Der er ikke længe til november og det kommende kommunalvalg. Snart skal kandidater fra hele landet ud i valgkamp om borgmesterkæder og sæder i kommunalbestyrelser. Men den kommunale valgkamp flytter i stigende grad fra valgmøder, TV og aviser til de sociale medier.

Kommunen har talt med to eksperter indenfor kommunikation og sociale medier om, hvordan man gør.

Der findes mange sociale medier. Hvilket vil være bedst for kandidaterne at fokusere på til KV17?

Astrid Haug (AH): Facebook er nok det medie, der vil være relevant for de fleste politikere i kommunerne. Det er et oplagt sted, da det er det medie, hvor de fleste danskere er aktive, og det er nemt at interagere med sine følgere. Med eksempelvis Twitter er det begrænset, hvor mange vælgere man kan nå ud til.

Jakob Linaa Jensen (JL): Som kandidat kan man ikke undgå at være på Facebook. Det er, hvad jeg kalder et ‘super-medie’, der forener mange ting. Det er dér, man kan møde vælgerne, og hvor der bliver delt nyheder om kommunalvalget, ligesom der er oversigt over lokale begivenheder eller aktioner. Twitter kan også være et brugbart medie, hvis man gerne vil i kontakt med journalister eller andre politikere, men Facebook er stedet, hvor man kan få størst gennemslagskraft.

En undersøgelse fra Infomedia viser, at 44 borgmestre har en Facebook-side, mens 40 har en privat profil. Hvad er forskellen på de to?

JL: Der er en begrænsning på det antal venner, man kan have, hvis man har en privat profil. Det ligger på 5.000. Med en Facebookside kan man have et ubegrænset antal følgere samtidig med, at man kan bruge den som kandidat-profil og holde det mere private og det politiske adskilt. Så jeg vil klart anbefale en Facebookside.

AH: Med en Facebookside har man mulighed for at få data på og indsigt i, hvad man laver, og hvad der virker. Man kan også lave målrettede annoncer, hvor man booster opslag, så de når ud til endnu flere mennesker. Derfor kan det være en fordel at have en Facebookside.

Hvordan når man ud til vælgerne på Facebook?

AH: Man skal altid huske, at ens opslag er styret af en algoritme. Det vil sige, at det ikke er alle ens venner eller følgere, der ser de opslag, man lægger op. Hvis der er mange, der liker, kommenterer eller deler, så vil det blive spredt ud til flere som en sneboldeffekt. Det er derfor vigtigt, at de første, der ser opslaget, får lyst til at like eller kommentere det. Man skal have indhold, der kan skabe debat, og som har noget kant eller holdning.

JL: Algoritmen styrer meget, så det handler om at opbygge en god ‘base’ af følgere og så lave nogle opslag, der bliver lagt mærke til. Det bedste er at skrive noget, som kan starte en debat og måske endda blive omtalt i andre medier. Man behøves ikke nødvendigvis sige noget kontroversielt, men det skal have gennemslagskraft.

Hvilke sager skal man så bringe i sine opslag for at få interaktion?

AH: Når det er kommunalpolitik, bør man zoome ind på lokale sager, om det så er folkeskolerne, handelslivet eller trafik. Man finder et emne, man gerne vil føre valgkamp på, og som man kan have et vedvarende fokus på. Her er sociale medier med til at gøre det lettere at hive emner og sager frem igen i løbet af valgkampen, fordi man selv kan kontrollere, hvad der bliver bragt for dagen.

JL: Det kan være meget forskelligt. Det kan være noget fra lokalområdet såsom at kæmpe for, at kulturhuset bliver bevaret. Man kan sætte fokus på humanitære opgaver, hvor man hjælper socialt udsatte borgere eller flygtninge. Kreative opslag trækker også flere øjne til end de kedelige og teksttunge. Man kan for eksempel lægge et billede op, hvor man står på hovedet med teksten: ‘Jeg vil vende op og ned på vores kommunes politik’, men det skal selvfølgelig passe til den person, man er.

Hvad er faldgruberne?

AH: Det er, hvis man glemmer, at folk ikke går særlig meget op i politik og især ikke kommunalpolitik. Folk interesserer sig for deres hverdag. Deres børn, transport til og fra arbejde, den mad, de spiser. Det er enormt vigtigt, at man taler ind i folks hverdag og om deres problemer. Ellers er der en risiko for, at man er kedelig og ikke kan skabe engagement. Det er vigtigt, at ens mærkesager er interessante for vælgerne og ikke kun for en selv.

JL: Det farligste er, hvis man ikke har noget på hjerte. Hvis man kun vil bruge Facebook til at sige ‘stem på mig’, så kan man lige så godt lade være. Man skal have en sag eller noget, man brænder for. Hvis ikke man har det, rykker vælgerne hurtigt videre. En anden ting, man skal være opmærksom på, er ikke at blive for kedelig. På et medie som Facebook virker det sjældent at skrive, som man ville i et læserbrev til en avis. Opslagene skal være mere fængende og lettere at gå til, så der kan komme interaktion. Man skal heller ikke bare lave et opslag, hvor der står ‘Gå ind og like min Facebookside’. Det får man ikke noget for.

Hvor meget personlighed skal man vise på sociale medier?

JL: Jeg synes det er vigtigt, at kandidater viser personlighed. De, som formår at matche det personlige og professionelle, er oftest også dem, der klarer sig bedst på Facebook. Hvor personligt det så skal være, er en smagssag. Det er fint nok, at en kandidat skriver om at have været en tur i haven eller om at have fået en pølse på stadion, men det helt tætte skal man nok være mere forsigtig med at dele ud af.

AH: Facebook er på mange måder et medie, hvor følelser spiller en stor rolle. Derfor er det godt, at man viser, man er et menneske, og at man forholder sig med følelser som begejstring, indignation eller vrede til de emner, der optager en. Hvis man har lyst til det, kan det også fungere fint at kombinere det, der er fagligt og politisk, med noget, der er mere privat. Det er ikke et must at dele private ting af sig selv, men det kan være godt at vise noget af personen bag politikeren.

Et godt eksempel ifølge Astrid Haug:

• Lisbeth Lauritsen, Aalborg. Hun har en personlig stil og kombinerer politik med selfies og gode situationsbilleder eller video. Hun holder overvejende en positiv tone, men har også kritiske opslag. Hun lancerer sine politiske ideer i en række blogindlæg på sin hjemmeside her i valgkampen.

• og et knap så godt - Det er de borgmestre og kandidater, som fravælger sociale medier. De ved godt selv, hvem de er - så ingen grund til at sætte navne på. De fravælger muligheden for at være i dialog med borgerne på en platform, hvor borgerne er til stede, og muligheden for at komme i kontakt med andre end dem, der møder op til et vælgermøde. Ikke mindst i en valgkamp bliver det tydeligt, hvordan sociale medier kan styrke ens muligheder for at komme ud med sine budskaber og synliggøre sig over for vælgerne.