Det er omtrent et halvt år siden, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og beredskabsdirektør Laila Reenberg den 15. juni tonede frem på et pressemøde med en opsigtsvækkende besked.

Danskerne skulle - grundet den usikre sikkerhedssituation og risiko for angreb på kritisk infrastruktur og forsyning - være klar til at skabe sig et lager af vand og mad, der kan holde sig uden for køleskabet, så man kan klare sig i tre dage.

En ny måling sætter tal på, hvor mange der har fulgt anbefalingerne. Lige over halvdelen - 50,7 pct. - svarer nej.  37,4 pct. har fulgt anbefalingerne delvist, mens 10 pct. har fulgt dem fuldt ud.

Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab, kalder det "umiddelbart opløftende tal".

- Cirka halvdelen har taget anbefalingerne til sig og i større eller mindre omfang opbygget det lager, anbefalingerne går på.

Dog er det altså langtfra alle, der har fulgt rådene. Og der skal helt andre boller på suppen, hvis regeringen og myndighederne for alvor vil have danskerne til at få nødlageret på plads, mener adfærdsdesignekspert Sille Krukow.

Mange har formentlig glemt alt om vanddunke og konservesdåser midt i julens travlhed og gaveræs, siger hun.

- Vil man ændre danskernes adfærd, skal indsatsen designes anderledes end det, der bliver gjort lige nu.

Sille Krukow foreslår konkrete tiltag som visuelle lister, der giver borgerne et nemt overblik over, hvad de skal indkøbe, en aktivering af detailhandlen og placering af varer til nødlageret synligt ved kassen eller andre tilgængelige steder.

Kommunikationen kan desuden skærpes betydeligt. En linje som eksempelvis "Vi er forberedte - er du?" virker godt til at påvirke adfærd, forklarer hun.

- Ændrer man ordlyden, tydeliggør man, at andre allerede har forberedt sig. Det aktiverer vores flokinstinkt og motiverer os til at gøre det samme, tilføjer hun.

En anden løsning kan være, at myndighederne udleverer nødvand og mad der, hvor folk færdes til daglig – eksempelvis på arbejdspladser, i daginstitutioner eller på plejehjem.

Krukow henviser til erfaringer fra Københavns Kommune, hvor grønne affaldsposer blev udleveret direkte til borgernes hjem for på den måde at gøre affaldssortering lettere.

Hvis vi vil ændre danskernes adfærd, handler det om at gøre nødvand og dåsemad så tilgængeligt som muligt i hverdagen, siger hun.

- Vil myndighederne have danskerne til at preppe uden at skabe unødig bekymring, skal der tænkes i synlighed og tilgængelighed der, hvor vi allerede færdes – som i supermarkeder, på arbejdspladser, i daginstitutioner og i hjemmet, afslutter hun.

Andreas Hagedorn Krog, adjunkt ved Forsvarsakademiet og Center for Samfundssikkerhed, mener slet og ret, at tallene er det, man kan forvente af danskerne.

Krisebevidstheden er egentlig rimelig høj, vurderer han. Men der er et stykke vej derfra og så til konkret at handle.

- Dels er der noget omkring mentalitetsændringen. Vi har ikke været vant til i Danmark, at vi som borgere har skullet tænke i de baner og bidrage til den samlede samfundssikkerhed.

- Et andet element er, at selv med den erkendelse er der bare en naturlig begrænsning i, hvor mange der reelt set har overskud til også at lave den forsikring, det er at etablere et hjemmeberedskab.

Torsten Schack Pedersen ser da også gerne, at endnu flere får sig et lager.

- Det er med til at sikre, at vi som samfund er mere robuste, og at alle os, der kan, skal kunne klare os selv, siger han.