De fleste har nok oplevet det på vej til arbejde i en travl hverdag, at man får øje på en del af byen eller ruten, som man ellers aldrig har lagt mærke til. 

- Vi glemmer tit at se op, men når det handler om arkitektur, fortæller Tanya Lindkvist, programchef i Dansk Arkitektur Center (DAC).  

I et forsøg på at få flere danskere til at kigge op og se nærmere på den arkitektur og by, som er rammerne for deres liv, har DAC igangsat fotokonkurrencen “Fang din by”. 

1. plads: Dame og statue. "Et vinderfoto man husker – det er flot komponeret og bestemt ikke kedeligt. Modsætningen mellem den ældre dame, der stille nyder sin avis i morgensolen, og den store patriarkalske statue med sin tavle i hånden er skøn. Damen med avisen lader sig ikke dominere af den skyggende statue, men sameksisterer på fineste vis. Sjælen er her udefinerbar og opstår i mødet mellem byens historie og det hverdagsliv, der leves i den," siger juryen.

- Når vi beder danskerne om at tage billeder, beder vi dem om at se byen fra en anden vinkel eller gennem en anden linse, i forhold til hvad de plejer og se på byen med nye øjne. Når man ser byen med nye øjne, reflekterer man også over, hvad byen betyder for en selv, siger Tanya Lindkvist. 

Selvom arkitektur former rammerne og byerne omkring os, ender arkitektur ofte som et overset element i vores hverdag. Det er også derfor, at DAC i forbindelse med fotokonkurrencen har arrangeret lokale workshops, hvor borgere har fået undervisning i fototeknik, motiv og lys, da man gerne vil nå ud til så mange borgere som muligt – og ikke kun aktikturkendere og professionelle fotografer. 

Arkitektur og gode byrum gælder nemlig alle borgere:

- Det handler om trivsel og rum til at udfolde det liv og den hverdag, som man gerne vil leve. Arkitektur er mere end bare ikoniske bygninger, det er også de vigtige mellem- og leverum, almene byggerier og infrastruktur, siger Tanya Lindkvist og tilføjer: 

- Det har stor betydning for danskerne – særligt når flere og flere kommer til at bo i byerne, hvor vi populært sagt trækker vores dagligstue ud i byrummene. Hvis vi skal bo flere i byerne, betyder det, at vi skal bo på færre kvadratmeter, at vi skal bo på en anden måde, og at byrummet bliver vigtig for os. 

Billeder af vores tid

Det er syvende år i træk, at DAC afholder fotokonkurrencen. Gennem de syv år har danskerne under forskellige temaer indsendt billeder af byen, men selvom opgaven er tæt på den samme, så adskiller borgernes svar sig fra år til år. De indsendte fotografier afspejler i høj grad sin samtid, fortæller Tanya Lindkvist. Det kom bedst til udtryk i forbindelse med coronapandemiens op- og nedture. 

- Vi får et øjebliksbillede af danskernes tilstand. Der var nogle meget klare tendenser præget af stor optimisme i tiden før corona, hvor vi var lagt ned af farverige billeder af blomstrende kirsebærtræer. 

- Under den første nedlukning kunne man omvendt mærke ensomhed, savn og længsel og et nyt behov for byrum, hvor man kunne komme ud og bevæge sig. Et markant billede var fx ensretning rundt om søerne i København. Der opstod spørgsmål om, hvorvidt vi havde de nødvendige rum for os, der bor i byerne. Efterfølgende under den anden nedlukning så vi meget socialrealisme med billeder af dem, der stadig tog på arbejde eller budde, der bragte mad ud, siger Tanya Lindkvist. 

2. plads: Et glimt af sol efter storm. "Fotoet rammer lige ned i vores forestillinger og fordomme om, hvad en by overhovedet er. Ved første øjekast tænker man måske ikke, at det er en by, men ser man nærmere efter så træder det tydeligt frem. Et foto, der viser, at byens sjæl er mange ting. Med den globale urbanisering er vi vant til at tænke byer i større skala, stor volumen og med ret ens arkitektur. Men her ser vi træhuse og isbjerge – der er helt unikt for Nuuk og byens sjæl der," siger juryen.

Under dette års fotokonkurrence er der en fornyet optimisme i billederne.

- Der er en spændende nysgerrighed, hvor danskerne undersøger på nye måder, hvad den gode by består i, og hvad byens sjæl er. 

Dermed er det ikke kun borgerne, som kan drage fordel af at se deres by fra en anden side. Arkitekter og lokalpolitikere kan også med fordel følge med i konkurrencen.

- Vi kunne have godt af at tale lidt mindre og lytte lidt mere til borgerne for at blive klogere på, hvad der rør sig i byen. Det er svært at lytte til et billede, men vi skal gå nysgerrigt til, hvilke billeder borgerne deler med os. Vi skal være mere opmærksomme på, hvad der rører på sig og hvilke behov borgerne har i byerne, når vi skal planlægge vores byer, siger Tanya Lindkvist. 

Fokus på byens sjæl

I årets konkurrence havde borgerne til opgave at fange det, som gør deres by unik – byens sjæl om man vil. Ikke nogen nem opgave, men der er tendenser, der træder frem.

- Når borgerne har skulle indfange byens sjæl, rummer billederne ofte både noget gammelt og noget nyt. Det kan være en tendens til, at vi bliver en smule rodløse, hvis alt det historiske forsvinder rundt om os, og hvis vi kun er omgivet af nybyggeri til alle sider, siger Tanya Lindkvist og fortsætter:  

- Mange af billederne handler om mødet mellem det genkendelige, der har en historie i sine murer og fundament, og noget nyt og overraskende. Mange billeder forsøger at fange den mangfoldighed og fortid og nutid, som vores byer rummer. 

3. plads: Urbanplanen. "Et tidløst, enkelt foto, hvor vi ikke helt kan vide, om vi er i 1970’erne eller i 2022? Det fanger en tilstand, sjæl og en stemning, der kan genfindes i mange danske provinsbyer – ikke bare i Urbanplanen på Amager, hvor fotoet er taget. Det viser et billede af byens sjæl, der ikke er det typiske glansbillede. Her er det ikke de historiske bygninger i solskinnet, der er fanget, men de karakteristiske bygninger fra 1960’erne, som vi ser i mange danske byer," siger juryen.

Og det er måske netop i samspillet mellem fortid og nutid, at Tanya Lindkvist har en opfordring til lokalpolitikerne. Der har nemlig været for lidt opmærksomhed omkring fortiden og de eksisterende bygninger. 

- Vi ved det allerede godt, men vi skal blive bedre til at udnytte den eksisterende bygningsmasse. Vi står både i en klima- og en forsyningskrise, som understreger behovet. Og det er ikke kun på klima- og materialekontoen, at vi kan vinde ved at udnytte de eksisterende byggerier og materiale, men også i forhold til at bevare en del af byens sjæl, siger Tanya Lindkvist. 

Hun påpeger dog, at selvom man generelt har været for dårlige til at se mulighederne i det eksisterende, så har forsyningskrisen, der har presset priserne på byggeri og materialer i vejret, været med til at understrege værdien og gevinsten i at restaurerer og bibeholde. 

- Selvfølgelig skal vi også bygge nyt og sørge for, at det er bygninger, som opfylder vores behov i 2022, men vi er blevet mere opmærksomme på, at vi kan meget mere med den bygningsmasse, vi allerede har.