Samarbejdet mellem kommunerne og det private er i de seneste tre år gået tilbage. Alene fra 2019 til 2020 er værdien af samarbejdet blevet 700 mio. kr. mindre værd. Læg hertil at værdien faldt med 600 mio. kr. året forinden, og man har en situation, som får Dansk Industri til at reagere. 

- Vi ser desværre en tendens til, at en række kommuner hjemtager flere opgaver uden at man inviterer private med. 700 mio. kr. i tilbagegang fra 2019-2020, det er immervæk noget af en slat, og det er desværre ikke enestående. Det er tredje år vi ser den udvikling. Det er en udvikling, vi skal have vendt, siger Jacob Scharff, branchedirektør i DI.

Derfor har DI skrevet ud til 2.500 byrådsmedlemmer og alle landets borgmestre, mens organisationen har lanceret en hjemmeside, hvor kommunerne kan finde viden og inspiration til at igen at få gang i det offentlige-private samarbejde. 

- Vi tror ikke politikerne er opmærksomme på mulighederne. Præcis derfor bruger vi energi på at inspirere kommunalpolitkere over hele landet og vise de gode eksempler. Det er klart, at hvis man har haft en dårlig oplevelse eller har hørt noget skidt fra nabokommunen, sætter det sig fast. De gode historier finder ikke altid frem til kommunalbestyrelsen og borgmesteren, og derfor forsøger vi at tage det ansvar på os, at fortælle de gode historier, siger Jacob Scharff. 

På hjemmesiden deler DI en række anbefalinger og gode eksempler på gode offentlig-private samarbejder, som skal være med at vende hjemtagnings-trenden. 

Dansk Industri har desuden præsenteret en oversigt over kommunernes samarbejde med private aktører. Privat Leverandør Indikatoren (PLI) viser, hvor stor en procentdel af de udbudsegnede opgaver, som private aktører løser for kommunerne. 

 

Stort potentiale for mange kommuner

I toppen af listen ligger Gribskov, Fanø og Jammerbugt kommuner, som alle har konkurrenceudsat mere end 40 pct. af de udbudsegnede opgaver. Omvendt har de tre ø-kommuner, Samsø, Læsø og Ærø konkurrenceudsat under 20 pct. af opgaverne. Derudover er det kommuner som Tårnby, Norddjurs, Thisted, Nyborg og Aarhus, som ligger i bunden af IKU-indekset. Indikatoren måler forholdet mellem værdien af de driftsopgaver, der er konkurrenceudsat, over for den samlede mængde af udbudsegnede opgaver. 

- I vores optik kan alle kommuner forbedre relationen til det private. Det er ikke kun et spørgsmål om at arbejde mere sammen, men at arbejde bedre sammen og tænke de nye dagsordner ind i samarbejdet – ikke mindst den grønne omstilling, siger Jacob Scharff. 

- Vi lægger dog ikke skjul på, at der er en lang række kommuner, som kan realisere nogle gevinster ved at arbejde sammen med de private. Potentialet er selvsagt langt større i de kommuner, som ikke arbejder så meget sammen med de private, som andre gør. Det gælder også på det, der burde være relativt ukontroversielle dagsordner som fx tekniske opgaver. Potentialerne er forskellige, men der er gevinster at hente for alle kommuner, siger Jacob Scharff. 

Trods en tilbagegang for kommunerne over det seneste år på samlet 0,4 pct., er kommunernes konkurrenceudsættelse steget fra 24,9 pct. i 2010 til 26,3 pct. i 2020. Ud af en opgavemængde til 247 mia. kr., løser private aktører opgaver for omkring 64 mia. kr. i dag. Regionernes konkurrenceudsættelse er i samme periode faldet fra 21 pct. til 18,6 pct., mens statens konkurrenceudsættelse er steget fra 26,4 pct. til 29,7 pct.