Mens kommuner jævnligt må fyre fagligt kvalificerede medarbejdere, skal de samtidigt ansætte tjenere, frisører og boghandlere som seniorjobbere.

Samtidigt spidser situationen til for kommunerne. I løbet af det næste år kan langt flere ældre arbejdsløse gøre krav på et seniorjob, fordi de står til at miste deres dagpenge.

Bare i løbet af tre måneder sidste år kom der langt flere seniorjobbere, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Omregnet til fuldtid steg antallet fra 364 i juni måned til 445 seniorjobbere i september måned, der er de seneste offentliggjorte tal.

Og spørger man kommunerne, så forventer de en drastisk stigning i 2013. I en rundspørge fra avisen Kommunen svarer 17 kommuner, at de per 1. oktober sidste år havde ansat 120 i seniorjob, men at de forventer, at det antal vil stige til mindst 451 seniorjobbere ved udgangen af 2013.

Jævne jobtilbud

Det giver markante udfordringer for kommunerne. Således forventer 16 ud af 17 kommuner, at de kun i nogen grad eller i begrænset omfang vil kunne tilbyde de nye seniorjobbere stillinger, der matcher arbejdsveteranernes erhvervs- og uddannelseskompetencer.

- Jeg vil sige, at det er et af eksemplerne på, at det er nemmere at lave lovgivning, end det er at udføre den i det virkelige liv. Det er faktisk et kæmpe problem, siger Bo Nissen (K), formand for erhvervs- og beskæftigelsesudvalget på Langeland.

Han peger på, at seniorjobberne derfor kan få tilbudt stillinger, som ikke er tilfredsstillende for den ansatte.

Syv af de 17 kommuner oplever allerede i dag, at de har seniorjobbere ansat, der ikke matcher en kommunal stilling.

Blandt eksemplerne i dag er en frisør, en tjener, en togkonduktør, en boghandler og andre butiksansatte.

- Det viser jo bare nogle af de store problemer, der er forbundet med seniorjobordningen. Men vi skal jo ansætte dem, og det fører så til, at vi ansætter dem i job, hvor man ikke kan tage afsæt i vedkommendes faglige kvalifikationer, siger Michael Ziegler (K), formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Ifølge beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) må kommunerne bare få det bedste ud af ordningen.

- Det er kommunen, der efter samtale med den enkelte, fastsætter seniorjobbets indhold. Kommunen skal selvfølgelig bestræbe sig på at finde et job, der passer bedst muligt til den enkelte. Når det er sagt, er det vigtigste for regeringen, at man har et arbejde, skriver ministeren til Kommunen.

Økonomisk byrde

Situationen spidser til, fordi kommunerne for tiden har nemt ved at besætte ledige stillinger, men til gengæld har ondt i økonomien, og derfor ikke har det store incitament til at omskole seniorjobberne, forklarer Bo Nissen.

- Der er da ingen tvivl om, at vi sagtens kan bruge en hel masse ansatte i det kommunale system til at gøre nogle ting, så vi fik et højere serviceniveau, end vi har, men vi har bare ikke råd til det. Så enkelt er det, fortæller han.

Borgmester i Ishøj, Ole Bjørstorp (S), er glad for ordningen, fordi det er en god sikring for de berørte mennesker, men han ser med bekymring på den økonomiske byrde, der kan vente kommunerne de kommende år.

- Jeg ville bare gerne have, at staten betalte lidt mere til ordningen. Vi får selvfølgelig et tilskud, men det er ikke så stort igen, at det gør noget, siger han.

Økonomien har gennem længere tid været en aktiv slagmark mellem regeringen og kommunerne.

I 2013 får kommunerne et årligt tilskud fra staten på cirka 130.000 kroner per helårsstilling i seniorjob. Desuden får de dækket yderligere lønomkostninger via bloktilskuddet.

Flere fyringer

Mens fagforeninger hævder, at regningen for kommunerne reelt lander på nul kroner, påpeger KL, at det regnestykke slet ikke holder.

- Det tilskud vi får over bloktilskuddet er baseret på et andet antal seniorjobbere, end det vi reelt tror, at der kommer, og derfor bliver der efterladt en regning hos kommunerne, og når den skal betales, så må det jo ske ved, at andre stillinger bliver nedlagt, siger Michael Ziegler.

Mette Frederiksen noterer KL’s bekymring og pointerer, at hun følger udviklingen tæt. Når det er sagt, slår ministeren fast, at flere seniorjobbere ikke må betyde ekstra fyringer.

- Seniorjob må ikke fortrænge folk i ordinær beskæftigelse. Det er klart. Med samlet 360.000 ansatte i kommunerne bør de kunne finde plads til flere ældre i seniorjob, uden at det sker, skriver hun.

KL er ikke alene med frygten for, at seniorjobordningen kan føre til afskedigelser af ordinært ansatte. Frygten deles af syv ud af de 17 kommuner i Kommunens rundspørge, mens seks ikke mener, at det er et realistisk scenarie.