Mens politikerne skændes om, hvem der har skylden for problemer med skran­tende yderområder og forfejlet integration, fokuserer Folkemødet på løsningerne. Kommunen er taget til Folkemødet på Bornholm for at lede efter løsninger på fire af valgkampens hovedtemaer: beskæftigelse, integration, klima og udkants­danmark. Her er Folkemødets løsningsforslag til dem, der får magten.

Den indlysende kendsgerning er, at integrationen er slået fejl. Det konkrete indtryk er, at partierne kappes om at løse det ved at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Det opløftende budskab, som man kunne høre på Folkemødet, er, at løsningen allerede findes. I al fald, hvis man tror på Dansk Arbejdsgiverforening.
- Det, der skal til, er, at man med det samme sørger for at teste, hvad de gerne vil beskæftige sig med og hvilke kompetencer de kommer med, og med det samme fra kommunen tager kontakt til virksomheder og får dem i praktik og giver dem mentorstøtte. Så er man i stand til at gøre dem selvforsørgende på et års tid, sagde DA’s direktør Jørn Neergaard Larsen til de fremmødte i DA’s telt på havnen i Allinge.
Når det alligevel ikke lykkes, skyldes det, mener han, at størstedelen af Danmark klientgør disse flygtninge og indvandrere og ikke sørger for, at de kommer i gang, men i stedet sætter dem demotiverede på skolebænken uden at give dem mulighed for at få en fornemmelse af, hvilket land de er kommet til, og bruge deres kompetencer.
- Så bliver de som andre udenfor arbejdsmarkedet mere og mere isolerede, og så bliver opgaven større og større, siger Jørn Neergaard Larsen. Han mener, at der allerede er tilstrækkelig viden om, hvad der skal til.
- Det fortvivlende er, at vi har en masse kommuner, der har været med i forsøgsprojekter og oplevet positive resultater, men som ikke får gjort noget ved det, siger Jørn Neergaard Larsen.
Lav løn eller øget indsats
Politisk er alle enige om, at en øget beskæftigelse ville styrke integrationen. Spørgsmålet er, hvor hårdt man skal puffe, og hvilke forhindringer man bør fjerne.
- Det handler om at få flere indvandrere i job. Det gør man ved at sikre, at det bedre kan betale sig for dem at arbejde. Vi skal have genindført en ordning i stil med starthjælpen og indført et moderne kontanthjælpsloft, der sikrer, at vi ikke har nogen siddende på offentlige ydelser ude i en ghetto, siger Simon Lindkær fra VU.
Ifølge landsformanden for Radikal Ungdom Christopher Røhl Andersen er det afgørende at skabe en mere målrettet beskæftigelsesindsats.
- Vi må sørge for, at jobcentrene kommer ud i asylcentrene og møder de her mennesker og hjælper dem ud på arbejdsmarkedet, siger han.
Hos CEPOS ser man gerne, at indvandrere og flygtninge, der er i stand til at arbejde, kan slippe udenom alt bureaukratiet.
- Det ville være ideelt, hvis man kunne gå direkte fra lufthavnen og ned til den lokale café og tilbyde sin arbejdskraft til 70 kroner i timen, siger direktør Martin Ågerup.
Men sådan en model vil true solidariteten og i virkeligheden modarbejde integrationen, mener man hos Enhedslisten.
- Hvis man sender flygtninge ind på arbejdspladsen som løntrykkere, så får man spændinger på arbejdspladsen, og det har jeg ikke lyst til, siger Enhedslistens folketingsmedlem Christian Juhl. Han ser hellere, at nydanskere lærer så meget dansk, at de kan begå sig på en arbejdsplads, inden de kommer derud.