hvad vi selv kan klare, og hvornår vi skal gå ud i byen. På den måde er vi ikke anderledes end en hvilken som helst virksomhed, udover at vi ikke skal tjene penge på den service, vi tilbyder borgerne, siger Ulla Vestergaard.

Ulla Vestergaard mener, at det i højere grad handler om de lokale forhold i kommunerne, selvom de politiske grundholdninger også spiller en rolle:

- Rent politisk er der helt sikkert nogle mantraer og principper, som man har i sit partiprogram. En privat leverandør skal tjene penge, og det skal kommunen ikke, og det har jeg selvfølgelig en holdning til. Men hvis det giver mening at udlicitere på nogle områder, skal vi selvfølgelig ikke betale ekstra for at beholde opgaven. Så firkantet er det ikke, siger Ulla Vestergaard.