Ikke færre end otte ministre var med, da det nye regeringsudspil, som skal fjerne de udsatte områder fra ghettolisten inden 2030, torsdag blev præsenteret i Mjølnerparkens beboerhus.

Her måtte man blandt andet forstå på statsministeren, at hvis kommunerne og regionerne ikke selv får løst opgaverne i forhold til at leve op til regeringens udspil, har regeringens intentioner om at lade staten gribe ind.

- Derfor udnævner vi tre ansvarlige personer, som skal sikre at den her plan følges til dørs, meddelte Lars Løkke Rasmussen (V), efter at han havde sendt en slet skjult hilsen til tidligere socialdemokratiske regeringer:

- Måske man havde en mere eller mindre naiv forestilling om, at integrationen ville ske af sig selv. Danmark er jo et dejligt land. Men sådan gik det bare ikke, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille supplerede:

- Der skal være plads til forskellige måder at vælge at leve sit liv på, men der skal ikke være plads til social kontrol og manglende ligestilling. Det er jo altså sådan, at langt de fleste kvinder med indvandrerbaggrund fortæller, at de ikke føler, de har de samme frihedsrettigheder som danske kvinder, sagde han.

Det nye udspil består blandt andet af en ny definition af henholdsvis udsatte boligområder, ghettoområder samt særligt hårde ghettoområder.

For at blive defineret som et udsat boligområde skal et område fremover leve op til mindst to af følgende fem kriterier:
- Over 50 pct. er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande,
- over 40 pct. beboere i alderen 18-64 år er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse,
- over 2,7 pct. er dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer,
- over 60 pct. i alderen 30-59 år har kun en grundskoleuddannelse,
- gennemsnitlig bruttoindkomst for 15-64-årige eksklusive uddannelsessøgende er under 55 pct. af gennemsnitlig bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

For at være et ghettoområde skal et boligområde derudover enten have over 60 procent indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, eller leve op til to af de tre oprindelige ghettokriterier, nemlig over 2,7 procent dømte, over 40 procent beboere uden for arbejdsmarked eller uddannelse, eller over 50 procent indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Kategorien ‘de hårdeste ghettoer’ omfatter de boligområder, som i mere end fire år har stået på regeringens ghettoliste.

Ifølge udspillet er der 57 udsatte boligområder i Danmark i dag, fordelt på 27 kommuner. Heraf er 25 ghettoområder fordelt på 13 kommuner. 16 af disse 25 områder defineres som ‘de hårdeste ghettoområder’, som er fordelt på 11 kommuner.

kommunen.dk har her udtrukket de kommunale konsekvenser ved regeringens nye udspil.

Udspillet har fire fokusområder med en række initiativer:

Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder

Først og fremmest vil regeringen målrette 12 mia. kr. til at rive boligblokke ned og omdanne områder i udsatte boligområder. Pengene skal udmøntes frem til 2026. Denne del af aftalen skal træde i kraft til sommer, og pengene skal komme fra Landsbyggefonden. For at de boligområder, regeringen har udnævnt til de 16 hårdeste ghettoområder, kan få del i pengene fra Landsbyggefonden, er det et krav fra regeringens side, at målet for områdets helhedsplan er, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til 40 pct. inden 2030.

- Man kan bygge nogle andre, nye boliger, så man ikke bare river ned. Der kan være forskellige løsninger fra område til område. Men det er den udvikling, vi vil have. Bliver der ikke leveret på det, så vil det være sådan, at vi vil afvikle i stedet for. Så går staten ind og eksproprierer, og så afvikler vi det, siger Lars Løkke Rasmussen.

Samtidig vil regeringen renovere en række boliger, som man derefter planlægger skal sælges til ejer- og andelsboliger. Det skal de 12 mia. kr. også gå til. Derfor bliver det fremover med udspillet lettere for boligorganisationerne at opsige lejerne, og her skal kommunen og staten hjælpe med blandt andet henvisning til ny bolig og flyttehjælp.

Mener kommunerne ikke, at boligorganisationerne gør nok for at ændre de fysiske rammer i et udsat boligområde, så kan enten de eller staten gribe ind og overtage styringen. Det kan man blandt andet gøre ved at indsætte en områdebestyrelse, der vil understøtte og bakke op om helhedsplaner fra kommunalt hold.

- Vi skal sætte massivt ind for at omdanne udsatte boligområder til helt almindelige bydele. Og hvis man ikke vil være med til at udvikle boligområderne, så må vi afvikle dem, siger økonomi- og indenrigsminister Simon-Emil Ammitzbøll-Bille med henvisning til regeringens planer om at rive boligblokke ned.

Mere håndfast styring af, hvem der kan bo i udsatte boligområder

Fremover bliver det forbudt for kommunerne at henvise boligsøgende til de udsatte boligområder, hvis et medlem af en familie i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, kontanthjælp, førtidspension, uddannelseshjælp, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

Derudover bliver kommunerne forpligtet til at anvende reglerne om fleksibel udlejning efter kriterier vedrørende beskæftigelse eller uddannelse. På den måde kan personer med fast arbejde for eksempel hurtigere komme ind i en lejlighed i området.

Borgerne kan samtidig blive trukket op til 6.600 kr., hvis de alligevel vælger ved egen hjælp at bosætte sig i en af de hårdeste ghettoer. Personer på integrationsydelse bliver til gengæld helt forbudt at bosætte sig i disse områder.

- Vi laver det nybrud, at der er differentierede ydelser. Jeg var også i regering i 2010. Da havde vi også overvejelser om dette, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Lykkes kommunerne med en mere målrettet indsats over for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, udløser det til gengæld en økonomisk belønning. Det er der sat en milliard kroner af til, og det er ministeriet, der står for at fordele pengene efter, om indvandrere kommer i arbejde, færdiggør 9. klasse eller færdiggør enten gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.

- De kommuner, som gør det godt, skal belønnes, mens de kommuner, som ikke gør det lige så godt, kommer til at kunne mærke konsekvenserne og lære af de, som gør det godt, siger økonomi- og indenrigsministeren.

Men græsset er ikke grønnere, end at pengene kommer fra kommunernes eget bloktilskud.

- Så enten kan kommunerne beholde eller belønnes, eller også kommer  de til at betale til de andre kommuner, uddyber Simon Emil Ammitzbøll-Bille til dknyt.

Styrket politiindsats

Samtidig med, at borgere på integrationsydelse og kontanthjælp får sværere ved at bosætte sig i de hårdeste ghettoer, bliver det fremover muligt helt at nægte kriminelle at flytte ind i et udsat boligområde. Derfor skal både lejeren og andre medlemmer af en husstand kunne blive tvunget til at fremvise en straffeattest, når de søger om bolig i en boligorganisation.

Og bliver kriminaliteten begået, mens borgerne bor i området, kommer boligorganisationerne til at kunne sætte lejerne ud hurtigere end de kan i dag.

En god start på livet for alle børn og unge

Et af de mindst liberale tiltag i regeringens nye udspil fik Lars Løkke Rasmussen til at kalde udspillet et ‘dilemma’. Med udspillet bliver det nemlig et krav, at børn, som vokser op i et udsat boligområdet, skal gå minimum 30 timer om ugen i daginstitution, fra barnet fylder 1 år. Hvis forældrene ikke af egen fri vilje indskriver barnet og benytter dagtilbuddet, kan kommunerne beslutte at trække forældrene i børneydelse. Samtidig skal dagtilbuddene sikre, at børnene lærer at tale dansk i samspil med forældrene.

Dagtilbuddene bliver samtidig pålagt, at de ikke må nyoptage mere end 30 pct. børn fra udsatte boligområder. Den regel gælder også for de private daginstitutioner, og lever de private tilbud ikke op til det, risikerer de at miste deres godkendelse.

Det bliver dog ikke sådan, at børn fra parcelhuse og andre ikke-belastede bydele bliver flyttet ud i de udsatte boligområder. De kan nemlig ikke anvises til pladser i daginstitutioner, der ligger i tilknytning til udsatte boligområder.

I folkeskoleregi bliver det obligatorisk at skoler, som har mere end 30 pct. børn fra boligområder, der har været på listen over udsatte boligområder de sidste 3 år, skal indføre en sprogprøve i børnehaveklassen. Første sprogprøve afholdes ved skolestart, anden i februar og tredje inden skoleåretsafslutning. Er elevens sprog utilstrækkeligt ved tredje prøve, skal barnet gå om og samtidig have et tilbud om et sommerskoleforløb med intensiv sprogundervisning.

Men ansvaret ligger ikke kun hos skolerne. Forældre til børn, som har mere end 15 pct. fravær i pr. kvartal, eller til børn, som ikke møder op til tests og afgangsprøver, kan trækkes eller helt miste børneydelser. Derfor skal skolelederne fremover ikke kun registrere fravær, men også udeblivelser ved tests og prøver.

For at opspore  børn, som er i risiko for at opleve vold og mistrivsel i hjemmet, bliver det fremover muligt for kommunerne at samkøre oplysninger, det ikke hidtil har været muligt at samkøre.

Fagpersoner, som ikke overholder deres underretningspligt risikerer op til fire måneders fængsel.

KL vurderer i en pressemeddelelse, at udspillet indeholder en række fornuftige forslag, men at der er for mange områder, hvor regeringens medicin er den forkerte.

"Regeringen lægger på en række områder op til, at staten skal til at blande sig helt ned på institutionsniveau i kommunerne. Det vil vi gerne advare kraftigt imod. Det er fint, at vi på nogle områder får en større værktøjskasse til at løse problemerne, men det er kommunalpolitikerne, som kender den lokale kontekst, og de har det bedste udgangspunkt for at beslutte, hvad der konkret virker bedst på de enkelte skoler, dagtilbud eller boligområder," mener formanden for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Thomas Kastrup-Larsen, ifølge pressemeddelelsen.

Thomas Kastrup-Larsen mener også, at regeringen i sit udspil har for meget fokus på straf og for lidt på forebyggelse. 

KL vil gerne drøfte resultattilskud til kommunerne med regeringen, men det skal ske på en måde, hvor bureaukrati og administration ikke tager overhånd, og hvor midlerne ikke øremærkes sådan, at det ødelægger kommunalpolitikernes mulighed for at prioritere de rigtige løsninger lokalt, tilføjer KL.