35-årige Peter Janus Duun fra Aarhus er et af de mennesker, som har haft brug for kommunens hjælp til at komme ud af sit hashmisbrug - der nåede at strække sig over mere end et årti.

Fra 2000 til 2016 gennemgik han i perioder alt fra afrusningsture i sommerhuse samt døgn- og ambulante behandlinger.

Han har selv mærket på egen krop, hvorfor det er vigtigt at komme hurtigt i behandling, når motivationen er til stede.

- Når jeg henvender mig, så er det, fordi jeg har nået bunden og gerne vil have hjælp til at løse problemerne. Og så er det gift for min motivation, hvis man ikke kan få hjælpen, fortæller Peter Janus Duun, tidligere stofmisbruger fra Aarhus Kommune.

Derfor bliver han ærgerlig over at høre, at kommunerne ifølge nye tal fra Socialstyrelsen generelt bliver dårligere og dårligere til at overholde lovkravet om, at en misbruger, der henvender sig med et ønske om behandling, skal være i gang efter højst 14 dage – den såkaldte behandlingsgaranti.

I 2014 kunne kommunerne ikke overholde behandlingsgarantien i 13 procent af sagerne, mens antallet var 10 procent i 2010.

Hos flere kommuner var problemerne med at overholde loven så store, at garantien ikke blev overholdt ved cirka 3 ud af 4 nystartede behandlinger.

”Der er forskel på folk”

Den negative udvikling bekymrer Rådet for Socialt Udsatte, der hæfter sig ved, at Statsrevisorerne så sent som i 2012 kritiserede kommunerne for ikke at overholde den lovbestemte garanti.

- Det er skidt for at sige det mildt; det burde jo gå i den anden retning specielt set i forhold den kritik, som kom fra Statsrevisorerne i 2012, siger formand Jann Sjursen.

Samtidig mener han, at en af hovedårsagerne til, at der ikke er blevet gjort mere for at løse problemerne, er, at hjælpen til stofmisbrugerne ikke har haft den store politiske bevågenhed.

- Det viser, at der er forskel på folk. Hvis det var en anden type behandling, der blev stillet garanti for, så tror jeg ikke, at kommunerne ville slippe afsted med at levere de her tal - år efter år, mener Jann Sjursen.

Formanden har samtidig svært ved at se, at der skulle være specielle økonomiske forhindringer, der gør det svært for kommunerne at overholde behandlingsgarantien.

- Kommunerne skal simpelthen levere det, der er lovgivet om. Lige præcis her kan man sige, at der er betalt via økonomiaftalerne mellem KL og regeringen, mener Jann Sjursen.

3 ud af 4 overskrides

Aalborg Kommune markerer sig i statistikken som en af de kommuner, der har haft den største andel af overskridelser. Her blev garantien brudt ved 152 ud af 205 nystartede behandlinger i 2014.

- Vi er meget bevidste om, at vi ikke overholder behandlingsgarantien. Ikke bare set ud fra, at vi ikke overholder loven men også set ud fra, at vi har at gøre med borgere, som vi simpelthen skal stå klar til gribe, hvis de bare har lidt motivation for at gå i behandling og arbejde sig ud af deres misbrug, siger Maja Torp, der har været ansat som afdelingsleder ved misbrugsafsnittet i Aalborg Kommune siden 2015.

Ifølge afdelingslederen står kommunen overfor at gennemføre en større omlægning af området til marts, som netop skal imødegå de store overskridelser i forhold til behandlingsgarantien.

- Der er sket store besparelser på de midler, vi har til at købe privatpladser. Det vil sige, at langt flere ryger i vores egen behandling. Den anden del er, at vi har fået langt flere henvendelser i misbrugsafsnittet over tid. Når vi ser tilbage over de senere år, så kommer der flere til os, og det er steget med cirka 100 henvendelser om året de seneste tre-fire-fem år, siger Maja Torp.

”Ude af vores hænder”

Hos Hvidovre Kommune blev 9 ud af 36 nystartede behandlinger ikke startet i tide.

- Vi er 100 procent afhængige af, at vores eksterne leverandør, eksempelvis KABS eller Stofrådgivningen, har plads og tid til at tage den her borger ind. Det er jo lidt ude af vores hænder som kommune, fortæller Tina Fick Kulmbak, der er misbrugskonsulent i Hvidovre Kommune.

Men det er jo jeres ansvar at finde et passende antal leverandører, så I kan overholde loven?

- Det er fuldstændig korrekt. Det er der, hvor vi som kommune står med et ansvar for, at tilbuddet iværksættes indenfor 14 dage. Der må jeg sige, at det som udgangspunkt selvfølgelig er noget, vi bestræber os på, siger Tina Fick Kulmbak.

Ifølge Tina Fick Kulmbak er det særlig svært at overholde behandlingsgarantien i de tilfælde, hvor Hvidovre Kommune skal spille sammen med andre myndigheder omkring selve udredningen af borgeren. Eksempelvis når misbrugeren også har en psykisk sygdom.

- Misbrugerne ikke er de mest stabile og strukturerede personer, når det handler om mødetider eksempelvis. Derfor tager det ofte lang tid at hive dem ind til en samtale, hvor vi kan afdække deres behov, og hvad det rette behandlingssted er. Og hvis de får en tid hos behandlingsstedet, så møder de måske ikke op, fortæller Tina Fick Kulmbak.

KL:  Overhold loven

Hos KL erkender Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, at kommunerne bør rette op på problemerne.

- Der skal ikke herske tvivl om, at kommunerne skal overholde loven - og derfor også leve op til behandlingsgarantien. Her vil jeg opfordre kommunerne til at få set området grundigt efter i sømmene, skriver Thomas Adelskov, der er formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, i et skriftligt svar til avisen.

Tilbage i 2012, da statsrevisorerne kritiserede kommunerne for både manglende overholdelse af behandlingsgarantierne og manglende kvalitetsstandarder for misbrugsbehandlingen, var årsagerne til overskridelserne også et tema.

- Vi kan ikke umiddelbart se, om det skyldes langsomme kommuner, eller at borgeren er udeblevet fra behandling. Det er vigtigt, at vi får dette undersøgt nærmere, skriver Thomas Adelskov.

Derudover mener KL også, at en af årsagerne til problemerne findes i manglende kapacitet.

- Endelig skal man også have for øje, at der er sket en udvikling på området, hvor flere og flere har brug for behandling. Det kan ikke undgå at sætte det kommunale behandlingssystem under et gevaldigt pres, skriver han.

Ifølge den tilsynsførende myndighed på området, Socialstyrelsen, er der dog ikke sket en stigning i forhold til antallet af misbrugere, der søger behandling. I 2010 blev der igangsat 7.304 nystartede behandlingsforløb, mens antallet faldt til 6.812 i 2014.

Minister: Det må ikke ske

Hos børne- og socialministeren, Mai Mercado (K), er meldingen helt klar overfor kommunerne.

- Det må ikke ske. Nu går vi snarest muligt i gang med at undersøge mulighederne for at forkorte behandlingsfristen, og der må vi også dykke mere ned i, hvilke årsager der ligger bag de øvrige overskridelser. Det er en forudsætning for at kunne gøre noget ved det, skriver Mai Mercado i et skriftligt svar til avisen.

Undersøgelsen skal ifølge ministeren kaste lys over, hvornår det er misbrugeren selv, der er årsag til overskridelsen, og hvornår det er den enkelte kommune, der ikke har formået at overholde garantien.

Hos oppositionen vil Enhedslisten gerne være med til at følge ministerens planer helt til dørs.

- Det er klart, at vi vil spørge socialministeren efter, hvad hun har tænkt sig at foretage sig for at løse problemet. Det vil vi spørge om i et skriftligt udvalgsspørgsmål. Alt afhængig af, hvad hun svarer, så må vi se, om hun skal kaldes i samråd. For det er klart, at det her er en helt uholdbar situation, siger Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører hos Enhedslisten.