Den unge ser konsekvenserne, når dommeren taler direkte til ham eller hende. Og det bliver alvor, når den unge skal til kontrolsamtaler hos Ungekriminalforsorgen. Samtidig klæder det kommunens medarbejdere godt på, når de arbejder sammen med dommeren, politimanden og andre fagpersoner.

Fagkoordinator Lone Tind Jensen er et af Esbjerg Kommunes to medlemmer af Ungdomskriminalitetsnævnet, og hun oplever mange fordele.

– Vi bliver fagligt klædt anderledes på, fordi vi får andre konsekvensmuligheder. Det har absolut mere vægt. Vi når de unge på en anden måde, for det er ikke sjovt at sidde over for en dommer og en politimand.

Lone Tind Jensen mener også, at forbedringsforløbene får en anden alvor.

– De unge bliver presset, når de følges af Ungdomskriminalforsorgen. Vores unge skal køre til Kolding for at møde til kontrolsamtaler. Hvis de ikke følger afgørelserne, så indstiller vi igen. De første sager er på vej tilbage til nævnet.

Hun mener, at det store set up giver en nuanceret behandling.

– Det giver et godt spil, når vi er så mange fagpersoner med hver vores briller, der drøfter sagen. Vi kommer godt rundt, og vi vil alle bidrage til, at den unge kommer ud af kriminaliteten.

Esbjerg har haft 17 sager, og det er relativt mange. Det kan ifølge Lone Tind Jensen skyldes, at kommunen har en relativ stor andel af kontantmodtagere, ligesom der er problemer med bander i socialt belastede kvarterer.

Kommunens team på fire medarbejdere arbejder med kriminalitetstruede unge og straffelov. De fire socialrådgivere har efteruddannet sig i psykiatri, etnicitet og arbejde med misbrugere. En er kandidat i kriminologi.

– De er fagligt dygtige med viden inden for straffelov, og de er omhyggelige med at inddrage andre fagfæller og familien. De er også gode til at få alle relevante oplysninger med i indstillingen, siger Lone Tind Jensen.