Korrupte ledere i kommunerne behøver ikke frygte at blive afsløret af en whistleblower-ordning. Sladreordningen er nemlig stort set ikke-eksisterende i kommuner modsat i store danske virksomheder. 

En spørgeskemaundersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at 44 procent af de adspurgte virksomheder har en whistleblower-ordning mod kun seks procent i kommunerne.

”Det er jo ret overraskende. Det er en meget markant forskel,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, Finn Frandsen, der er professor ved Institut for Erhvervskommunikation, Aarhus Universitet.

Forbundsformand i FOA  Dennis Kristensen er ikke overrasket over resultatet, men han ærgrer sig.

”Det offentlige skal være gennemsigtigt, det skal være åbent, og den offentlige sektor skal rette op på kritisable og uacceptable forhold. Så det burde være kommunerne, der var langt fremme og det private, der tøvede,” siger Dennis Kristensen.

Udbredt skepsis

De faglige organisationer er dog uenige om, hvorvidt det er en god ide med whistleblowers. FTF er ligesom FOA meget positive, mens HK /Kommunal og Djøf er modstandere. De frygter, at ordningen kan bruges til at miskreditere kolleger eller chefer. Skepsissen er tilsvarende ganske udbredt i kommunerne.

Dennis Kristensen mener, at der er behov for at få afmystificeret, hvad ordningen skal kunne bruges til.

”Der er rigtig mange misforståelser. Man forveksler det lidt med, at kollegerne skal gå og angive hinanden, men når man kigger på det private erhvervsliv, så er det, der kommer frem dér, jo i en helt anden størrelsesorden. Det er korruption, det er svindel og det er bedrag,” fortæller han.

I sidste uge kunne Kommunen fortælle, at Farumkommissionen i sin beretning slår et slag for at ændre offentligt ansattes meddeleret. Finn Frandsen er også overbevist om, at whistleblower-ordninger vil brede sig til flere kommuner.

Tillid som bolværk

Han ser flere mulige årsager til, at udbredelsen ikke er større i kommunerne, og nogle af de muligheder undersøges netop nu i projektet. En årsag kan være den simple, at ordningen bare er startet i det private, og der derfor er en forskydningseffekt i forhold til at brede sig videre til det offentlige. En anden forklaring kan være, at der er tale om to forskellige typer af organisationskulturer og måder at kommunikere internt. Meget kan ifølge Finn Frandsen da også opnås ved at arbejde aktivt med en tillidskultur med stor opmærksomhed på fejl og uretmæssigheder. 

Borgmester i Rudersdal Erik Fabrin (V) ser ingen grund til flere sladreordninger. Han glæder sig tværtimod over, at det ikke er mere udbredt i kommunerne.

”Det synes jeg er både logisk og godt at høre. Kommunerne er et fuldt åbent system for både borgere, medarbejdere, presse og andre, og derfor er der ikke behov for nogen whistleblower-ordning,” siger Erik Fabrin, der også er næstformand i KL.

KL bør undersøge

Han mener ikke, der eksisterer noget problem. 

”Vi har 600.000 medarbejdere i kommunerne. Jeg vil da ikke afvise, at der et eller andet sted er en eller nogle stykker, der ikke tør komme frem, men det er noget helt andet end at prøve at italesætte en whistleblower-ordning,” siger han.

Finn Frandsen mener dog ikke, at kommunerne bare skal affeje ideen.

”Som personlig kommentar mener jeg, at KL bør tage initiativ til at undersøge, om det er noget for kommunerne, eller om kommuner skal satse på en anden form for advarselssystem,” siger han.

Tidligere i år har KL meddelt, at det må være den enkelte kommunes ansvar, om de ønsker en ordning.