Kun de færreste kommuner har en aftale om at få dækket det kommunale el-forbrug med såkaldt grøn strøm. For de fleste kommuner gælder det, at de enten aldrig har overvejet at gå over til grøn strøm, eller at de har vurderet, at der er for stor usikkerhed om, hvor reel en effekt den grønne strøm har på såvel det lokale som det globale klimaregnskab. Det viser en undersøgelse, som organisationen DanWatch har lavet for Kommunen. 

Af undersøgelsen fremgår det, at kun seks af landets kommuner har indgået en aftale med et elselskab om køb af grøn strøm. En række kommuner har i stedet svaret tilbage, at de er så skeptiske over for de tilbud om grøn strøm, der i dag findes på det endnu spirende marked, at de indtil videre har fravalgt det som en metode til at nedsætte kommunens CO2-udslip. 

”Vores vurdering er i øjeblikket, at udbyderne på markedet endnu ikke kan tilbyde en opdelt forsyning af grøn el og konventionel el. Derfor har vi ikke indgået indkøbsaftaler om CO2-neutral strøm fra vindmøller eller andre vedvarende energikilder. Men vi følger udviklingen på markedet tæt,” siger Klaus Hansen, indkøbschef i Gentofte.

Spil for galleriet

Meget taler for, at det er en fornuftig tilgang til indkøb af grøn eller CO2-neutral el, som situationen ser ud for øjeblikket. Både eksperter og miljøorganisationer er nemlig mere end skeptiske over for næsten alle de tilbud på markedet, der går under betegnelsen ’grøn strøm’.

”Der er meget ’greenwashing’ på det her område. For hvad betyder grøn strøm? I mange tilfælde er det bare noget, der kommer fra nogle gamle vedvarende energikilder, som i forvejen leverer til vores stikkontakter. Så er det jo bare spil for galleriet,” siger Martin Salamon, energipolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet.

Spildte penge

Samtlige af de kommuner, der har indgået en aftale om grøn strøm, betaler en merpris for såkaldt ’certificeret’ strøm. Det betyder, at de får et certifikat, der dokumenterer, at den mængde strøm, kommunen aftager, svarer til en mængde strøm, der produceres ved hjælp af vedvarende energi i Danmark eller udlandet. Men det er ren teori, og har ingen gavnlig effekt på andet end elselskabernes pengepung, mener Elsparefondens formand, Göran Wilke.

”Man køber et afladsbrev, som ikke har nogen reel effekt på klimaet. Elselskaberne har bare opfundet et nyt produkt, de kan sælge, men som ikke betyder noget som helst for klima-bundlinjen. Hvis man vil noget med det her, så skal der investeres direkte i skabelsen af mere vedvarende energi,” siger Göran Wilke. 

Danmarks Naturfredningsforening kalder den type grøn strøm for ”spildte penge”.

Kommuner snydt

Århus er blandt de kommuner, der har indgået en aftale om grøn strøm. I 2008 indgik Århus en aftale med elselskabet ELRO om en merpris på en øre per kilowatt-time, til gengæld kunne der ifølge kommunen spares 57.000 tons CO2 fra det kommunale strømforbrug. Det var da også en begejstret borgmester Nicolai Wammen (S), der præsenterede aftalen. Siden er den grønne glans falmet. Det er nemlig tvivlsomt, om den lovede CO2-besparelse overhovedet kan tælle med i kommunens klimaregnskab.

”Vi er en af Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuner. Og deres retningslinjer har indtil nu været, at der skal være tale om annullering af CO2-kvoter, før det har kunnet fratrækkes i klimaregnskabet. 

Men det er der lige nu ved at blive lavet nye retningslinjer for, og så er det vores forventning, at vores aftale om grøn strøm vil kunne regnes med i kommunens klimaregnskab,” siger Anders ­Maltha Rasmussen, afdelingschef i natur- og ­miljøforvaltningen.

I Kolding og Odense vil man fremover vælge en anden type aftale om grøn strøm fremover end dem, de på nuværende tidspunkt har bundet sig til. Begge kommuner med en forventning om at reducere CO2-udledningen betydeligt. Reduktioner som Kolding har valgt ikke at regne ind i kommunens klimaregnskab alligevel. Ifølge Søren Dyck-Madsen, klima- og energimedarbejder ved Det Økologiske Råd, er der kun en ting at sige om de aftaler, kommunerne har indgået.

”Jeg mener, at kommunerne er blevet snydt, hvis de tror, de har gjort en forskel. Hvis man ikke undersøger det, og ikke læser mellem linjerne, hvad udbyderne af de her ting skriver, så bliver man også nemt snydt,” siger Søren Dyck-Madsen.

Byg vindmøller

Hvis kommunerne ønsker at bidrage aktivt til at reducere CO2-udledningen, så handler det om at få bygget nogle flere vindmøller eller andre former for vedvarende energi. Det mener professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet, hvis speciale er energipolitik og –planlægning.

”Det vil hjælpe meget mere, hvis man kan lave ordninger, så kommunerne selv kan sætte nogle vindmøller op. Der er jo rigtig mange kommuner, der er trukket i arbejdstøjet på det her område, men der er mange barrierer. Og jeg synes generelt, at kommunerne får for lidt hjælp og incitament fra regeringen til at udføre de konkrete handlinger,” siger Henrik Lund.