En bemærkning allersidst i S-regeringens udligningsudspil betyder formentlig en aflysning af en retssag, som en stribe kommuner har forberedt mod staten, fordi de føler sig snydt i det eksisterende udligningssystem. Samtidig er bemærkningen en syrlig hilsen til den daværende V-LA-K-regering, som genantændte kommunernes vrede efter at den ellers var (næsten) slukket.

Regeringsudspillet foreslår en toårig kompensationsordning i 2021 og 2022 med udbetaling af i alt 1,1 mia. kr. til de i alt 71 kommuner, som i en årrække fik 'for lidt i udligningstilskud' på grund af manglende uddannelsesoplysninger vedrørende udlændinge. Oplysningerne var med i beregningsgrundlaget før 2007 og igen efter 2017, og i de mellemliggende år fordelte udligningsbeløbene sig anderledes, end de ville have gjort, hvis oplysningerne havde været med hele vejen.

De forsmåede kommuner insisterede på at kalde ændringerne i datagrundlaget 'en regnefejl', og først efter en del diskussion med den daværende økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (dengang LA), blev uenigheden om ikke bilagt, så lagt død. Det varede dog ikke længere, end til der blev givet en midlertidig kompensation til de kommuner, der stod til at miste penge ved genindførelsen af uddannelsesoplysninger.

Regnefejlskommunerne opfattede det som en provokation, at andre kommuner skulle kompenseres for at afgive penge, de aldrig skulle have haft, og det fik dem til at gå efter en retssag. Samtidig har de dog hele vejen insisteret på, at de i virkeligheden hellere ville have en politisk løsning, og det er så netop det, regeringen nu lægger op til.

For at ingen skal tage fejl af sammenhængen, er det foreslåede kompensationsbeløb til regnefejlskommunerne identisk med det beløb, som de andre kommuner fik i kompensation dengang. Endnu en lighed er, at den skal gives over to år, også ligesom dengang.

Regnefejlskommunerne har selv foreslået et engangsbeløb som en løsning på sagen, og det kommer næppe til at ødelægge noget, at det fordeles over to år.

Hovedpunkterne:
 Regeringen vil flytte 1,4 mia. kr. fra hovedstadsområdet til resten af landet. De fem kommuner Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Dragør skal bidrage med næsten halvdelen af det beløb - 0,6 mia. kr.

Andre 0,6 mia. kr. skal komme fra især kommuner nord for København og de store byer omkring Aarhus.

Blandt modtagerne vil 30 yderkommuner få i alt 950 mio. kr. ekstra med regeringens udspil. Det er kommuner som Lolland, Langeland, Guldborgsund, Tønder, Vesthimmerland og Frederikshavn. 24 andre kommuner vil få i alt 250 mio. kr. ekstra.

I alt 58 kommuner står til økonomisk gevinst med udspillet, mens 34 kommuner  skal betale mere end i dag. For seks kommuner er udspillet omtrent neutralt.

Der er endnu ikke konkrete tal for enkeltkommuner, hverken dem der skal betale eller dem der skal modtage, men regeringen lægger op til, at kommuner, der skal bidrage med mere end i dag, kan få lov at sætte kommuneskatten op for at finansiere det.

Læs eller download regeringens udligningsudspil 'Råd til velfærd i alle kommuner'.