Tidligere var det mere reglen end undtagelsen, at ønsket om en kommunal arkitekturpolitik blev sparket til hjørne med argumentet om, at det er smagsdommeri, eller "den slags har vi ikke råd til”. Men i dag ser flere og flere kommuner værdien i en arkitekturpolitik, både i de større byer og landdistrikterne. Med god grund, for mange kommuner oplever, at arkitekturpolitik styrker politikere og planlæggere i at sætte retning på kommunens fysiske udvikling på tværs af forvaltningerne. Dermed sikrer man, at arkitekturen danner rammer for det gode liv i hverdagen.

Samtidig kan arkitekturpolitikken være en effektiv vej til at arbejde med klimasikring og grøn omstilling. 

Fokus på landsbyers og landskabers værdi

På landsplan har knap 40 procent af kommunerne vedtaget en arkitekturpolitik, og flere er på vej. Omkring hver tredje kommune i Jylland og på Sjælland og halvdelen af kommunerne på Fyn har sat ord på, hvilke værdier, potentialer og principper der skal ligge til grund for kommunens fysiske udvikling. Ser vi på landkortet, er der en overvægt blandt landets bykommuner på listen. Og det kan undre, da landkommunerne har meget at vinde. 

Der er mange gode eksempler på, hvordan kommuner med en arkitekturpolitik arbejder aktivt med udvikling i landsbyerne og landdistrikterne. Hjørring Kommune har eksempelvis lavet en visuel guide til at sikre kvaliteterne i kommunens smukke og oplevelsesrige landskaber til glæde for egne borgere og de mange tusinde turister, der hvert år drager til den nordjyske kommune.  

I Faaborg-Midtfyn Kommune bor langt de fleste af indbyggerne i kommunens 64 landsbyer, og politikerne  ønsker, at landsbyerne fortsat skal være attraktive. Derfor har de udarbejdet en kommunal arkitekturpolitik, der skal sikre, at der er planer for, hvordan landsbyerne bliver gode steder at bo. Blandt andet ved at understøtte de eksisterende bymæssige kvaliteter aktivt.  

Arkitektur er meget mere end æstetik

I Stevns Kommune har man valgt at sætte fokus på kommunens arkitektoniske værdier og særkender i  erkendelse af, at øget bevidsthed om værdierne gør det nemmere at sikre dem til glæde for borgere og besøgende. Forståelsen for, hvad det eksempelvis vil sige at skabe kvalitet med nye boliger i et landsbymiljø bliver konkretiseret, når der kan peges på arkitekturpolitikken, som beskriver, hvad det er for kvaliteter, der ønskes bevaret og videreudviklet.

Arkitektur bliver ofte betragtet som et spørgsmål om æstetik. Det er det også. Men målet for en arkitekturpolitik er først og fremmest om at svare helhedsorienteret på kommunens udfordringer på en måde, der skaber mest mulig værdi for borgere, erhvervsliv og samfundet som helhed. Så selvom arkitekturpolitikken ofte bor i planafdelingerne, vil den, når den er velforankret, understøtte alle andre politikområder, f.eks. når der skal bygges nye institutioner, anlægges nye veje og parker eller skybrudssikres.

Genveje til verdensmål

KL udkom for nylig med en undersøgelse, der viser, at tre ud af fire kommuner arbejder med FN's 17 verdensmål. Særligt tre af verdensmålene har kommunernes opmærksomhed: Klimaindsatsen, bæredygtige byer og lokalsamfund samt ansvarligt forbrug og produktion. Da byggeriet står for ca. 40 procent af den samlede CO2-udledning, synes det oplagt, at politikerne tænker deres arbejde med klimamål og bæredygtig byudvikling sammen med en aktiv arkitekturpolitik. 

I Vejle Kommune står stadsarkitekten bag formuleringen af kommunens klimaplan fra 2020. I forlængelse heraf blev hun udnævnt til klimachef for at sikre, at klimatilpasning er tænkt sammen med arkitekturen og den fysiske planlægning. Stadsarkitektens dobbeltrolle understreger den tætte kobling mellem arkitektur, klima og bæredygtighed i den kommunale verden.

Der er med andre ord gode grunde til at tage arkitekturen og kommunens fysiske udvikling dybt alvorligt,  hvis man både vil værne om og bygge videre på de bygningsmæssige såvel som landskabelige kvaliteter i kommunen og arbejde konkret med FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Nogle mener stadig, at de ikke har råd. Vi mener derimod, at de ikke har råd til at lade være.