Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) vil med et flertal i Folketinget bag sig i denne uge stramme reglerne for, hvordan og hvornår kommuner skal yde støtte til personer, der er kommet ud i et stofmisbrug.

Men ifølge de kommunale chefer på socialområdet står det ikke klart, hvad der menes med de nye regler i lovforslaget, som ventes vedtaget på torsdag.

En rapport skulle tidligere i år klarlægge, om behandlingsgarantien var god nok. Den viste store forskelle i, hvordan kommunerne tolker behandlingsgarantien på 14 dage, der allerede gælder på misbrugsområdet i dag.

Nogle kommuner tolkede, at de skulle holde en samtale med personen, som skulle i behandling, andre tolkede, at de skulle lave en behandlingsplan, og så var der dem, som troede, de skulle iværksætte behandlingen inden 14 dage.

- I undersøgelsen peger interessenterne på, at det ikke er en forkortelse i behandlingsgarantien, der vil have stor betydning for mennesker med et stofmisbrug, men i stedet, at der er behov for at styrke de gældende regler, sagde Astrid Krag (S) ved lovforslagets førstebehandling.

Men der er stadig brug for klarere regler, hvis loven om social service skal justeres, lyder det fra kommunerne i deres høringssvar til Christiansborg.

Der er fire nye ting i lovforslaget, som ifølge ministeren skal præcisere kommunernes pligt, når de tager imod en person, der vil ud af sit stofmisbrug:

De skal iværksætte behandling inden for 14 dage, foretage en helhedsorienteret afdækning af stofmisbrugernes behov, lægge en behandlingsplan og (måske) bruge gavekort som belønning som en del af selve behandlingen. Det giver de nye lovjusteringer hjemmel til.

Men ifølge høringssvarene tvivler kommunerne på, at disse præciseringer i sig selv er nok. Flere kræver for eksempel svar på, hvad der skal forstås ved en 'helhedsorienteret afdækning' af borgerens behov.

Fire forbedringer
Ifølge kommunernes socialchefforenings høringssvar bør Folketinget præcisere behandlingsgarantien yderligere, så der slet ikke er plads til fortolkning og forskelligartede procedurer i kommunerne.

Foreningen foreslår samtidig at indføre skærpede regler om screeningsværktøjer i afdækningen af borgerens problemer og behov, så kommunerne har et afsæt for at ensrette tilbud landet over, og i den forbindelse har foreningen især én kæphest: Fritvalgsordningen på misbrugsområdet.

Lovforslaget kan nemlig give udfordringer, når en borger kan henvende sig til en anden kommune end sin bopælskommune, lyder det fra foreningen af de kommunale chefer.

- Det interessante er, at mennesker med misbrug kan henvende sig i andre kommuner. Det er selvhenvender-princippet, der er problematisk, siger Helle Linnet, formand for socialchefforeningen og social- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg.

Det betyder nemlig, at bopæls- og altså betalingskommunen ikke har adgang til oplysninger om borgeren, fordi en anden står for at afdække borgerens situation.

Dermed kan reglerne give hjemkommunen ekstra udgifter på et i forvejen presset område og gøre det sværere at lave en handleplan, når to kommuner skal ind over.

Der er nemlig eksempler på, at kommuner kræver høje takstpriser, når de behandler en borger fra en anden kommune. Det kan være, fordi større kommuner oftere end små kan tilbyde flere specialister, der koster mere.

- Jeg synes, at det er meget vigtigt, at kommunerne bliver meget hurtigt inddraget i en handleplan, så betalingskommunen har mulighed for at sige, at vi allerede har et tilbud, der kan matche det herhjemme, siger Helle Linnet, formand for socialchefforeningen og social- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg.

Derfor anbefaler FSD, at taksterne svarer til de reelle omkostninger, og at de fremover reguleres efter et loft, som gælder alle kommuner.

Problematikken er ifølge foreningen velkendt på andre sociale områder, men hos FSD frygter man, at den bliver større.

Også KABS, som er Glostrups misbrugscenter, der samtidig leverer misbrugsbehandling til mere end 40 kommuner, har i et høringssvar efterlyst mere konkrete krav til, hvornår afdækningen af borgeren er tilstrækkelig.

Misbrugscenteret mener også, at personer med stofmisbrug bør have ret til at finde et andet tilbud, hvis kommunen ikke kan levere inden for 14 dage.

Lovforslaget bliver andenbehandlet tirsdag og ventes endeligt vedtaget på torsdag. Der er ikke sket væsentlige ændringer i forslaget, efter at det har været i høring og er blevet behandlet i Folketingets social- og indenrigsudvalg.