Akutjob, fleksjob, løntilskud og seniorjob. Den stigende arbejdsløshed og reformerne af fleksjob, dagpenge og efterlønnen har medført en række krav til de kommunale arbejdspladser om at give plads til borgere uden for arbejdsmarkedet.

Seneste lægger aftalen om næste års finanslov op til, at ansættelser i det offentlige skal være med til at sikre etableringen af 13.500 flere fleksjob. Kort tid inden indgik KL aftale med regeringen om, at der skal skabes 3.000 akutjob i kommunerne.
Dermed har man nået grænsen for, hvor mange særjob man kan pålægge kommunerne at skabe, siger KL’s formand Erik Nielsen.

- Regeringen sigter lige lovligt højt, hvis man stiller i udsigt, at vi kan skaffe et eller andet stort antal fleksjob oven i akutjobbene og oven i de små 18.000 løntilskudsjob vi i forvejen er forpligtiget på, siger Erik Nielsen.

Venter på vækst
Han understreger, at kommuner er indstillet på at gøre, hvad de kan for at løse opgaven. Men han skærer det samtidig ud i pap, at det ikke er jobcentrene, der skaber job i det her land. Jobskabelse forudsætter vækst.

- Det er jo ikke nok at have nogle ambassadører, der formidler fleksjob. Der skal også være nogen til at betale lønnen. Og som det ser ud nu, er der ikke det helt store overskud på økonomisiden rundt omkring i kommunerne, nærmere tværtimod, siger Erik Nielsen.

Samtidig har kommunerne en serviceramme, de skal holde sig inden for. Og kombinationen af en meget snæver serviceramme og sanktioner ved overskridelse gør det ifølge Erik Nielsen svært at udvide med forskellige typer nye job, uden at fortrænge ordinært ansatte.

- Konsekvenserne ved den rigide måde at styre økonomien på begynder nu at vise sig. Selvfølgelig vil kommunerne gøre, hvad de kan for også at hjælpe dem, der kun kan arbejde et par timer. Men hver gang man opretter et nyt lag af grupper, som skal have særlige ordninger, så rykker man ikke blot rundt på den kommunale sektors økonomi, men også på kommunernes ansættelser, siger Erik Nielsen.

Færre ansatte, flere særjob
På de overordnede linjer fastholder regeringen og Enhedslisten den nulvækst i det offentlige forbrug, som var forudsat i den oprindelige forslag til næste års finanslovsforslag. Selv om det er en stram ramme for kommunerne, så vil vi også næste år se kommuner, der ikke engang har råd til at bruge de penge på service, de har mulighed for.

- Problemet er, at en del kommuner ikke har midlerne til at udfylde deres serviceramme. Det er der mange, som har svært ved at forstå, når de samtidig hører om kommuner, der vil bruge flere penge på anlæg, end de kan få lov til. Men virkeligheden er, at nogle kommuner ikke har råd til at levere den velfærd, som politikerne på Chirstiansborg forlanger, siger Erik Nielsen.

Han peger på, at de fattige kommuner er i en meget penibel situation, når de på grund af de økonomiske ramme vilkår bliver nødt til at afskedige ansatte og dermed skabe mere arbejdsløshed, og så samtidig bliver pålagt at skabe akutjob, fleksjob, løntilskudsjob og seniorjob.

- Så er det jo, at nogen begynder at kritisere kommunerne for at bruge arbejdsløse som erstatning for ordinære ansættelser. Men virkeligheden er bare ikke så simpel, siger Erik Nielsen.