Der skal spares på færgerne til Fejø, Femø og Askø i Smålandshavet mellem Lolland og Sjælland. Der skal spares meget endda. 1,3 mio. kr. 

Det vil konkret betyde, at det kommer til at tage tre minutter længere at tage færgen fra Lolland til Fejø – og så frygter øens beboere for nye planer for færgeberedskabet. Derfor truer Fejøs beboere med at løbe fra sit ægteskab med Lolland Kommune, hvis ikke færgebesparelserne bliver droppet.

På Fejøforeningens hjemmeside skriver foreningen, at den for eksempel godt kan se Frederiksberg Kommune som en mulig arvtager til kommunen:

‘Det kan fx være, at Frederiksberg Kommune kan se muligheder i at indlemme os, så får de også en flot kystlinje at prale med. Ideen kan sikkert sælges med Fejø som oplagt feriested for Frederiksbergs nuværende borgere, og måske kan der endda smides gratis persontransport til færgen med i pakken.’

- Det er selvfølgelig mest for sjov, men det bunder jo i en alvorlig sag, siger Ann-Mai Hansen, næstformand i Fejøforeningen.

Over fjorden
Selvom det mest af alt bare er for sjov på Fejø, har andre tidligere forsøgt at løbe over kommunegrænsen. Især Tunø har lært, hvem der bestemmer, når man er en lille ø. For i 2011 ville Tunø gerne vende ryggen til Odder og tage Aarhus i hånden, så Tunø og Aarhus kunne gå ud i fremtiden. Sammen.

Først afholdt øen en vejledende folkeafstemning, hvor 82 pct. stemte for at søge til Aarhus. Især skyldtes mistilliden til Odder Kommune, at man i budgettet havde valgt at afskedige øens sygeplejerske.

Odder meldte dog hus forbi. Et snævert flertal i kommunalbestyrelsen besluttede, at kommunen ikke var villig til at overgive de 120 beboere til Aarhus Kommune. Aarhus’ daværende borgmester Nicolai Wammen (S) meldte hus forbi over for Tunø: Hvis ikke Odder ville spille bold, så ville kommunen slet ikke forholde sig til sagen, for man kan jo ikke rigtig gøre krav på områder, andre kommuner ikke vil af med. 

I dag ulmer oprøret i både Taarbæk, der har lagt navn til Lyngby-Taarbæk Kommune, og i Aggersund. 

En Facebook-afstemning viser, at et overvældende flertal af medlemmerne i gruppen Taarbæk Nyt ønsker at flytte fra Lyngby-Taarbæk til Gentofte Kommune. Det drejer sig især om en strid om en byggegrund på havnen i Taarbæk, hvor kommunen har forhalet afgørelsen og truffet de forkerte beslutninger, mener borgerne. 

Også i Aggersund ulmer et opgør med Vesthimmerland Kommune. Her vil man gerne flytte til Jammerbugt Kommune. Sagen er den, at Aggersund er det eneste byområde i kommunen, der ligger nord for Limfjorden. Derudover skyldes utilfredsheden blandt andet, at kommunen ifølge borgerne ikke har gjort nok i forhold til en skrothandler, der stiller sine biler rundt om i hele byen. 

Vi fyrer kommunen
Det er tit konkrete sager, der gør, at snakken begynder. For Aggersund var det en skrothandler, for Tunø var det sygeplejersken, og for Taarbæk altså en byggegrund på havnen. 

På Fejø er det besparelserne på færgen. Og så kan man jo godt gå gennem høringsprocesser og demonstrationer som set før, når besparelser koster på et lokalsamfund. Eller også kan man gøre noget alternativt, som Ann-Mai Hansen fra Fejøforeningen udtrykker det:

- Vi blev enige om, at vi fyrer kommunen. Så satte vi noget på skrift, så det lignede et jobopslag, hvor vi søger en ny. Men hvis det var noget, vi virkelig ville, ville der jo skulle en del til. Jeg ved faktisk slet ikke, om man kan, siger hun. 

Tomme trusler
Men det ved Roger Buch. Han er chefforsker i samfundsfag hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har set til på sidelinjen, mens flere områder har forsøgt at ændre en kommunegrænse.

- Det er sådan nogle meldinger, der kommer en gang imellem. Juridisk og praktisk kan det godt lade sig gøre, men det sker bare aldrig, siger han.

Processen kan forklares således: Når folk i området er blevet enige med hinanden om, at kommunegrænsen skal gå et andet sted, skal både den kommune, der skal gå af med området, og den kommune, området gerne vil høre til, sige ja til flytningen. Derefter skal Indenrigsministeriet godkende det, og til sidst skal beslutningen igennem Folketinget. De sidste to ting er mest en formsag. 

Alligevel sker sådan en flytning ikke. 

- Der vil være en økonomisk byrde forbundet med at overtage en ø, og den slags samler kommuner jo ikke gerne på. Derfor tænker jeg, at de fleste kommuner vil sige nej tak til at modtage en ø, siger Roger Buch.

Men faktisk mener de fleste af dem, der truer med at ville flytte kommunegrænse, det overhovedet ikke. Tit er det en provokation. 

- Man siger, at man gerne vil flytte ud af kommunen, fordi man ikke synes, man kan komme igennem med sine ønsker. Så er det en måde at vise på, at man er utilfreds. Derfor er det også en tom trussel langt hen ad vejen – og det ved modtagerkommunerne også godt, siger Roger Buch.

Frederiksberg ringer bare
På Fejø vidste nabokommunen i hvert fald, at det var en god ide at spille med på spøgen. Derfor var Guldborgsunds borgmester John Brædder da også hurtig til at sige, at han meget gerne vil overtage Fejø. For der er jo masser af kyststrækning, og det lokker folk til med kyst. 

Men Fejø har kastet kærligheden på den rige hovedstadskommune Frederiksberg. 

- Hvis Frederiksberg skulle ringe og sige, at de gerne ville overtage Fejø, ville vi da ikke være helt uinteresserede, joker Ann-Mai Hansen fra Fejøforeningen og siger, at så må kommunen jo anlægge en sejlrende ud til kysten, så de to kommuner kan være i geografisk nærhed til hinanden. Hvem ved, hvad der er af muligheder derude.