Sygeplejersker føler sig chikaneret af vagtcentralen, mens medarbejdere, der tager imod opkald fra syge borgere bliver frustrerede over manglende udrykning. Og lægerne oplever et urimeligt arbejdspres, når de oveni travlheden på skadestuerne skal rykke ud i akutbiler. Sådan beskriver en ny rapport forholdene i akutberedskabet i de vestlige egne af Region Midtjylland.
Bag rapporten ligger en undersøgelse af fordelingen af akutindsatsen på ambulancer og henholdsvis sygeplejerske- og lægebemandende akutbiler, som i den senere tid har været voldsomt kritiseret og i denne uge blev midlertidigt afskaffet i Holstebro.

Problemer ved hjertestop
Blandt andet kritiseres det, at opgaven med at køre ud i akutlægebilen er kommet oveni lægernes almindelige arbejde på sygehusene. Det betyder ifølge rapporten, at sygeplejerskerne har afbestilt de lægebiler, som alarmcentralen har bestilt. Det har givet dårlig stemning mellem alarmcentral og læger og sygeplejersker, men ifølge undersøgelsen yderligere bevirket, at nogle patienter ikke har fået den hjælp, de havde brug for.
Særligt i forhold til mistanke om hjertestop viser undersøgelsen, at der er problemer med ordningen. Undersøgelsesgruppen har kigget på 30 sager og ud af dem var der seks tilfælde, hvor der var mistanke om hjertestop, men lægen ikke rykkede ud. I yderligere to tilfælde vurderes det, at lægen kom for sent.

Ressourcespild
Også de praktiske omstændigheder omkring akutindsatsen rejser rapporten kritik af. For eksempel er akutlægebilerne blevet slæbt væk af Falck, hvis lægen har været nødt til at tage med en patient i ambulancen. Det kan sætte lægebilen ud af drift i flere timer, lyder det.
Rapporten peger desuden på at dårlig kommunikation mellem vagtcentral, sygeplejersker og læger betyder, at det sendes for stort et beredskab ud. Patienter er således i nogle tilfælde blevet mødt af både helikopter, ambulance og to akutbiler.

Fungerende regionsrådsformand Bente Nielsen (SF) mener dog ikke, at virkeligheden er så problematisk som undersøgelsen peger på.

- Undersøgelsen omhandler kun 30 sager ud af næsten 7000 kørsler. Det billede, den tegner, kan derfor ikke beskrives som repræsentativt. Undersøgelsen er da heller ikke bestilt som en regulær, kvalitetsredegørelse, men det står da klart, at der er plads til forbedringer, siger hun.

Midlertidig løsning
Undersøgelsen er foretaget fra juli 2011 til februar 2012 og viser som sagt flere eksempler på, at lægerne ikke er rykket ud, selvom alamcentralen har bedt om det. Siden da er lægerne blevet påbudt at efterleve alarmcentralens bestillinger, men fra august har lægerne opsagt ordningen. Derfor har regionsrådet besluttet at give ekstra ressourcer til at døgnbemande akutlægebilerne. I samme omgang er ordningen med, at sygeplejersker rykker ud i deres egne akutbiler blevet droppet. Den løsning er dog kun midlertidig, understreger Bente Nielsen.

- For mig er det afgørende, at den midlertidige ordning ikke betyder, at vi udsulter de andre akutbiler. I den kommende periode vil vi bede sygehuset komme med forslag til, hvad vi kan gøre efter nytår, siger hun.