København har flest spillesteder, flest koncerter og flest professionelle musikere i forhold til resten af landets kommuner. Men på musikskolen halter hovedstaden bagefter.

Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, som dækker musikskolerne i skoleåret 2018-2019. Her gik der blot 1.846 elever på Københavns Kommunes Musikskole, hvilket placerer København på en niendeplads i forhold til resten af landets kommuner. Bagefter blandt andre Esbjerg, Aarhus og Roskilde.

Og det er langt fra godt nok, når der nu bor så mange flere børn og unge i hovedstaden, mener Ole Helby, formand for Dansk Musikpædagogisk Forening, der er interesseorganisation for musiklærere.

- København har stort set ikke nogen musikskole, siger han.

- Det er landets mindste musikskole set i forhold til antallet af borgere i målgruppen. Man har fat i under én procent af de børn og unge, der bor der, og kommunen giver næsten ikke noget tilskud til skolen, siger Ole Helby.

Han bakkes op af tal fra Danmarks Statistik, som viser, at Københavns Musikskole i 2018-2019 kun har en halv pct. af de 0-9-årige børn som elever. Landsgennemsnittet er 4,4 pct.

Kigger man på de  0-24 årige, ser det ikke meget bedre ud. Her har skolen omkring 1 pct. som elever. Til sammenligning ligger både Vordingborg, Ærø, Ballerup, Vallensbæk og Langeland over 11 pct.

Landets mindste tilskud
Det lave elevtal skyldes ikke, at københavnerbørn mangler interesse for guitarriffs og trommesoloer. Tværtimod.

København har nemlig en af landets længste ventelister, forklarer musikskoleleder Ebbe Lund Nielsen.

- Elevtallet er helt afhængigt af, hvor mange penge vi får i kommunal støtte. Og den støtte, vi får, er altså den mindste pr. barn i kommunen i forhold til resten af landet, så der er mange, der ikke er plads til, siger han.

Ifølge Danmarks Statistik gav København i 2018 78 kr. i tilskud pr. barn og ung under 25 år. Siden er tilskuddet steget en smule, men det er stadig landets mindste.

- Alligevel er vi en relativ stor musikskole set på landsplan med over 1.800 aktivitetselever, men det er altså kun i kraft af, at vi ligger i en så stor kommune, siger Ebbe Lund Nielsen.

Han drømmer om, at Københavns Kommune en dag hæver tilskuddet, så det svarer til det gennemsnitlige i landet.

Masser af musiktilbud
Men det kommer næppe til at ske lige foreløbig. 

Københavns børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) mener slet ikke, at det er et problem, at København har landets mindste musikskole i forhold til sin målgruppe.

- København har mange musiktilbud til byens børn. Men i modsætning til andre kommuner har vi en større mangfoldighed af tilbud. Derfor udgør vores musikskole kun en lille del af den samlede vifte af musiktilbud. Derfor bliver sådan en opgørelse noget misvisende, skriver Jesper Christensen (S) i en mail til kommunen.dk.

- Det sker eksempelvis gennem musiktilbud i åben skole-regi bl.a. på Det Kongelige Teater, projektet Mere Musik til Byens Børn og gratis musikundervisning for de 13-18-årige gennem Københavns Ungdomsskole, skriver Jesper Christensen.

I en redegørelse, København selv har skrevet i 2018, står der dog, at priser og kvalitet kan være uigennemskuelige på grund af de mange tilbud. Det kan særligt gå ud over ressourcesvage familier, som i forvejen er underrepræsenterede i musikskolen, da undervisningen er relativt dyr.

Ikke børnekultur
Ole Helby fra Dansk Musikpædagogisk Forening tror ikke, det er nok med de mange tilbud. Han er tilhænger af at styrke den københavnske musikskole og mener, at det lave tilskud til musikskolen hænger sammen med en selvfedme i hovedstaden.

- Man dækker sig ind under, at her er der masser af musik og kultur. Men det er jo ikke børnekultur, siger Ole Helby.

Fra statens side var der sidste år nye strømninger på musikskoleområdet, da kulturminister Joy Mogensen (S) udtalte, at hun ønsker, det bliver et nationalt mål, at alle børn får mulighed for at lære at spille et instrument. Men det vækker ikke meget tiltro på Københavns Kommunes Musikskole.

- Det ville da være fantastisk, men også ganske urealistisk her. Så mange instrumenter har vi hverken plads eller råd til. Så skulle det være ved at tilbyde andre former for musikundervisning, hvor man stimulerede det musiske i større grupper, siger Ebbe Lund Nielsen.