Da historien om det katastrofale jordskred nær Randers ramte medierne, var det som en lavine. Men op til har der været flere kraftige bevægelser i jorden. Det fortæller flere tidligere medarbejdere til Radio4.

- I al den tid, jeg var ansat, har jorden ædt mere og mere, siger en tidligere medarbejder, der ikke vil have sit navn offentliggjort, men radioen er bekendt med hans identitet.

Fem andre tidligere medarbejdere hos Nordic Waste, der alle har været ansat i 2023, tegner det samme billede.

- Der er blevet snakket om det nærmest hver dag til middagspauser. Folk snakkede om det hver evig eneste dag. Man kunne se, at det hele rykkede sig, siger en anden medarbejder til Radio4.

Jordskreddet truer med at forurene den lokale Alling Å, hvorfra den potentielt kan sprede sig til Randers Fjord og eventuelt den nærliggende landsby Ølst.

Før offentligheden fik kendskab til sagen, tog forureneren Nordic Waste flere foranstaltninger for at sikre arealet og fortsætte driften trods bevægelser i jorden.

Jordskreddet skyldes ifølge Nordic Waste de ekstraordinært store mængder regn i 2023.

Vandet er trængt ned igennem jorden og har efterladt lerunderlaget som en skøjtebane. Det har sat nærmest uoverskuelige jordmængder i bevægelse.

Lørdagens tøvejr og den dermed mere fugtige jord kan få jordskreddet til at bevæge sig hurtigere.

Det skyldes, at den forurenede jord ligger på en bakkeskråning på plastisk fed ler. Det er en lertype, der bliver glat som et stykke håndsæbe, når den bliver våd.

Det forklarer Søren Munch Kristiansen, der er lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

- Når snesmeltevandet løber ned gennem den forurenede jord og ned til overfladen af leret, ligesom regnen har gjort det sidste år, så kommer leret til at virke som en glidebane, siger han til Ritzau.

Ifølge eksperter er det ikke overraskende, at der er risiko for skred, når man fylder jord på en skråning af plastisk ler, og der kommer store nedbørsmængder.

Slipper Nordic Waste for regningen?

Nordic Waste blev etableret i 2018. Idéen var at modtage lettere forurenet jord med henblik på at rense og genanvende jorden.

Region Midtjylland gav samme år dispensation til at fylde 7,2 mio. tons jord på den tidligere lergrav.

Regionen har over for Jyllands-Posten påpeget, at et rådgivningsfirma har anbefalet at overvåge bevægelse og eventuelt yderligere tiltag. Det er uvist, om det er blevet fulgt.

Nordic Waste har erklæret sig konkurs og kan muligvis slippe for at betale regningen for oprydningen.

Men for nogle uger siden blev Miljøstyrelsen opmærksom på, at et søsterselskab til Nordic Waste ejer grunden, hvor sagen om jordskred med forurenet jord begyndte.

Det viser en mail fra Miljøstyrelsens jurister til Randers Kommune fra 5. januar, som mediet CleantechWatch har fået aktindsigt i.

Ifølge professor i miljøret Peter Pagh, Københavns Universitet, er det derfor også meget sandsynligt, at begge virksomheder tilsammen kan stilles til ansvar for jordskreddet.

- Det er faktisk en realistisk og ikke utænkbar situation. Der er tale om to selskaber, der i virkeligheden driver det her sammen, så man kan godt sige, at begge selskaber er ansvarlige, siger han til CleantechWatch.