Her er håndtagene, der skal skrue på udligningen
Her er håndtagene, der skal skrue på udligningen
I sidste uge kom det længe ventede udspil fra regeringen om, hvordan udligningen skal beregnes fremover.
Ændringerne i den kommunale udligning, som de foreslås i regeringens udspil, kommer af en række justeringer af, hvilke elementer der skal indgå i beregningsgrundlaget og med hvilken vægt. Det er de ændringer, der fx betød, at Lemvig vågnede op til den overraskelse, at kommunen fremover vil være så meget bedre stillet end nu, at den ifølge udspillet skal klare sig med 16,4 mio. kr. mindre i årlig udligning.
Dén havde de ikke lige set komme i det nordvestjyske, og det er da heller ikke, fordi udspillet til udligningsreform bygger på en forventning om ændringer i de faktiske realiteter. Det er bare andre dele af de faktiske realiteter, der skal bruges til at regne udligningen ud med.
Både det eksisterende og det foreslåede udligningssystem bygger på en eventyrlig masse parametre, der ville være ganske uoverskuelige at lave beregninger ud fra, hvis det ikke var, fordi man billedligt talt bare kan hælde de relevante tal ind i et regneark og se, hvilket resultat det spytter ud.
Hvad der skal indregnes i dag
Lov om kommunal udligning opremser de gældende parametre og beskriver, på hvilken måde de indgår i beregningen af udligningen, mens regeringsudspillet maler med en bredere pensel og mere udpeger en retning end egentlig anviser en konkret udregning.
Af loven fremgår det fx, hvordan man i landsudligningen vægter og indregner 20-59-årige uden beskæftigelse, 25-49-årige uden erhvervsuddannelse, udlejede beboelseslejligheder, psykiatriske patienter, familier i bestemte boligtyper, børn i familier med lav uddannelse, enlige på 65 år og derover, personer med nærmere beskrevne indkomstforhold, udviklingshæmmede under 65 år, 20-59-årige personer uden for arbejdsstyrken med øvrige handicap, indvandrere og efterkommere, 20-59-årige personer i arbejde, nedgang i befolkningstallet i kommunen, 0-15-årige børn af enlige forsørgere og 0-17-årige børn, der er flyttet over en kommunegrænse mindst tre gange.
Blot nævnt i korthed. Dertil kommer undtagelserne, og så er der yderligere et kapitel om hovedstadsudligningen og tre om andre ordninger. Kort sagt virkelig mange muligheder for at sende det samlede resultat af beregningerne både op og ned, og regeringsudspillet nævner et eksempel, hvor tilflytning af én enkelt familie på fire personer kan koste en kommune et tilskud på omkring 600.000 kr.
Hvad der skal ændres
Svaret på dette konkrete eksempel er, at i stedet for rutsjeture op og ned fra år til år skal kompensation for faldende indbyggertal udregnes ud fra et tre års gennemsnit, hedder det i regeringens udspil.
Andre ændringer i forhold til det nuværende system gælder, hvordan man indregner fx dagpengemodtagere, ikke-vestlige udlændinge, familier i bestemte boligtyper og au pairs, og hvilken vægt man tillægger eksisterende kriterier som personer uden beskæftigelse eller erhvervsuddannelse, psykiatriske patienter, personer uden for arbejdsstyrken med øvrige handicap og børn i familier med lav uddannelse.
Udspillet til udligningsreform introducerer også et helt nyt kriterie, nemlig middellevetid, der skal kompensere for ulighed i sundhed mellem kommunerne. Levealder og helbredstilstand skal være blandt de parametre, der flytter penge til kommuner, hvor borgerne har en lav gennemsnitlig levetid, og hvor udgifterne til ældrepleje og –omsorg er størst, hedder det.
Endelig beskæftiger regeringens udspil til udligningsreform sig med en tilsyneladende teknikalitet, nemlig datakvaliteten. Det dækker over, at det kan være afgørende for plusser og minusser på den enkelte kommunes udligningsregnskab, hvor omhyggelig man er med at foretage sine registreringer i tide til, at de kan nå at blive regnet med, henholdsvis så sent at de ikke kommer med.
Enhver kan regne ud, hvilke fristelser der ligger i dette, men regeringsudspillet nøjes med at konstatere, at ‘det skaber mistillid til systemet, hvis der kan rejses tvivl om selve datagrundlaget’. Og at man vil have lukket disse huller i systemet, ‘så datagrundlaget bliver så retfærdigt og objektivt som muligt’.
Kilder:
Regeringens udspil til udligningsreform: ‘Råd til velfærd i alle kommuner’.
Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Sagt om udligningsudspillet:
‘Vi var noget overraskede, da vi så grafikken, hvor Lemvig var knaldrød ligesom nogle af de nordsjællandske kommuner. Det kom som en stor overraskelse for os.’
Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig
‘Regeringen har prædiket om retfærdighed, men hvordan kan det være retfærdigt, at en kommune som Høje-Taastrup skal miste penge? Det begriber jeg ikke.’
Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup
‘Vi har forståelse for, at regeringen har en bunden opgave foran sig med en udligningsreform, der skal løfte hele Danmark. Men vi kommer ikke udenom, at dette udspil er et hårdt slag for København.’
Frank Jensen (S), overborgmester i København
‘Hvis intentionen med reformen er at skabe en retfærdig fordeling, så er det i hvert fald ikke lykkedes.’
Frands Fischer (S), borgmester i Skanderborg
‘Samlet set er forslaget positivt for Fyn - også for Middelfart Kommune. Vi går ud fra, at forslaget beror på et grundigt og sagligt forarbejde.’
Johannes Lundsfryd (S), borgmester i Middelfart
‘Jeg er fortørnet over, at det nu ser ud til at Roskilde Kommune skal af med et væsentligt større beløb end tidligere. Vi betaler i forvejen rigtig meget.’
Tomas Breddam (S), borgmester i Roskilde
‘Faktisk er jeg dybt rystet og forarget på vores borgeres vegne. Det er helt igennem et skrækscenarium, som tegner sig.’
Eik Dahl Bidstrup (V), borgmester i Dragør
‘Jeg er selvfølgelig tilfreds med, at regeringen erkender, at vi har nogle særlige udfordringer. Derfor er jeg naturligvis i udgangspunktet positiv over for udspillet.’
Christina Krzyrosiak Hansen (S), borgmester i Holbæk
‘Den skat, som grænsependlerne betaler, går ikke til de kommuner, som har udgifterne til de rettigheder, som pendlerne har. Det bør en udligningsreform lave om på. Det er vigtigt for os, at det ikke bliver en nettoudgift at have grænsependlere.’
Thomas Andresen (V), borgmester i Aabenraa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
