Der mangler pædagoger i de danske daginstitutioner. Ifølge en ny opgørelse fra BUPL lever 36 kommuner ikke op til kravet om minimumsnormeringer. 

Opgørelse viser ligeledes, at det er svært for kommunerne at tiltrække pædagoger til kommunens daginstitutioner. Opgørelsen viser, at der sidste år er kommet 1.290 ekstra pædagogiske ansatte i daginstitutionerne i 2023, men kun 166 af dem er pædagoger. 

Derudover viser undersøgelsen, at den samlede faglighed fortsat er faldende. På landsplan er pædagogandelen faldet fra 52 til 51 pct. fra 2022 til 2023, og i 37 kommuner udgør pædagogerne under halvdelen af personalet.

- Kvalitet er ikke alene et spørgsmål om, at der er hænder og hoveder nok på stuerne. Kvalitet hænger uløseligt sammen med vores evne til at sikre en høj faglighed og faste pædagoger omkring børnene. Og der må vi desværre konstatere, at det går den forkerte vej, når det handler om at sikre en personalesammensætning, der kan garantere den kvalitet, som børnene har krav på, konstaterer BUPL’s formand Elisa Rimpler.

Kampen om at tiltrække

Udfordringen er velkendt for kommunerne, der på forskellig vis forsøger at opruste sig i kampen for at tiltrække de eftertragtede pædagoger. 

Flere kommuner i hovedstadsområdet har de seneste par år forsøgt at bruge bonusser og lokal løn som et værktøj til at rekruttere og fastholde pædagogerne i kommunen. Noget der synes naturligt og oplagt efter lønstrukturkomitéen i 2023 anbefalede en større brug af lokal løndannelse.

Eksempelvis har Gladsaxe Kommune i budgettet for 2025 måtte hæve lønnen for en række af velfærdsfagene, for at matche lønningerne i nabokommunerne. 

Lyngby-Taarbæk har også forsøgt sig med lønbonusser til deres ansatte. 

Og Tårnby Kommune har i 2024 afsat fem mio. kr. ekstra til løn for at rekruttere og fastholde blandt andet pædagoger. Noget der efterhånden er blevet en naturlig del af indsatsen, siger kommunens borgmester.

- Løn er blevet et omdrejningspunkt i forhold til rekruttering og fastholdelse, selvom det måske ikke skulle være det. Vi er begyndt at bruge det indenfor de sidste tre år, men det er kun naturligt, når kommunerne rundt om os også prioriterer løndelen, siger Allan S. Andersen (S), borgmester i Tårnby Kommune.

“Så mange pædagoger findes der ikke”

Det er dog ikke problemfrit at skrue op for lønnen, når der er for få pædagoger, lyder det fra Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K).

- Det vil være unfair, at vi overbyder andre kommuner, for det risikerer at gå ud over børnene i nabokommunerne. De skal også opleve at få uddannede pædagoger i deres børnehaver, siger han.

Udtalelsen kommer på bagkant af, at Københavns Kommune selv har forsøgt sig med lønbonusser til deres ansatte. Foruden det, har pædagogerne i Københavns Kommune i forvejen landets højeste lønninger. 

- Vi kan ikke som den største kommune i Danmark være bekendt at støvsuge andre kommuner for pædagoger, blot fordi vi har penge, siger borgmesteren. 

Jakob Næsager mener, at det er kommunens pligt at være solidarisk med omegnskommunerne, der - ligesom København - mangler pædagoger. 

Han siger, at løn formentlig er et parameter og en motivationsfaktor, når man skal vælge job. Noget han bygger på, at statsministeren med sidste efterårs trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår har givet et lønløft til bl.a. pædagogerne. 

- Det glæder mig, at pædagogerne får lidt mere i løn, for det gør det forhåbentlig lidt mere attraktivt at uddanne sig til pædagog, siger borgmesteren. 

Men der findes også andre parametre som arbejdsmiljø, kollegaer og ledelse, der har stor betydning for rekruttering og fastholdelse af medarbejderen - og ifølge forskningen endda i endnu højere grad. Noget som begge hovedstadsborgmestre er klar over. 

Tårnby Kommunes borgmester siger, at deres fokus på de særegne ting, der adskiller kommunerne fra naboerne - som en flad struktur og nærledelse - er noget af det, der har virket i forhold til rekruttering af både medarbejdere og ledelse. 

Også i København har man forsøgt via andre veje at gøre sig til en attraktiv arbejdsplads. Enten via indførelse af minimumsnormeringer før tid eller med en målsætning om, at to-tredjedele af de ansatte i kommunens institutioner skal være pædagogisk uddannede. 

- Men det kan vi konstatere, at vi ikke kan leve op til. Så mange pædagoger findes der simpelthen ikke. Det er nødvendigt, at der bliver uddannet nogle flere, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, der sammen med kommunen har sat penge af til blandt andet meritpædagoger for at imødekomme bare lidt af efterspørgslen. 

Kannibalisering gavner ikke 

Adjunkt og projektleder ved VIA Søren Munkedal har tidligere til Kommunen.dk udtalt, at det lokalt kan være en god idé at hæve lønnen, men kalder det også for en kannibaliseringsstrategi.

- For den enkelte institution eller kommune kan det være fornuftigt at have et lidt højere lønniveau end naboen. Det betyder, at man vinder konkurrencen om de eksisterende medarbejdere, men fra et samfundsperspektiv er det ikke så heldigt, hvis det er de tiltag, vi ender med at gribe til, da der sidder nogle tilbage som tabere.

Søren Munkedal peger ligeledes på, at der er mange andre måder end bare løn, som kommunerne kan slå sig op på: 

- God ledelse, godt arbejdsmiljø, udvikling af medarbejderne og ikke mindst ved samtidig at gøre arbejdspladsen innovativ. Grundlæggende er det almindelig god ledelsespraksis, siger Søren Munkedal.

Han slår dog fast, at de decentrale ledere ultimativt ikke kan eller skal løse den samlede udfordring, men at det i stedet er en opgave for politikere, arbejdsmarkedsaktører og uddannelsesinstitutioner at løse rekrutteringsudfordringerne. 

Lønløft til alle løser ikke problemet

Selvom flere parter har rost lønløftet fra treparten, skrev Det Økonomiske Råd efterfølgende, at aftalen ikke har løst problemets kerne. 

At alle offentligt ansatte får stort set samme lønstigning, og at det ikke balanceres med rekrutteringsudfordringerne, vil sandsynligvis også skabe en ubalance i fremtiden. 

Det kræver i stedet “en styrkelse af de markedsbaserede mekanismer”, altså en større kobling mellem løn, udbud og efterspørgsel af arbejdskraft, skriver formandskabet i en kronik. 

Men at problemet skal løses ved at give nogle faggrupper en større pose penge end andre ved overenskomstforhandlingerne, er noget som flere af fagbevægelsens forbund ikke kan støtte op om.

“Nedgang i realløn” og “løntilbageholdenhed” er ikke ønskværdigt for nogle faggrupper, bare fordi andre skal have et lønløft, siger HK Stat og FOA til Dagbladet Information. 

Et af grundprincipperne i de offentlige overenskomster har været solidaritet og musketered, der har betydet, at alle faggrupper oplever samme reallønsfremgang. Men også den aftale slog sidste år revner, da Akademikerne meldte sig ud af Forhandlingsfællesskabet. 

FOA’s forbundsformand Mona Striib siger til Information, at hun er tilhænger af, at omsorgsarbejde værdisættes bedre end i dag, men at det er den offentlige sektors sammenhængskraft, der er hinandens forudsætning, hvorfor hun ikke ønsker en løndifferentiering mellem faggrupperne.