Regeringen er på rette spor, når de tænker evalueringen af kommunernes integrationsprojekter sammen med at skaffe job til 10.000 nydanskere. Sådan lyder meldingen på tværs af partiskel på Agora.

”Kommunerne skal blive langt, langt bedre til at samarbejde med virksomheder som for eksempel McDonald’s og ISS, der rigtig gerne vil hjælpe med integrationen, og som har stor succes med at få indvandrere integreret – også på et tidspunkt, hvor de endnu ikke har lært så meget dansk,” skriver eksempelvis næstformand og retsordfører i Dansk Folkeparti, Peter
Skaarup.

Også den konservative regions- og byrådskandidat, Nicki Ottevig anser beskæftigelsesindsatsen som en helt central brik i at sikre integrationen. 

”Det er vigtigt, at vi som samfund sikrer, at alle har muligheden for at kunne tage ansvar, for at bruge det liv og de talenter, vi har fået. En af de evner, de fleste har, er arbejdsevnen. Den bidrager til, at vi kan tjene vores egen løn, så vi kan leve vores liv efter eget valg, og den bidrager også til, at vi kan sikre et stærkt og sundt samfund,” siger han.

Positiv retorik

Fra regeringens egne rækker lyder der dog også en opfordring til, at kommunerne ikke per automatik tænker indvandreres sociale problemer som udtryk for dårlig integration.

”I virkeligheden er mange af de ting, vi karakteriserer som dårlig integration – svag tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlige uddannelsesresultater og social isolation – jo udfordringer, som også grupper af etniske danskere kæmper med, dog i procentvis mindre omfang, hvorfor det må kategoriseres som sociale udfordringer og ikke kulturelle,” skriver den radikale integrationsordfører Liv Holm Andersen.

Formand for Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg Trine Bramsen (S) minder om, at ordet integration betyder 'forening til et hele'. Integrationspolitikken skal derfor i hendes øjne fokusere på at skabe forståelse om fællesskabets koder og regler.

”Jeg mener, at der i højere grad skal fokuseres på mentorordninger, der kan medvirke til, at særligt unge, nye medarbejdere på arbejdspladser og familier får forbilleder at spejle sig i. Samtidig skal dette give en bedre mulighed for at forstå de koder, der gælder i vores samfund og på arbejdspladserne, men som kan være svære at aflæse,” skriver hun.