Kommunen.dk
MENU

Kommuner slår staten på de sociale medier

Næsten fire ud af fem kommuner er på de sociale medier, mens det gælder halvdelen af de statslige virksomheder, viser rundspørge fra Rambøll og DANSK IT.

Kommuner slår staten på de sociale medier

Næsten fire ud af fem kommuner er på de sociale medier, mens det gælder halvdelen af de statslige virksomheder, viser rundspørge fra Rambøll og DANSK IT.

Det kan godt være, at ’skattefar’ hitter på Twitter, men det er kommunerne, der umiddelbart har iklædt sig førertrøjen for tilstedeværelse på de sociale medier.

I hvert fald anvender 78 procent af kommunerne og 51 procent af de statslige virksomheder ifølge dem selv de sociale medier.

Det viser en særkørsel, som Rambøll og interesseorganisationen DANSK IT har lavet for Kommunen på baggrund af undersøgelsen 'IT i Praksis 2013'.

Det skyldes formentlig, at kommunerne og de lokale politikere også er tættere på borgerne og brugerne af den offentlige sektor, mener Ejvind Jørgensen, direktør i Rambøll Management Consulting.

Kan give bagslag

Politisk medierådgiver David Ledstrup frygter dog, at det høje resultat for kommunerne ikke nødvendigvis er lig med levende dialog med borgerne. Han pointerer, at trenden for både offentlige og private i 2011 og 2012 var, at nu skulle man bare med på det Facebook.

- Men det hele handler jo om, hvordan de er på, og hvor aktive de er. De kan jo sagtens have en profil på Facebook, der mest af alt minder om en skranke, som folk selv kan henvende sig til, men så er man heller ikke nødvendigvis med til at sætte tonen i debatten, siger David Ledstrup fra konsulentfirmaet Bigum&Co.

Skepsissen overfor kommunernes virkelige engagement deles af Ejvind Jørgensen.

- Hvis ikke kommunerne har tænkt godt igennem, hvad det er, de ønsker at opnå, og hvad det er for en kommunikation, som de vil have, så kan sociale medier også give bagslag, siger han.

Selvom en større andel af kommunerne i dag anvender de sociale medier, så betragtes de af kommuner og statslige virksomheder som lige væsentlige. Begge steder vurderer cirka hver femte adspurgte, at sociale medier har skabt eller vil skabe afgørende forandringer både for servicen overfor borgerne og den interne produktion og videndeling. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR