Finn Johnny Kristiansen, 60 år

Uddannelse: Folkeskolen, 10. klasse.

Ansat som skraldemand og tillidsrepræsentant i Høje-Taastrup Kommune.

Været skraldemand i 40 år.

Hvorfor valgte du at blive skraldemand?

Jeg var i job som jord- og betonarbejder, men så så jeg skraldefolk i aktion og tænkte: Dét der, det er lige mig. Jeg kan godt lide at bevæge mig. Jeg kan godt lide naturen og at være udenfor. Og så er det et job, hvor man har frihed under ansvar. Det er det vigtigste for mig. Jeg var 21 år, da jeg startede som skraldemand.

Lever jobbet op til dine drømme og forventninger? Hænger hverdagen sammen?

Jeg har 40 års jubilæum næste år, så ja, det gør det. Absolut. Jeg har aldrig fortrudt det. Man passer sig selv, så længe man bare gør det, man skal inden for tidsrammen. Hverdagen hænger også sammen, selvom man aldrig kan forudsige, hvad der sker; det kan være bilen der ikke vil køre, naturens luner, noget der sker i færdslen eller ude hos kunderne, der kan forsinke os. Vi starter cirka kl. 06 om morgenen - afhængig af vind og vejr - og kommunen. Er det sindsygt varmt, vil vi gerne afsted meget tidligt, er det sindssygt koldt, vil vi gerne vente, til sneen er ryddet.

Hvad er det bedste?

Friheden. Og så er forholdene heldigvis blevet meget bedre efter, at vi har fået kran og kærre med. Det er stadig meget tungt arbejde, men det er blevet nemmere. Vi har cirka 1000 afhentninger om ugen pr mand. Jeg løfter cirka 3-4 tons poser med affald op på kærren om dagen, som vi hejser op fra kældre i etageejendommene med kranen.

Og det værste?

Vi oplever jo desværre lidt af hvert. Det værste er, når man lugter ind af postkassen, og der ligger et ægtepar, der har været dødt i et halvt år, overrasker en indbrudstyv eller finder kvalte kattekillinger eller hundehvalpe i skraldespanden.

Hvad kunne få dig til at forlade dit job?

Mit helbred får mig til at forlade mit job en dag. Det er der ingen tvivl om. Udover at jeg er diabetiker på tyvende år, er min ryg nedslidt. For at komme igennem dagen spiser jeg muskelafslappende piller - en Diclofenac Rapid 50 mg hver morgen. Den varer i cirka fem og en halv time, så begynder min iskiasnerve at drille igen med smerter i bagpartiet og ned gennem benene og ned i tæerne. For ikke at få mavesår af de muskelafslappende piller tager jeg også en Pantoprazol 40 mg hver dag. Mange af mine kolleger spiser smertestillende piller for at kunne komme igennem arbejdet uden muskelsmerter.

Giv et konkret eksempel på en udfordring, du har stået i, som du ikke burde have stået i.

Selvom jeg er meget glad for at arbejde i al slags vejr, så var den altså gal i sommer, hvor vi havde den her varme. Vi kørte i fire uger med 34 graders varme; vi kunne ikke skaffe mandskab nok, havde problemer med vores bil og måtte drikke så meget vand, så vi havde problemer med at nå vores arbejde.

Vi tiggede og bad om at få lov til at starte kl. 03 om natten i den periode, inden det blev for varmt. Det fik vi afslag på. Det var man fuldstændig ligeglad med. Udover, at jeg ifølge min kontrakt skal være færdig med min rute så hurtigt som muligt, så gjorde varmen, at man følte det, som om man var beruset og til fare for sine omgivelser. I Sydeuropa starter man jo kl. 02-03 om morgenen af samme grund.

I Glostrup Kommune sygemeldte man sig på grund af varmen. Det skulle vi også bare have gjort. Her har kommunen og borgmester Michael Ziegler (K) et kæmpe ansvar, men de glemmer alt om deres tilsynspligt; de glemmer at kontrollere, om vi bliver behandlet ordentligt. Jeg er flov på deres vegne. Jeg synes ikke, at de kan være det bekendt.

Føler du dig anerkendt og set? Af politikerne?

Jeg føler mig sgu ikke særligt godt behandlet af Michael Ziegler og af kommunen som sådan. Der er ikke den store samarbejdsvilje fra deres side. Når først de har udliciteret vores arbejde, så tror de, at de kan tillade sig hvad som helst. De har ødelagt de gode lokalaftaler, som vi har kæmpet for de sidste 25 år. De har ændret på udbudsmaterialet, som bestemmer, hvordan skraldefolk skal behandles. For eksempel den aftale, at mandskabet følger med, når der kommer en ny udbyder. Vores arbejde bliver udbudt cirka hvert femte år, og som det er i dag, skal vi søge vores eget arbejde hver gang. I 2020 kommer næste udbudsrunde, så må vi se, hvor mange der kan bruge en som mig på 63 år, ikke?

Så din appel til politikerne er?

Jeg vil bare gerne have, at de tager hensyn! Udviser noget næstekærlighed. Deres menneske-hensyn forslår som en skrædder i helvede, når de sidder bag deres skriveborde.

Og så synes jeg, de skal få lavet en fair pensionsalder. Fair i forhold til, hvor mange år man er på arbejdsmarkedet. Jeg er startet som 16-årig, så jeg vil jo være aktiv i 52 år, inden jeg kan få min folkepension. Kan jeg holde til det? En akademiker starter måske på arbejdsmarkedet som 28-30-årig og går måske på pension som 70-årig. Det er ikke noget fair regnestykke. Vi er nogle, der vil være nedslidt længe inden, vi når dertil.

Så kære politikere, behandl os, som I gerne selv vil behandles.