Lad de velhavende pensionister selv betale for at få svunget støvekosten derhjemme. Med det forslag skød formand for KL Jan Trøjborg (S) debatten om mere brugerbetaling i kommunerne i gang. Men står det til danskerne, er øget brugerbetaling en fejlslagen kurs. 

En ny meningsmåling for Kommunen viser, at 56 procent af danskerne afviser tanken om, at kommunerne skal have adgang til mere brugerbetaling for at bevare serviceniveauet, som det er i dag. 34 procent er positive.

”Det er et relativt klart signal om, at befolkningen ikke ønsker mere brugerbetaling,” siger professor Bent Greve fra Institut for Samfund og Globalisering på Syddansk Universitet.

Årsagen er, at det kan blive betragtet som en dobbeltbeskatning.

”Jeg tror, at de fleste opfatter, at de allerede har betalt for ydelserne over skatten, og så oplever de det, som om at de skal betale for det én gang til,” siger Bent Greve.

Betaler allerede

Jan Trøjborg lagde da også kun op til brugerbetaling for de velhavende. Han er ikke overrasket over den negative svarprocent.

”Når man stiller det spørgsmål generelt, så tror jeg da, at de fleste for en sikkerheds skyld vil sige nej, fordi det ellers virker som om, at man bare kan skrue priserne op uden at sætte kvaliteten op,” siger Jan Trøjborg.

Han mener, at viljen til brugerbetaling reelt er højere, når det bliver stillet op mod en skarp prioritering af velfærdsydelser. 

Brugerbetaling i kommunerne er heller ikke nyt. I 2007 opgjorde Finansministeriet forældrebetalingen til daginstitutionerne til cirka 8,5 milliarder kroner. 

Desuden har de sidste ti år næsten fordoblet forældrebetalingen til SFO’erne fra cirka 1,5 til cirka 2,8 milliarder kroner. Står det til danskerne, skal politikerne dog holde nallerne fra nye tiltag med brugerbetaling.