Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har sat en arbejdsgruppe i gang med at undersøge en række kommuners oprettelse af såkaldte mikro-fleksjob på mindre end ti timer om ugen.

Hun mistænker nemlig ordningen, som var en del af fleksjobreformen, for at blive brugt til at spare penge fremfor at hjælpe borgere ind på arbejdsmarkedet.

- Der er brug for at komme et spadestik dybere – særlig i de kommuner, der har oprettet mange kommunale fleksjob, skriver hun i et svar til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, som Kommunen har fået aktindsigt i.

Flere kommuner sparer millioner på ordningen, fordi refusionssystemet tilgodeser, at de får borgere med stærkt nedsat arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet. Det viser for eksempel beregninger, som Arbejdsmarkedsudvalget i Randers Kommune sidste år fik foretaget.

Økonomitænkning

En borger, der har været på ledighedsydelse i mere end 18 måneder, koster kommunen 160.050 kroner om året. Bliver de derimod ansat i et mikro-fleksjob på tre timer om ugen, koster det kun kommunen cirka 67.700 kroner om året i fleksløntilskud plus 24.000 kroner for de tre timers arbejde, altså en besparelse på 68.350 kroner per borger, viser beregningerne.

Og det har fået flere fagorganisationer til at kalde kommunernes tænkning for spekulation.

- Der er for meget økonomitænkning i det her. Kommunerne bør i stedet fokusere på indsatsen overfor de personer, der skal have et fleksjob, siger næstformand i FOA Mona Striib.

Randers Kommune har i år valgt at oprette 100 mikro-fleks-job, og de kan på den måde spare op mod 6,8 millioner kroner. Men fokus ligger på borgernes behov, forsikrer arbejdsmarkedschef Ole Andersen.

- Historien vil vise, at vi har gjort folk en rigtig stor tjeneste ved at skaffe dem mikro-fleksjob. Nogle stiger i timetal, mens andre ikke er i stand til at passe jobbet, så det går begge veje. De fleste er rigtig glade for at have fået muligheden, siger han.

Ifølge Mona Striib har FOA flere gange oplevet, at folk er blevet visiteret med økonomien for øje. Et af de mest grelle eksempler var en kvinde, der selv havde fundet et fleksjob på mere end ti timer, men i stedet fik tilbudt to korte af kommunen, så de kunne spare på tilskuddet.

- Vores erfaringer har været så tydelige, at vi med rette har kunnet konstatere, at der altså finder spekulation sted, siger organisationens næstformand.

KL undersøgte i vinter fænomenet i halvdelen af landets kommuner og sendte efterfølgende en rapport til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Den beskriver blandt andet, at kun en enkelt kommune stort set altid har fastlagt arbejdstiden i et fleksjob på forhånd, mens 40 procent nogle gange har fastlagt arbejdstiden på forhånd.

- Hovedkonklusionen er, at kommunerne er godt i gang med at implementere den nye fleksjobordning, og at forvaltningen af loven lever fuldt ud op til intentionerne om at integrere personer med en stærkt nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet, står der blandt andet.

Gavn eller nytte

Alligevel ser Mette Frederiksen et behov for at komme et spadestik dybere ved blandt andet at undersøge, ’om der er store forskelle mellem fleksjobbernes arbejdsevne og det antal timer, de er ansat i et kommunalt fleksjob’, skriver hun i et brev til daværende KL-formand Erik Nielsen (S).

I Kolding har de indtil videre oprettet 50 af de 60 mikro-fleksjob, de havde sat sig som mål i år. De mener langtfra, at det kun handler om de 5,2 millioner kroner, de forventer at spare på ordningen.

- Hver gang man kobler indsatsen for de ledige med besparelser, kan der komme en mistanke om, at vi kigger mest på det sidste. Men i bund og grund handler det her om at få den ledige i arbejde. Så der er vel ikke så meget at analysere for ministeriet, siger arbejdsmarkedschef Lasse Kamp, som kun kan se ordningen som en win-win-situation.

- Det er gavnligt for den enkelte borger, at de kan få et arbejde, og det kan jo også være, at det senere hen vil give job på det private arbejdsmarked. Vi mener i hvert fald, det er bedre at få et aktivt arbejdsliv end at gå ledig, siger Lasse Kamp.