Det er nemt nok at slippe af med landets ghettoer. Hvis man river halvdelen af bygningerne ned og erstatter dem med nye boliger til den tredobbelte husleje, giver det sig selv, fordi de nuværende beboere så ikke vil have råd til at bo der. Spørgsmålet er bare, hvad formålet skal være.

Det siger Cecilie Dohlmann Weatherall, som er seniorforsker hos Kraks Fond Byforskning og har forsket i særligt udsatte boligområder og deres udvikling de seneste 30 år.

Hun er enig med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i, at de såkaldte ghettoer på en række parametre klarer sig dårligere end andre boligområder.

- Men hvad er løsningen? Hvad med de mennesker, der bor der, fordi det er der, de har råd til at bo? Hvor skal de så bo? Det er vigtigt at stille sig selv det spørgsmål: om det er boligen, som er skyld i, at de klarer sig dårligere, siger hun.

Kraks Fonds forskning viser, at problemerne i de særligt udsatte områder har eksisteret gennem 30 år, blandt andet fordi de, der flytter derfra, i gennemsnit har en højere indkomst og oftere er i job end de, der flytter ind. Tilsvarende viser effektanalyser af beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder, at indsatsen har virket, hvis man både ser på de folk, der bliver boende, og dem der flytter. 

Nyhavn var slum
Hun minder om, at der er historiske erfaringer med at nedrive eller byforny boliger.

- I H.C. Andersens tid lå de dårlige københavnske boliger i Nyhavn, senere var det i Studiestræde og på Vesterbro. Disse boliger er enten blevet revet ned eller byfornyet, og i dag har de udsatte ikke råd til at bo der. Det samme ses i udlandet. Man kan hurtigt fjerne det, man synes er ubehageligt, men man skal overveje, om det er for at slippe af med husene eller for at hjælpe dem, der bor der.

Ifølge Cecilie Dohlmann Weatherall er problematikken meget kompleks, og der mangler empirisk evidens for, at en nedrivning af boligblokke øger chancen for, at beboerne kommer i beskæftigelse.

- Det kan sagtens være, at den mekanisme er der, men man ved det ikke. Jeg har ikke set den hypotese bevist. Det er meget komplekst, siger hun.

Målet om at bekæmpe ghettoer er ikke nyt. Allerede i sin åbningstale til Folketinget i 2010 meldte statsministeren sig klar til at rive dele af ghettoer ned. Han har også tidligere lagt op til særregler for særligt udsatte skoler og boligområder.

Nyt er til gengæld målet om at afvikle ghettoerne helt. Hvordan det helt præcist skal foregå, vil fremgå af det udspil, som kommer i starten af det nye år, oplyste Løkke.

At rive bygninger ned kan være et nyttigt redskab, siger flere borgmestre i kommuner med ghettoer til Ritzau.

Men nedrivning må ikke stå alene, mener Løkkes partifælle Jens Ejner Christensen, som er borgmester i Vejle, hvor Finlandsparken i december igen var med på regeringens såkaldte ghetto-liste.

- Vi har ret god held med at få nogle af områderne moderniseret og bruge de greb, som ikke er at jævne med jorden, siger han.

Også Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), betragter nedrivning som et af flere værktøjer, som blandt andet vil komme i brug i Vollsmose. Han benytter lejligheden til at invitere statsministeren til Vollsmose for at møde nogle af de mennesker, som kommunen arbejder for at få i arbejde.

Fem boligblokke i Aarhus
Nogle af de nyere nedrivninger af boligblokke er sket i Gellerup i Aarhus, hvor fem boligblokke med 300 boliger er blevet revet ned som led i en helhedsplan for området. Her blev 60 procent af de berørte beboere genhuset af boligforeningen, mens 40 procent selv fandt et alternativ, oplyser direktør i Brabrand Boligforening Keld Laursen til Ritzau.

Han er tilfreds med, at statsministeren satte emnet på dagsordenen i sin nytårstale:

- Jeg synes, det er rigtig fint, at statsministeren lægger så stor vægt på dybest set at bryde den negative sociale arv i de her boligområder. Det er et vigtigt emne og godt at få sat fokus på, siger Keld Laursen.

Renoveringen af de øvrige blokke i området er fortsat i gang, og der forhandles med investorer om salg af jord til opførelse af privat boligbyggeri. Idéen er at skabe et område, hvor der både er almene boliger, private boliger, butikker og erhverv.

Gellerup kan således blive rollemodel for at ombygge socialt udsatte områder.

Det afgørende er at gøre en samlet indsats socialt, økonomisk, arkitektonisk og politimæssigt. Men det tager tid, siger Keld Albrechtsen, som er formand for Brabrand Boligforening, til Ritzau.

- Vi laver alle tingene på én gang. Vi har nu brugt ti år. Og vi kommer til at bruge ti år mere. Man skal ikke tro, at man med en patentløsning kan løse alle problemer i alle områder på to år, mener han.

Læs også her Abdel Aziz Mahmouds indlæg i 2016 om, hvorfor det for hans liv blev afgørende, at hans forældre flyttede ind i et middelklassekvarter i Middelfart med udelukkende etniske danskere.