I uge 5 lander folderen ’Trafikpolitik på skoler - 10 gode grunde’ på bordet hos de nye udvalgsformænd for trafik- og skoleområderne i kommunerne. Mange skoler har stadig ikke en trafikpolitik, selv om øget fokus gør børnene til bedre trafikanter – også på længere sigt – og kan være med til at nedbringe antallet af ulykker. Kommunerne bør stå for en bedre indsats, mener Anders Rosbo, direktør i Rådet for Sikker Trafik. 

”Vores vaner i trafikken dannes allerede, mens vi er børn. Det er afgørende, at børnene bliver klædt så godt på som muligt, så de bliver sikre trafikanter senere i livet. Samtidig gavner det også kommunernes økonomi, for hver gang en person bliver kvæstet i trafikken, koster det kommunerne 250.000 kroner om året,” siger han. 

Men der er brug for mere opmærksomhed, fordi knap tre ud af fire byrådsmedlemmer slet ikke ved, om deres lokale skoler har en trafikpolitik.  

”Der er mange parter involveret i at gøre børnene mere trafiksikre. Derfor er det vigtigt, at kommunen samler trådene og støtter skolerne og færdselskontaktlærerne, så man har et overblik over indsatsen og kan dele erfaringer om, hvad der virker, og hvad der ikke virker,” siger Anders Rosbo. 

Gode erfaringer  

Gribskov Kommune formulerede en trafikpolitik for tre år siden. Her er erfaringerne og tilbagemeldingerne fra borgerne positive, fortæller den tidligere formand for børneudvalget, Birgitte Brinkløv (V), som selv er lærer og var en af initiativtagerne. 

”Det er jo i vores interesse at skabe en sikker skolevej og samtidig undgå ulykker ved at gøre både børn og deres forældre bevidste om, hvad sikker trafik det egentlig er,” siger hun. Samtidigt mener Birgitte Brinkløv, at bedre viden om trafik hænger naturligt sammen med kommunens øvrige forebyggelsesstrategier, og opfordrer andre kommuner til at komme i gang. :