I november sidste år indførte den konservative David Cameron og hans regering 'the localism Act 2011'. Med denne lov ønskede regeringen at signalere et fundamentalt opgør med centralmagtens monopol på politiske initiativer.

“Denne historiske lov er begyndelsen på at vende hundrede års centralisering. Den putter magten i hænderne på borgere, lokale grupper og byråd,” fremførte den konservative minister for decentralisering Greg Clark, da loven blev præsenteret. 

Og koalitionsregeringen i England ser ud til at tage begrebet lokalisme seriøst. Oprindeligt tog Det Konservative Parti ellers fat i begrebet som en politisk manøvre for at kritisere Labour for at være topstyrede kontrolfreaks. Siden har begrebet dog for alvor slået rod i partiet og regeringens program, forklarer professor i forvaltning Gerry Stoker fra University of Southampton, England.

Han har i mange år været fortaler for mere lokalstyre i England. I dag er han ikke i tvivl om, at den politiske fremtid i England går i retning af mindre centralmagt og mere lokalmagt.

“I dag mener jeg, at man kan sige, at lokalisme er en fast del af folks tanker om den fremtidige styring i England. Men hvordan lokalismen vil udmønte sig, kommer til at afhænge af, hvilke af de politiske perspektiver der bliver mest dominant. Den fra højre eller venstre,” siger Gerry Stoker.

Regering som dirigent

Begge fløjes visioner indeholder elementer af mere indflydelse til borgerne igennem frivillige og lokale foreninger og mere indflydelse til de lokale styrer. Men balancen mellem de to varierer.

Konservatives vision er også kendt som tankerne om 'the Big Society', hvor særligt magten til befolkningen, lokale institutioner og frivillige netværk understreges. Selv om disse visioner nu også findes inden for Labour, og helt generelt den venstre-progressive fløj, så lægger de større vægt på en fortsat vigtig og udbygget rolle for de lokale styrer og byråd. Samtidigt har denne fløj ikke samme hårde retorik over for centralmagten, men ser dens rolle i et ændret lys.

“Jeg tror, at de stadig ser regeringen spille en rolle på en lang række områder, men deres part i det bliver mere som en orkesterdirigent end at være selve orkestret,” siger Gerry Stoker, der understreger, at der for begge fløje stadig er tale om visioner under udvikling.

Labour har på sin vis længe talt om lokalisme, også under deres egen regeringstid. Men de slap aldrig tøjlerne væsentligt over for de lokale myndigheder. En skuffelse for mange lokale partifæller, der håbede at genvinde fordums tabte friheder under de tidligere konservative regeringer med Margaret Thatcher og John Major i front.

Økonomi påvirker debat

Det er først efter den finansielle krise, der begyndte i 2007-2008, at debatten for alvor har raset. Diskussionen går ikke kun på mere indflydelse lokalt, men der hersker samtidigt en hel fundamental debat om, hvad en stat i det hele taget skal kunne og varetage af opgaver. Debatten er præget meget af de alarmerende høje budgetunderskud, som England kæmper med at få has på. Debatten om lokalisme vil derfor også være betydeligt præget af, hvordan den økonomiske udvikling tegner sig. Herunder hvordan statens programmer med at skære i de offentlige udgifter kommer til at fungere i praksis.

Debatten i England skal samtidig ses i lyset af den meget stærke centrale styring, som har præget landet de seneste 30 til 40 år. De lokale myndigheder er dog heller ikke uden betydning. De er ansvarlige for omkring 20-30 procent af alle offentlige udgifter.

For Gerry Stoker er der særligt tre årsager til, at han ser positivt på udviklingen med mere lokalisme. En af årsagerne er, at han ser en effektiv styring som en, der responderer på de forskelle, der eksisterer. Og det mener han, nødvendiggør stærk lokal styring.

“Den rigtige politik for Manchester behøver ikke være den rigtige for Brighton, og det er det ene argument for lokalisme,” fortæller Gerry Stoker.

Lokalpolitikere i ny rolle

Som andet argument nævner han borgernes tillid til de politiske beslutninger. Folk føler sig mere trygge ved beslutninger truffet på lokalt niveau. Derfor skal der også være mere reel indflydelse her. Det sidste argument baserer han på mere nytænkning.

“Jeg tror, at vi alle vil vinde på at have den innovation, eksperimentering og forskellige måder at gøre tingene på, som opstår, når du tillader friheden for folk at lave lokale løsninger.”

Gerry Stoker tror omvendt også, at det kan gå helt galt nogle gange, men det kan man også lære af, som han udtrykker det.

Uanset hvilken politisk vision for lokalisme, der får størst dominans de kommende år, så tror Gerry Stoker, at lokalpolitikerne skal vænne sig til nye tider. 

“Jeg tror, at det vil ændre lokalpolitikernes rolle. De vil blive mindre beslutningsdygtige, men i højere grad udvikle sig til facilitatorer og koordinatorer. Jeg tror, det bliver meget svært for dem at lære og tilpasse sig denne nye rolle,” siger han.