Teklit Kidane går hjemmevant rundt mellem IKEA's køkkener og klædeskabe. Her har han sin gang hver dag. For foden af rulletrappen står han sammen med en dansk medarbejder klar som den første til at hjælpe butikkens kunder, men Teklit Kidane vender ikke hovedet spørgende mod sin kollega, når kunderne vil vide, om man kan gå direkte til en bestemt afdeling. Det klarer han selv. På dansk.

34-årige Teklit Kidane fra Eritrea er en del af det pionerhold på 13 flygtninge, der for fire måneder siden startede i et særligt praktikforløb hos  IKEA Gentofte. I samarbejde med Gentofte Kommune har møbelgigantens lokale afdeling etableret en praktikmodel, hvor 13 flygtninge er i huset på fuld tid, men bruger de tre første timer hver morgen på sprogundervisning. Undervisningen er fra dag ét udelukkende foregået på dansk, for det var et kriterium hos IKEA, at ansøgerne kunne være i stand til at arbejde i butikken fra start. Og så skulle de udstråle drivkraft for at blive en kvalificeret del af IKEA.

Selvom varehuschef i IKEA Gentofte Mads Kristensen i høj grad ser praktikforløbet som en samfundsopgave for en bedre integration, er det nemlig også hans mål, at de kan blive en fast del af huset.

- Mit mål er, at 60-70 procent af dem skal i ordinært job her, siger han og tilføjer, at de 13 er udvalgt blandt 25 ansøgere.

Motivation er vigtigst

Mads Kristensen forklarer, at det har været vigtigt for udvælgelsen af de 13, at de matchede IKEA's værdier og ambitioner. Havde alle ansøgere passet ind, var de alle blevet ansat.

Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv, understreger også, at kvaliteten af praktikforløbene er vigtigere end antallet, hvis virksomhederne skal samarbejde.

- Det væsentligste er ikke nødvendigvis, at der kommer så mange af de her forløb op at stå som muligt, det vigtigste er, at der kommer så mange gode match som muligt, siger han.

80 procent af Dansk Er-hvervs medlemmer angiver i en rundspørge fra januar, at motivation for at yde en indsats er essentielt hos en flygtning, hvis vedkommende skal fungere i virksomheden.

Dansk kundekontakt

Teklit Kidane deler gule poser ud til kunderne, når de træder op på rulletrappen. Det kan virke småkedeligt at stå der i fire timer, mens man besvarer de samme spørgsmål og stikker den ikoniske IKEA-sæk ud til hr. og fru Danmark. Det kan virke som en ualmindelig let opgave, der ikke rummer udfordringer. Men ingen af delene gælder for Teklit Kidane. Når man har været på flugt fra Eritrea i syv år og boet i Danmark knap to, er det hverken trivielt eller uden udfordringer.

- Kedeligt? Nej da, smiler Teklit Kidane blottet for ironi.

Selvom den 34-årige eritreaner arbejdede som skolelærer i hjemlandet, passer det ham godt at få erfaring med det danske arbejdsmarked i IKEA. Han møder mange mennesker og taler dansk hele tiden.

KL: Ikke altid realistisk

Selvom hverken DA, Dansk Erhverv eller kommunerne selv har et nøjere overblik over, hvor mange særlige praktikforløb der er oprettet, hvor danskundervisning er en integreret del, så oplever KL også, at udbredelsen er stigende.

De ser også, at flygtninge optimalt skal matches med den helt rigtige virksomhed, men deres syn bærer ligeledes præg af en mere realistisk tilgang.

- Jeg er fuldstændig enig i, at det gode match mellem borger og virksomhed er vigtigt, men når flygtninge skal ud på virksomhederne efter blot en måned, kan det blive nødvendigt at gå på kompromis med det helt rigtige match. Det er vigtigt, at vi opnår stor volumen i antallet af praktikforløb, siger Sara Lindberg, der er specialkonsulent i KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse.