Fagbevægelsen har fået øjnene op for det potentiale, der ligger i at forbedre arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser. 6. november lancerede LO og FTF i samarbejde en ny strategi, der skal sætte fokus på arbejdsmiljøet frem mod 2025. Der er brug for bedre rådgivning og flere midler, hvis det store forbedringspotentiale, der er i forhold til arbejdsmiljøet, skal indfries. Rapporten ‘Arbejdsmiljørådgivning i et vækstperspektiv’ peger på, hvad der kan gøres for rådgivningen frem mod 2025, og formanden for FTF Bente Sorgenfrey, er åben for en diskussion af, hvordan man bedst når målet om færre sygedage og mindre stress.

- Vi opfordrer til åbenhed omkring den her diskussion, så vi kan nedbringe antallet af stressramte og få sygefraværet til at falde. Det kan sagtens bare handle om, at man organiserer arbejdet på en anden måde, siger hun og understreger, at det får store konsekvenser, hvis arbejdsmiljøet ikke forbedres.

- Hvis vi ikke gør noget, så er det et frygteligt billede, der venter os. Vi genererer jo alt for meget sygefravær både på offentlige og private arbejdspladser. Og der har vi en fællesinteresse ud fra samfundsøkonomiske hensyn, at få nedbragt sygefraværet og få folk hurtigst tilbage på arbejdsmarkedet, så de ikke sidder på overførselsindkomster. Det er også helt afgørende for den enkelte, siger hun.

Fremmer produktiviteten

Målet med indsatsen er at forankre virksomhedernes vækst i medarbejdernes velbefindende. For glade medarbejdere er både mere kreative og effektive, lyder argumentet. Og det bakker Bobby Zachariae op om. Han er professor i sundhedspsykologi ved Aarhus Universitet og blandt landets mest anerkendte forskere i stress.

- Det koster muligvis penge på den korte bane, men på længere sigt er der ikke tvivl om, at organisationer med et trivselsfremmende arbejdsmiljø og lavere forekomst af stress er mere effektive og har færre sygedage. Det kan ikke undgå at forbedre bundlinjen, siger han, og han bakkes op af direktøren for Center For Moderne Arbejdsliv, Henrik Rosenstjerne.

Han har arbejdet med erhvervspsykologi gennem mange år, og han mener, at mange offentlige arbejdspladser fuldstændig overser, hvor stor en rolle arbejdspladsen har i forhold til at skabe stress.

Ifølge Rosenstjerne er stress ikke en folkesygdom, men en fysiologisk reaktion på et højt arbejdspres i en organisation med dårlig ledelse, mangelfuld struktur og dårlig organisering af arbejdet. Derfor nytter det heller ikke at symptombehandle med psykologsamtaler, hvis man vil nedbringe stressniveauet. Man er nødt til at kigge indad i organisationen. Han mener, at der i al for høj grad fokuseres på individet, og derfor håndterer man stress ved at kigge på de enkelte ansatte.

- Man beder nogle individer om at påtage sig ansvaret for sygdommen, der ligger et andet sted. Og man gør nogle syge, som ikke er det, siger Henrik Rosenstjerne.

Derfor sættes der stærkt ind med psykologbehandling til stressramte, mens man i høj grad overser at undersøge, hvilket ansvar virksomheden har for at have skabt stress.

- Der bliver brugt mange penge, der ikke virker. Det er udelukkende symptombehandling. Og nogle mister deres arbejdsevne på livstid på grund af det, siger Henrik Rosenstjerne.

Hvert dag er 35.000 danskere sygemeldt med stress, og lidelsen koster hvert år den danske stat 14 milliarder i form af sygefravær og udgifter i sundhedsvæsnet. Alligevel er det hverken bundlinjer eller samfundsøkonomi, der får Henrik Rosenstjerne til at råbe vagt i gevær.

- Jeg har set mennesker blive ødelagt på livstid, og det er så meningsløst, for det behøvede ikke at ske. Der er brug for opmærksomhed på, at det, der sker, er med til at ødelægge mennesker, siger han.

Derfor er hans mål at medvirke til at skabe et paradigmeskift i psykologien.

- Det er det sidste, jeg vil nå. At vi holder op med at behandle enkeltindivider og går i gang med at arbejde med de strukturer, der gør, at folk bliver syge. Det er min mission, siger han.

Symptombehandling

Generelt, siger Henrik Rosenstjerne, fokuserer psykologerne på at give stressramte redskaber til at klare det pres, de møder på arbejdspladsen. Det giver muligvis den enkelte mulighed for at holde længere i en presset jobsituation, men det fjerner ikke årsagen til stress, siger han.

- I Det Vilde Vesten sagde man, at når en cowboy ikke kunne få en hest til at løbe længere, så kunne en indianer få den til at løbe 50 kilometer mere, men så døde den bare. Min opfattelse er, at psykologerne er vor tids indianere. Deres opgave virker til at være at få folk til at holde lidt længere, og så bliver nogle alvorligt syge og mister deres arbejdsevne på livstid, siger Henrik Rosenstjerne.

Derfor er psykologerne og alle de andre fagprofessionelle nødt til at rette fokus mod, hvad det er, der har skabt stress-reaktionerne.

Og det er ikke viden om, hvad der skaber en god arbejdsplads, der mangler, siger han. Og derfor undrer det ham, at opmærksomheden på området er så lille.

- Vi ved alt om, hvad der skal til, for at en organisation er sund, men vi har været optaget af at måle på individer og se, hvordan de har det. Men det interessante er, hvordan organisationer er indrettet med henblik på at sikre, at mennesker kan være produktive, kreative, innovative og effektive, siger Henrik Rosenstjerne.

Grundlæggende kræver det klar struktur, synlig ledelse, klare roller og opgaver og klar kommunikation, hvis man gerne vil skabe en arbejdsplads, der ikke skaber stress, forklarer Henrik Rosenstjerne. Men selvom det ikke er svære begreber, er det hans indtryk, at udviklingen er gået i stå.

- Det virker til, at man fuldstændig har opgivet at gøre noget ved, at arbejdsmiljøet bliver værre og værre, siger han.

Risiko for velfærdsstress

Det er i særlig grad offentlige arbejdspladser, der kæmper med et højt niveau af stress. Det viser undersøgelser fra Det Nationale Center for Arbejdsmiljø. Af deres data fremgår, at servicefag, social- og sundhedsområdet og undervisning alle ligger over gennemsnittet. Og det er der en god forklaring på.

- Personer i hjælperroller, altså de, der arbejder med kunder, borgere, klienter og patienter, har en større risiko for udbrændthed, siger Bobby Zachariae.

Ofte er det tilmed de bedste og mest pligtopfyldende medarbejdere, der rammes hårdest.

- Det er de mest engagerede, de mest fagligt kompetente, de mest kvalitetsbevidste, de mest løsningsorienterede og de mennesker, der sørger for, at opgaverne altid bliver løst. Det er dem, der bliver ramt. Det er de stærkeste. Det er virksomhedens rygrad, siger Henrik Rosenstjerne.

Bobby Zachariae deler Henrik Rosenstjernes vurdering af, at der stadig bliver fokuseret for meget på individet og på at lede efter problemer i den enkelte medarbejders adfærd.

- Organisatoriske forhold har bestemt også indflydelse på udviklingen af stress. Der er ingen tvivl om, at det er en væsentlig opgave for organisationen at undersøge sig selv og håndtere risikofaktorerne i arbejdsmiljøet samlet. Og det er først og fremmest en ledelsesopgave, siger Bobby Zachariae.

Ledelse mindsker fravær

Et af de steder, der har arbejdet målrettet med at forbedre arbejdsmiljøet i de seneste par år er Sundhed- og Omsorgs-afdelingen i Aarhus Kommune. En trivselsmåling, der viste indikationer på, at medarbejderne følte sig presset, fik for to år siden kommunen til at satse massivt på at forbedre arbejdsmiljøet.

- Vi kunne se nogle indikatorer på stress. Arbejdspresset var højt, fortæller Maj Morgenstjerne Bek, der er sekretariatschef i Sundhed og Omsorg. Derfor afsatte kommunen 10 millioner kroner og iværksatte en indsats, der har bestået af alt fra anonyme psykologsamtaler og motion i arbejdstiden over stress-indsats til teams og e-læringsredskaber til forebyggelse af stress. Indsatserne er et stærkt supplement til Sundhed og Omsorgs strategi, der består af kort med forskellige sætninger, der skal hjælpe personalet med at tænke mere på borgernes interesse og gøre ledelsen mere tydelig og mindre bureaukratisk. Ledetrådene, som de kaldes, indgår nu i MUS-samtaler, ligesom de hænger i møderum og endda på to toiletter for at minde de ansatte om den overordnede målsætning.

- Det har virket helt vildt, at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen, fortæller Maj Morgenstjerne Bek. Hun fremhæver særlig indsatsen for at skabe mere tydelig ledelse.

- Vi har haft ekstremt stort fokus på, hvordan relationerne er blandt medarbejderne, og det har i sig selv været med til at forebygge stress, siger Maj Morgenstjerne Bek.

Og indsatsen har hjulpet. Indtil videre er antallet af sygedage for afdelingens i alt 7000 ansatte faldet fra 13 til 11 dage per medarbejder, og målet er, at det næste år er helt nede på 9,5.

Udviklingen har krævet et andet syn på medarbejdere, der går ned med stress.

- Medarbejderne går ikke bare hjem og bliver raske - tværtimod. Derfor støtter vi en indsats, hvor man allerede fra en sygemeldings første dag arbejder målrettet på, hvordan organisationen kan hjælpe medarbejderen tilbage, siger Maj Morgenstjerne Bek. Hun er helt overbevist om, at stressramte medarbejdere skal bevare tilknytningen til jobbet og relationerne på arbejdspladsen.

Det kan eksempelvis sikres ved at ændre vilkår eller give nye opgaver. Udfordringen har været at skabe øget samarbejde og sætter medarbejderne i stand til at tale sammen i pressede situationer.

- Vi forsøger at få medarbejderne med til at udfordre de gældende regler og rammer, skabe nye løsninger og kommunikere bedre, siger Maj Morgenstjerne Bek.

Når det lykkes, bliver stressniveauet lavere, forklarer hun. Så selv om det traditionelt har været svært at indrømme, at arbejdspladsen har et ansvar i forhold til at skabe stress, er der ikke længere tvivl om, at arbejdspladsen kan være med til at nedbringe det.

- Det allermest forebyggende overhovedet er gode kolleger og god ledelse, og at man har et kæmpe rum af tillid. Det er helt afgørende, siger Maj Morgenstjerne Bek.

Der mangler lederskab

Når kommunerne og de kommunale arbejdspladser ikke automatisk har opmærksomhed på at nedbringe stressniveauet, skyldes det nervøsitet for at pege på egne fejl, siger Henrik Rosenstjerne.

- I den tid vi lever i, er der mange lederkurser, men for lidt fokus på lederskab i praksis. Der kan være en berøringsangst overfor medarbejdere, der er stressramt og der kan være blinde pletter i forhold til, at ledelsen erkender sin egen andel, siger han.

Mange steder mangler der vovemod til at se indad, og selv når de øverste ledere kan se, at der er problemer, gør de ofte for lidt, siger Henrik Rosenstjerne og opfordrer kommunerne til at opbygge et beredskab til at analysere og håndtere arbejdspladser, der er ramt af stress og andre former for arbejdsbetinget sygefravær.

- Min erfaring er, at sunde organisationer, hvor der er klarhed om ledelse, opgaver, roller og relationer, kun sjælden producerer stress i et omfang, så medarbejdere får sygefravær, siger Henrik Rosenstjerne.

Det er ikke for sent at handle, siger han, men den økonomiske krise og det øgede fokus på at dokumentere og registrere sit arbejde gør det endnu vigtigere at kigge på indretningen af de offentlige arbejdspladser.

- Et øget arbejdspres og flere og mere komplekse problemstillinger vil afstedkomme, at langt flere vil blive ramt af det her i fremtiden. Så det at lave en radikal nytænkning og forberede sig nu og her vil være meget fornuftigt, siger Henrik Rosenstjerne.